Tab af parkområder truer folkesundheden
Når de grønne områder forsvinder, mister vi steder at være fysisk aktive. Tabet af parker og friarealer rammer særligt de unge.

Parkerne har stor betydning for især teenagers lyst til at bevæge sig. (Foto: Colourbox)

Parkerne har stor betydning for især teenagers lyst til at bevæge sig. (Foto: Colourbox)

 

God sundhed indebærer mere end sund kost og træning. Vi har også brug for steder at udfolde os på.

Tab af grønne pladser kan true folkesundheden og hindre os i at være fysisk aktive, ifølge forskere fra Universitetet for miljø- og biovidenskab (UMB) i Norge.

En stigende tilflytning til byerne giver et stadigt stigende behov for nye boliger. Der bliver flere mennesker på mindre plads, noget som ofte sker på bekostning af netop byparken og grønne arealer, påpeger forskerne.

Samtidig skaber frafald fra organiseret idræt, og stadig flere unge med vægtproblemer, store udfordringer med at øge aktivitetsniveauet hos nutidens teenagere.

Ikke bare store parker

»Parker i byerne er vigtigere for folkesundheden, end vi tror. Tidligere forskning viser, at urbane, grønne områder er vigtige for fysisk aktivitet og psykisk sundhed,« fortæller landskabsarkitekt og forsker Helena Nordh fra UMB til forskning.no.

Hun står bag en ny artikel i tidsskriftet Landscape research, sammen med UMB's nyansatte rektor, professor Mari Sundli Tveit, og landskabsarkitekt Hedda Strand Gardsjord.

»Politikerne og bygningsherrerne må forstå, at man ikke må bygge grønne arealer væk, spise lidt her og lidt der, så vi står tilbage med nogle få store parker.«

»De små parkers betydning er undervurderet. Vi har brug for en kombination af store og små, men først og fremmest mange mindre grønne områder tæt på, hvor folk bor,« siger Helena Nordh.

Nærhed er meget vigtig

Forskerne mener, at det er vigtigt at beskytte og bygge urbane parker, som lægger op til fysisk aktivitet for unge i hverdagen.

Nu har de gennemgået 32 studier om grønne arealer, fysisk aktivitet og børn og unge.

Særligt har de set på teenagere, for at finde ud af hvad der gør dem mere fysisk aktive.

Det viser sig, at nærhed til parkerne er meget vigtigt: At der kun er nogle få hundrede meter til nærmeste grønne område.

Nærhed kan betyde afstanden hjemmefra og til parken, men også andelen af græsplæner og grøntområder i nabolaget.

Grønne områder er udsatte

Nutidens parker er under pres.

Fra 1996 til 2006 gik grønne arealer, der svarer til arealet af 640 fodboldbaner, tabt i Oslo-området, skriver Helena Nordh i et andet studie, publiceret i tidsskriftet Urban Forestry & Urban Greening.

Folk føler sig komfortable i parker med naturlige elementer, som meget græs og planter og blomster – ikke hårde overflader som for eksempel stendække, viser Helena Nordh.

Fakta

Arkitektur, byplanlægning og design: Artiklen er en del af en artikelserie på forskning.no, hvor der ses nærmere på forskning i arkitektur, byplanlægning og design. Bl.a. undersøges det, hvordan man kan bygge træhuse i storbyer, hvordan klimaneutrale huse bygges, gamle arkitektoniske skænderier om prestigebyggeri og de pågående uenigheder om fjordbyen i Oslo.

Byparker med meget græs og mange træer bidrager til at reducere stress og give øget velvære, skriver Helena Nordh.

Disse fund står i kontrast til en ny og tydelig trend. Mange urbane parker udstyres med betonelementer, heller, sten og en lille smule grønt pynt.

Meget af byplanlægningen går ud på at fortætte. Så bliver der flere boliger og mennesker på samme område.

Dette er en bæredygtig planlægning set fra et klimaperspektiv, men fortætningen sker ofte på bekostning af grønne arealer, mener Helena Nordh.

Boldspil, stier, træer, skygge

Parker som inviterer til leg med bold – med græs som passer til fodbold, er gode til at fremme fysisk aktivitet.

»Dette er utvivlsomt et gode, men nok noget som især drenge sætter pris på. Forskning viser faktisk, at teenagepiger bliver siddende og ser på, at drengene spiller,« siger Helena Nordh.

Vigtigt er også stier og gåruter, træer, vand og muligheder for skygge, at parken plejes godt og holdes ren, og at den fremstår som sikker.

Forskerne mener, at ruter og stier kan være særligt vigtige for teenagernes aktivitet.

Piger er desuden mere optaget af, at parkerne skal være trygge, end drengene. Sikkerhed handler om belysning og graden af tæthed i vegetationen.

Parkerne er steder, hvor det ikke koster noget at lave fysisk aktivitet, derfor er de specielt vigtige til unge, mener forskerne.

Små effekter - eller vanskelige at måle

Men alligevel; Helena Nordh medgiver, at der ikke findes forskning, som helt tydeligt påviser sundhedseffekterne af parker.

»De strengt medicinske positive effekter kan være små eller svære at måle, men der findes studier fra Storbritannien, som viser, at folk, som bor i områder med mange grønne områder, er mere fysisk sunde.« 

Forklaringen kan være, at de grønne områder gør det lettere at være aktiv, noget som videre giver en bedre sundhed. Dette er støttet af flere andre studier.

»Så kan man jo spørge sig selv, hvad god sundhed er: Fravær af sygdomsdiagnoser, eller om man trives i sit boligområde og har det godt. Det psykiske er mindst lige så vigtigt for sundhedstilstanden,« afslutter Helena Nordh.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk