Det er ikke sundt at have et arbejde, hvor man indånder træstøv.
En ph.d.-afhandling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at folk, der arbejder med træstøv for eksempel i møbelindustrien, oftere end andre udvikler kræft i næse og bihuler. Det danske studie konkluderer, at kræftformen adenocarcinoma, der er en form for kirtelkræft, er forbundet med at arbejde i et miljø, hvor der er træstøv.
Undersøgelse viser sammenhæng
»Kræft i næsehulen og bihulen er stærkt associeret med eksponeringen af støv,« siger ph.d Jette Bornholdt Lange, der står bag ph.d.-projektet. Rundt på danske hospitaler har hun fået fat i vævsprøver fra 174 patienter, som har fået konstateret kræft i næsen eller bihulen.
Ved at sammenholde ekspert vurderinger af diagnoserne med ATPs brancheregister og interviews har hun fundet ud af, at de patienter, der arbejdede i miljøer med træstøv, i højere grad udviklede kirtelkræft.
Jette Bornholdt Langes forskning bekræfter tidligere studier, der også har vist en øget risiko for kræft i næse og bihuler.
Træstøv giver dna-skader
For at finde ud af, hvor farligt træstøvet er for os, testede Jette Bornholdt Lange, hvordan lungeceller reagerede på det.
I en petriskål udsatte hun lungecellerne for træstøv fra forskellige sorter. Det viste sig, at træstøvet var i stand til at lave skader på dna'et, i form af brud på dna-strengene. Herudover kunne der måles et inflammatorisk respons, en betændelsestilstand, i cellerne efter eksponering med træstøv.
»Dna skaderne kom før inflammationen, hvilket betyder, at selve træstøvet er i stand til at forårsage skaderne. Selvom mekanismerne bag kræft i næse eller bihule ikke er godt belyste, er kronisk inflammation og udvikling af kræft i flere organer linket til hinanden. Så træstøvet kan virke kræftfremkaldende, sandsynligvis ved flere mekanismer,« forklarer Jette Bornholdt Lange.
Hårdt træ er ikke mere kræftfremkaldende
Man har hidtil arbejdet ud fra teorien, at hårde træsorter som eg, bøg, birk og teak var mere inflammatoriske og kræftfremkaldende end bløde træsorter som fyr og gran.
»Celleforsøgene viste, at eg og bøg gav det laveste inflammatoriske respons. Det vil sige, at de ikke forårsagede så meget betændelsestilstand, som de andre træsorter. Det var uventet, da folk i møbelindustrien, som arbejder med disse to træsorter, ofte har luftvejssymptomer. Yderligere kunne vi ikke se nogen forskel mellem hårde og bløde træsorter med hensyn til den dna skadende effekt. Umiddelbart ser det derfor ikke ud til, at det er optimalt at skelne mellem hårde og bløde træsorter i forhold til helbredseffekter af træstøv,« konkluderer Jette Bornholdt Lange.
