Stor opdagelse: Derfor får grønlændere sukkersyge

Danske forskere har opdaget en ændring i arvematerialet – en såkaldt genetisk variant – der dramatisk øger risikoen for type 2-diabetes blandt grønlændere.

Varianten findes hos op imod hver femte person i den grønlandske befolkning og medfølger en 80 procents risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af livet.

Den helt klare sammenhæng mellem en genetisk variant og type 2-diabetes er den højeste, der nogensinde er fundet.

»Det er ekstremt interessant. Sammenhægen er meget stærkere, end alt andet der nogensinde er rapporteret.«

»Opdagelsen giver os en ny forståelse af den direkte årsagsrækkefølge fra genetisk variant til udvikling af type 2-diabetes. Den viden kan vi bruge til bedre at forstå sygdommen – også uden for Grønland,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Torben Hansen fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kritisk kollega er begejstret for nyt studie

Diabetesprofessor og sundhedsdekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg har ikke deltaget i det nye studie. Han er normalt heller ikke særligt begejstret for genetiske studier af risikoen for type 2-diabetes.

Allan Flyvbjerg mener, at det generelt er spild af tid og penge at lave store dyre undersøgelser for at finde genvarianter, der øger risikoen for type 2-diabetes med få procenter. Det har meget lille klinisk værdi, synes han.

Det nye studie får dog Allan Flyvbjerg til at spærre øjnene op.

»Jeg har hidtil ikke troet en bønne på gentest for type 2-diabetes. Det her studie rykker dog meget ved min holdning. Når man finder et så tydeligt signal i gentests, bliver det muligt at udnytte det klinisk til at screene for risikoen for type 2-diabetes. Så bliver det meget mere interessant.«

»Man skal dog ikke screene med mindre man har et tilbud til patienterne efterfølgende. Ellers er det ikke noget værd at få at vide, at man har en øget risiko,« påpeger Allan Flyvbjerg.

En kvart million genvarianter undersøgt

I studiet har forskerne undersøgt 5.000 grønlændere for tilstedeværelsen af 250.000 kendte genvarianter med indflydelse på blandt andet sukkerstofskiftet.

Genvarianterne har forskerne holdt op imod blodprøveundersøgelser af den individuelle grønlænders evne til at fjerne sukker fra blodet efter indtagelse af sukkervand - en standardundersøgelse for diabetes og forstadier til diabetes.

Ved hjælp af undersøgelsen kunne forskerne se, om problemer med blodsukkeret er koblet til specifikke genvarianter.

Undersøgelsen viste, at folk med en helt speciel genetisk variant har en voldsomt forhøjet risiko for at have type 2-diabetes eller forstadier til type 2-diabetes. De kunne ikke fjerne sukkeret fra blodet så effektivt som personer uden varianten.

Forskerne fandt den genetiske variant i 17 procent af den grønlandske befolkning, mens 3-4 procent har to kopier af genvarianten.

Blandt personer med to kopier af varianten havde 60 procent af de 40-60-årige udviklet type 2-diabetes, mens 80 procent af personerne over 60 havde udviklet sygdommen.

»Sammenhængen er ikke set tydeligere før nogen steder i verden,« siger Torben Hansen.

Genvariant leder til manglende protein

Den undersøgte genetiske variant er dog ikke isoleret til den grønlandske befolkning. Den findes eksempelvis også blandt europæere, hvor den ikke giver diabetes.

Derfor konkluderede forskerne bag det nye studie, at den genetiske variant i sig selv ikke var årsagen til udviklingen af diabetes, men at en anden genetisk faktor, der blandt grønlændere blev nedarvet sammen med den genetiske variant, måtte være synderen.

I deres videre undersøgelser fandt forskerne den ny og hidtil ukendte genetiske variant, der kun findes blandt grønlændere, men som bliver nedarvet sammen med den kendte genetiske variant, der findes blandt folk i resten af verden.

Den nyfundne variant er en genetisk mutation, der medfører et såkaldt stopcodon, der gør, at et givent protein ikke bliver produceret i kroppen.

Hvis en person bærer ét eksemplar af varianten, produceres kun halvdelen af proteinmængden, mens to eksemplarer af varianten stopper fuldkomment for produktionen af proteinet.

»Vi var ekstremt heldige at finde genvarianten. Det gør, at vi nu kan kortlægge hele årsagen til udviklingen af denne form for type 2-diabetes fra genvariant til manglende fjernelse af sukker fra blodet,« fortæller Torben Hansen.

Muskler optager ikke sukker korrekt

Det omtalte protein spiller en stor rolle i udviklingen af diabetes blandt mange grønlændere.

Proteinet sidder i muskulaturen og sørger for, at sukkertransportører bliver flyttet ud til muskeloverfladen, når der er sukker i blodet.

Hvis proteinerne mangler, bliver sukkertransportørerne ikke flyttet ud til overfladen af musklerne, og så bliver sukkeret ikke optaget i musklerne. Manglende evne til at fjerne sukker fra blodet er et af kendetegnene ved diabetes.

Sammenhængen er ikke set tydeligere før nogen steder i verden

Torben Hansen

Men hvorfor har 17 procent af grønlænderne en genetisk variant, der øjensynligt giver dem en kæmpe risiko for at udvikle diabetes?

Det kommer forskerne også med en mulig forklaring på:

»Vi spekulerer i, at det måske kan have været en fordel for dem før i tiden. Traditionelt levede grønlænderne næsten udelukkende af kød og fedt fra fisk og pattedyr. De spiste meget få kulhydrater. Derfor kan det have været en evolutionær fordel for dem at holde lidte længere på sukkeret i blodet, når det nu var der,« forklarer Torben Hansen.

Kan være grundlag for ny behandling af diabetes

Den nye opdagelse giver en ny indsigt i diabetes – ikke bare i Grønland, men i hele verden.

Opdagelsen viser forskerne, at en genetisk variant ikke bare øger risikoen for diabetes, men også hvordan den gør det.

Det kan være med til at lægge et fundament, som nye typer behandling kan baseres på.

»For første gang har vi hele sammenhængen mellem genetiske varianter og diabetes i mennesker og ikke bare i en dyremodel. Når vi laver videre undersøgelser af grønlænderne i fremtiden, kan vi måske finde ud af, om vi eventuelt kan lave medicin, der kan flytte på sukkertransportørerne, eller om vi kan lave anden medicin end insulin til at få sukkeret ud af blodet igen,« siger Torben Hansen.

Viser, at små genetiske undersøgelser kan være bedre end store

Allan Flyvbjerg mener også, at de danske forskere har ramt hovedet på sømmet i deres studie.

Han er specielt begejstret for, at forskerne har valgt at lave en undersøgelse på nogle tusinde individer fra en specifik befolkningsgruppe fremfor at lave en kæmpe studie på tværs af mange forskellige.

»Studiet viser, at det nok meget bedre kan betale sig at lave små studier på specifikke befolkningsgrupper, når man vil screene for varianter, der øger risikoen for forskellige sygdomme.«

»De store genetiske undersøgelser på store befolkningsgrupper fanger ikke genetiske varianter, der er specifikke for bestemte befolkningsgrupper. Det gør mindre studier som det her til gengæld, og derfor vil det være meget mere interessant at gå i den retning i fremtiden,« siger en begejstret Allan Flyvbjerg.