Travle karrierefolk, der mest snakker med deres børn over telefonen, får nu støtte fra forskere fra University of Wisconsin-Madison i USA. Eller i hvert fald de travle karrierekvinder, der har en datter.
De amerianske psykologer har nemlig lavet forsøg, som viser at tolvårige piger får en lige så beroligende effekt af at høre deres mors stemme i telefonen, som af at få direkte fysisk kontakt.
»En mors stemme kan have den samme virkning som et kram, selv når moren ikke er der,« siger professor Seth Pollak fra ‘Child Emotion Lab’ ved University of Wisconsin-Madison i en pressemeddelelse.
Telefontrøst dæmpede stress
En gruppe piger i alderen syv til tolv år blev sat foran et panel af fremmede voksne, og fik til opgave at holde en uforberedt tale og løse matematikopgaver.
Det sendte pulsen og stresshormonet kortisol i vejret hos pigerne.
Så fik en gruppe af børnene besøg af deres mødre, og fik trøst i form af en arm omkring skulderen eller et kram. En anden gruppe fik en telefonopringning med trøstende ord fra deres mødre.
Det opsigtsvækkende var, at telefontrøsten gav lige så stor fysiologisk effekt, som den fysiske kontakt. Effekten var dramatisk: Kortisolen blev skyllet væk i en strøm af oxytocin, fremgår det af en pressemeddelelse fra forskerne.
Kærlighedshormon spiller ind
Oxytocin er bedst kendt som fødsels- og brystmælkshormonet. Det får livmoderen til at trække sig sammen og udvider livmoderhalsen under fødslen, og får mælkekirtlerne til at tømme sig, når brystvorterne berøres.
I den senere tid har oxytocin også fået tilnavnet ‘kærlighedshormonet’. Det kan have en funktion under orgasmen, hvor hormonet kan reducere frygt og give en følelse af tilfredshed og tillid.
Men den samme effekt kan optræde i mere hverdagsagtige situationer, for eksempel i nær kontakt mellem mor og datter.
Måtte ændre opfattelse
\ Fakta
Blandet modtagelse hos Tårnfrids landsmænd Den norske komiker Otto Jespersen har skabt figuren ‘Tårnfrid’, som er en selvoptaget og fortravlet blond karrierekvinde – en overdrevet karikatur, som mange alligevel kunne nikke genkendende til. LÆS OGSÅ
Og effekten varede længe i undersøgelsen. Selv da pigerne var på vej hjem efter forsøget, holdt den beroligende virkning af oxytocinet sig.
Professor Seth Pollak ser på sine studerende på en ny måde, efter at være blevet konfronteret med resultaterne fra sin egen afdeling:
»I årevis har jeg set studerende gå ud fra en eksamen, og det første de gør er at tage mobilen frem og ringe. Måske det er en hurtig og kontant måde at få det bedre på. Det er ikke blot pop-psykologi eller ‘psycho-babble’,« siger Pollak.
Kamp eller flugt kun for mænd?
Undersøgelsen er udført specielt på piger og mødre, og i pressemeddelelsen spekuleres der om forskelle i håndteringen af stress hos kvinder og mænd.
Når mænd skal imødegå en trussel, kan det være mere sandsynligt at de vælger en ‘kamp- eller flugt’-reaktion, mener forskerne.
For kvinder kan ‘kamp eller flugt’ derimod være vanskelig, fordi de er gravide eller har omsorgen for et barn. Derfor kan det være mere nyttigt at trække veksler på ens sociale netværk, og opbygge dette ved at skabe tillid og tryghed.
»Det kan være mere fornuftigt for en kvinde at skabe eller bruge et socialt bånd for at håndtere en stress-situation, enten gennem berøring eller med en beroligende stemme,« mener Leslie Seltzer i pressemeddelelsen.
Resultaterne publiceres i tidsskriftet ‘Proceedings of the Royal Society B’.
‘Tårnfrid’ kan lige nå at afstemme sin kalender med mandens, inden hun halser af sted med sin femårige søn som en pakke under armen, der lige skal smides af et sted, mens hun taler med en forretningsforbindelse i mobilen, på vej til næste forretningsmøde, eller flyet til New York – karrieren skal jo passes.
Den nye amerikanske undersøgelse bringer automatisk Tårnfrid frem på nethinden hos mange nordmænd. Men tolkningen af undersøgelsen er der ikke helt enighed om i Norge:
Overforenkling
»At trække sådanne konklusioner om sociale konsekvenser ud fra fysiologiske målinger af hormoner er en overforenkling,« mener professor Willy-Tore Mørch. Han er forsknings- og udviklingsleder ved Regionscenteret for børn og unges psykiske sundhed i Tromsø.
»Hvis denne fysiologiske hormonreaktion var den eneste ændring, som man havde registreret i undersøgelsen, så kunne den godt være gyldig – isoleret set.«
»Men derfra og så til at konkludere at telefonkontakt og fysisk kontakt er ligestillet, er at strække resultaterne for langt. Det er så mange andre aspekter ved fysisk kontakt end dem, der kan måles fysiologisk,« siger Mørch til forskning.no.
Vækker minder om omsorg
Førsteamanuensis Siv Kvernmo, ligeledes fra Regioncenteret for børn og unges psykiske sundhed i Tromsø synes, at undersøgelsen virker mere troværdig.
»I denne undersøgelse er pigerne syv til tolv år gamle, og da har de allerede et billede af moren i sig, baseret på tidligere minder om omsorg. Når de så hører morens stemme, vil denne impuls vække oplevelsen af moren,« siger hun til forskning.no.
»Forudsætningen er selvfølgelig, at moren faktisk har givet god omsorg tidligere. Så vil både biologien, erfaringer og følelser arbejde sammen,« siger Kvernmo.
Og så har den travle ‘Tårnfrid’ jo nok alligevel et problem…
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
