Vejen til fedme går gennem din hjerne
Gener, der styrer vores hjerneaktivitet, er tæt forbundet med risikoen for at blive tyk, viser en ny undersøgelse med dansk deltagelse. Det er et stort skridt på vejen til at forstå fedmens biologi.

Vejen til fedme går i høj grad gennem hjernen og i mindre grad gennem maven, viser ny dansk forskning. (Foto: Coulourbox)

Vejen til fedme går i høj grad gennem hjernen og i mindre grad gennem maven, viser ny dansk forskning. (Foto: Coulourbox)

Flere undersøgelser viser med stor tydelighed, at der blandt andet ligger en arvelig komponent til grund for den fedmeeksplosion, som hele verden oplever lige nu. Men indtil videre er det kun lykkedes at spore to gener (FTO og MC4R), der i særlige udgaver disponerer mennesker for overvægt og fedme. Men den virkelighed har et stort internationalt forskerhold med dansk deltagelse nu gjort deres til at lave om på.

De har været ude på en større fisketur i arvemassen hos mere end 30.000 mennesker, og her har de sporet hele 11 områder, der disponerer folk for at blive tykke.

Undersøgelsen er i dag offentliggjort online hos det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

»Folk med en særlig genetisk forskel i et af de 11 områder tager i gennemsnit et til to kilo mere på i forhold til resten af befolkningen. Det er ikke meget for den enkelte, men hvis man ser på hele befolkningen som helhed betyder det, at der vil blive flere mennesker i gruppen med den særlige genetiske baggrund, som vil blive skubbet over i den overvægtige del af befolkningen i forhold til normalbefolkningen,« siger professor Torben Hansen fra Steno Diabetes Center, som har været med til at repræsentere Danmark i undersøgelsen.

Jagtede fedmegener hos 30.000 mennesker

Forskerne er kommet frem til resultatet ved at kigge på de steder i menneskets arvemasse (genomet), hvor der kan være store variationer at spore fra menneske til menneske.

Vores DNA er en lang, lang række af bogstaver, såkaldte nukleotider, og for ca. hvert 1.000 nukleotid findes en variation hos mere end 10 procent af befolkningen. I de fleste tilfælde betyder variationen ingenting, men hvis den opstår et vigtigt sted i DNAet som for eksempel i et gen, kan det få betydning for kroppens måde at fungere på. Variationerne kaldes på fagsprog for 'Single Nucleotide Polymorphisms' (SNP).

I arbejdet har forskerne placeret op mod en halv million af de hyppigste variationer, som man finder hos mere end ti procent af befolkningen på en chip og analyseret, hvilke variationer de mere end 30.000 mennesker, der deltog i undersøgelsen, havde. Samtidig har de sammenlignet disse data med oplysninger om deltagernes højde, vægt og BMI.

Kimen til fedme ligger i hjernen

Og det er her, der tegner sit et klart billede af, at de mennesker, der er bærere af en særlig hyppig variation i et af 11 områder i genomet, har en større risiko for at blive fede. Og til forskernes overraskelse er den overvejende del af disse områder tæt knyttet til de steder i vores genom, der styrer aktiviteten i vores hjerner.

Fakta

FEDMEEPIDEMI

Forekomsten af fedme (defineret som en BMI, der er større end 30 kg/m2) er steget dramatisk på verdensplan gennem de seneste årtier for alle køn, alle aldre og alle etniske grupper.

Alene i USA er antallet af fede mennesker tredoblet i de seneste fem årtier, og det betyder, at 31 pct. mænd og 30 pct. kvinder nu bliver betragtet som fede.

Ifølge WHO er over 400 millioner mennesker fede på verdensplan.

(Kilde: Nature Genetics og WHO)

Læs også: Fedme: drop BMI - brug et målebånd

»Det antyder kraftigt, at kimen til at blive tyk i høj grad ligger gemt i vores hjerne, og det i mindre grad er stofskiftet i vores mave, der bestemmer om, vi bliver tykke eller ej,« siger Torben Hansen og uddyber:

»Det er hjernen, der bestemmer, hvornår vi føler os sultne, og hvornår vi føler os mætte. Og det er også hjernen, der fortæller, om vi er disponeret for at dyrke motion eller ej. Så det betyder meget, hvordan hjernen genetisk er skruet sammen, om man er disponeret for at blive tyk eller ej. Og det understreger vores forskning i den grad,« siger Torben Hansen.

Skal bruges til at forebygge fedme

Torben Hansen fortæller, at forskergruppen ikke på nuværende tidspunkt kan komme med en præcis biologisk forklaring på de nye observationer. Men de aktuelle resultater er et vigtigt skridt på vejen til at kortlægge biologien bag de nye fedmegener.

»Nu ved vi, hvor vi skal kigge i arvematerialet og dermed øge chancen for nøjagtigt at finde de genvariationer eller de genregulerende områder, der øger risikoen for fedme. Af den vej vil det så småt blive muligt at stykke den eller de signalveje sammen, som fører til fedme. Og den viden kan vi så bruge til at forebygge, at folk bliver overvægtige. Enten ved at udvikle målrettede lægemidler eller også screene befolkningen og spore dem, som er i højrisikogruppen,« siger Torben Hansen.

Særligt gen giver otte kilo overvægt

Med deres gen-fangst sporede forskerne også en kending, som Torben Hansen og hans kolleger karakteriserede i starten af 2008, nemlig FTO. Hvis man er indehaver af det gen i en særlig udgave, vil man i gennemsnit opleve en vægtforøgelse på hele otte kilo, hvis man ikke dyrker motion.

»Vi er så småt ved at danne os et billede af, hvad der er den arvelige komponent i fedme. Men der er stadig en meget lang vej før billedet er komplet,« siger Torben Hansen.

Udover Steno Diabetes Center har danske forskere fra Aarhus Universitet, Glostrup Universitetshospital og Københavns Universitet bidraget til forskningen.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.