Surrealisme fremmer forståelsen
Du har måske følt dig som et kvaj efter at have set absurde film såsom David Lynchs ’Mulholland Drive’. Men surrealisme i film eller bøger kan måske sætte skub i hjernen.

Mr. Roque i filmen 'Mulholland Drive' blev spillet af dværgen Michael J. Anderson. Han var iklædt et kostume med lange ben, for at give indtryk af, at han havde et unormalt lille hoved. (Foto/Copyright: Europafilm)

Mr. Roque i filmen 'Mulholland Drive' blev spillet af dværgen Michael J. Anderson. Han var iklædt et kostume med lange ben, for at give indtryk af, at han havde et unormalt lille hoved. (Foto/Copyright: Europafilm)

Hvad var drøm og hvad var virkelighed? Hvorfor var det gamle ægtepar i miniature, og hvad betød den blå boks?

Efter at have set instruktøren David Lynchs 'Mulholland Drive' fra 2001, sad mange lamslåede tilbage i biografsæderne, før de kiggede frustreret over på sidemanden.

Ud over at 'Mulholland Drive' handler om den unge Betty, som vil være skuespiller i Hollywood, indeholder filmen også absurde scener, rollefigurer og historier, som kan få filmen til at virke som det rene virvar.

Men netop efter en sådan oplevelse kan det tænkes at biografgængerne ville klare sig ekstra godt i en test, hvor man skal finde gemte mønstre i en bogstavsrække.

I hvert fald hvis man skal tro på en ny undersøgelse, publiceret i det seneste nummer af 'Psychological Science'.

Surrealistisk novelle i forsøg

»Tanken er, at når du bliver eksponeret for noget, som truer det, du forventer fra miljøet, noget som overhovedet ikke er logisk, vil din hjernen kompensere ved at søge efter andre strukturer i dette miljø.«

Det siger Travis Proulx, forsker ved ‘Self and intergroup relations lab' ved University of British Columbia. Han har været med til at skrive artiklen om den nye undersøgelse.

De canadiske forskere fik en gruppe frivillige til at læse et sammendrag af forfatteren Franz Kafkas novelle, 'En Landsbylæge', som indeholder en række ulogiske hændelser.

En anden gruppe læste en udgave af teksten, som var omskrevet på en sådan måde, at den virkede logisk. Derefter skulle begge grupper udføre en test, som den tidligere nævnte.

Det viste sig, at den forvirrede første gruppe klarede sig bedre end den sidste gruppe, ifølge forskerne.

Måtte være uforberedt

»Dem, som havde læst den ulogiske version af teksten, identificerede flere mønstre, og det var tydeligt, at de var mere motiverede til at finde struktur i bogstaverne,« siger Proulx i en pressemeddelelse fra universitetet.

Forfatteren Franz Kafka (1883-1924) brugte absurde elementer i sine historier.

Det afgørende for at personerne klarede sig godt i testen, var at de ikke havde været forberedt på absurditeterne i den novelle, de læste, men snarere blev overrumplet over mødet med en verden, hvor meget lidt svarer til virkelighedens orden.

»Folk føler sig dårligt tilpas, når deres forventninger bliver krænket, og det skaber et ubevidst behov for at finde logik i omgivelserne,« siger Proulx i pressemeddelelsen.

»Hvis du er forberedt på noget sært eller udover det sædvanlige, vil du ikke opleve den samme følelse af fremmedgørelse,« siger han.

Ikke bare ved sære film og bøger

Det er altså en form for følelse af uro, du kan få, ved at en surrealistisk historie overrumpler dig gennem film eller bøger.

Denne følelse kommer også til udtryk, hvis du for eksempel bliver sat til nøje at vurdere, om dine tidligere handlinger i livet har været selvmodsigende opførsel.

Det mener de samme forskere at have fundet frem til, efter at have udført et forsøg af netop den art med en gruppe personer, for at udforske fænomenet yderligere.

Her blev resultaterne af bogstavtesten det samme.

»Du finder den samme effekt, hvad enten du læser Kafka eller oplever et lille sammenbrud i din følelse af identitet,« siger Proulx.

»Folk forsøger måske ganske enkelt at slippe af med den ubehagelige følelse, de får, og har dermed en tendens til at være mere motiverede for at lære nye mønstre,« siger han i pressemeddelelsen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.