Stands gråd, og få baby til at sove med videnskabelig putte-metode
Det behøver kun tage 13 minutter at hjælpe den lille fra voldsom gråd til sød søvn, ifølge forskere.
baby spædbarn sove småbørn putte søvn græde forældre

Der mangler evidensbaseret viden om, hvordan man bedst beroliger og putter små børn, så selvom forskernes resultater måske ikke vil komme bag på nogle forældre, udfylder de et tomrum i forskningen. (Foto: Shutterstock)

Der mangler evidensbaseret viden om, hvordan man bedst beroliger og putter små børn, så selvom forskernes resultater måske ikke vil komme bag på nogle forældre, udfylder de et tomrum i forskningen. (Foto: Shutterstock)

Spædbørn græder af mange grunde, der ikke altid er helt åbenlyse for deres forældre.

Nu kommer forskningen imidlertid med en håndsrækning. En forskergruppe fra Japan har på baggrund af et eksperimentelt studie med 21 spædbørn og deres mødre udviklet en simpel metode til at berolige et grædende spædbarn og få det til at sove:

  • , mens du holder om barnet, i 5 minutter.
  • Sid stille på en stol med barnet i armene i 5 til 8 minutter.

baby spædbarn sove småbørn putte søvn græde forældre

(Illustration fra forskningsartiklen)

Metoden, der specifikt og med tidsmål beskriver, hvad trætte forældre kan afprøve derhjemme, er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Og putte-studiet er virkelig tiltrængt ifølge Anne Mette Skovgaard, speciallæge og professor i børnepsykiatri ved Syddansk Universitet, der har læst det for Videnskab.dk.

»Der er behov for mere kvalificeret viden om, hvad der er godt for så små børn, og artiklen imødekommer det behov,« siger hun og fortsætter:

»Nogle forældre vil finde ud af den slags ting intuitivt, men det er ikke alle. Derfor er det godt, at forskerne går så meget i dybden med noget, der er dagligdagspraksis, og som, jeg forestiller mig, vil kunne bruges af for eksempel sundhedsplejersker, når de skal vejlede især førstegangsforældre.«

Bevægelse slår kropskontakt med mor

Forskergruppen, der er tilknyttet RIKEN Center for Brain Science i Japan, har arbejdet med 21 spædbørn i alderen 0 til 7 måneder - 10 piger og 11 drenge. Alle børn har deltaget med deres biologiske mødre, og deltagerne er blevet rekrutteret i Japan og Italien. 

Spædbørnene er blevet udsat for fire forskellige forhold, der er illustreret herunder.

baby spædbarn sove småbørn putte søvn græde forældre

De fire tiltag, forskerne afprøvede på de grædende spædbørn. A) Bære, mens man går. B) Bevæge i mobil seng. C) Holde, mens man sidder stille. D) Ligge i stillestående seng. (Illustration fra forskningsartikel)

Forskerne så, at når en mor tog sit grædende barn op og begyndte at gå med det, faldt barnet til ro, og hjerterytmen faldt i løbet af 30 sekunder. En lignende effekt sås, når barnet blev lagt i en seng, der kunne bevæge sig.

Det havde til gengæld ikke en særligt stor effekt på gråden, hvis moderen sad stille med barnet i armene.

Forskerne fandt dertil, at en gåtur på 5 minutter var mest effektiv i forhold til at berolige spædbørnene. Succesraten var på 100 procent. 

Oven i hatten var de 5 minutter også ganske effektive i forhold til at lulle børnene i søvn. 

Således sov 46 procent af børnene efter 5 minutters gåtur i armene på mor. Yderligere 18 procent af børnene faldt i søvn inden for det følgende minut - altså efter 6 minutters gåtur. 

Sådan bliver barnet i søvnen

De sovende spædbørn forblev dog ikke sovende. Cirka en tredjedel vågnede igen inden for 20 sekunder, hvis de med det samme var blevet lagt i seng.

Fordi forskerne monitorerede børnenes hjerterytmer med elektroder kunne de se, at det var en fysiologisk reaktion, herunder en ændring i hjertefrekvens, der fik børnene til at vågne.

baby spædbarn sove småbørn putte søvn græde forældre

Forskerne undersøgte sammenhængen mellem børnenes adfærd og deres hjerterytme. Her ses en testperson henholdsvis sovende, rolig og grædende. Under hvert billede kan man se den hjerterytme, der er blevet målt samtidig med den udtrykte adfærd. (fra forskningsartiklen)

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Reaktionen var størst i det øjeblik, spædbarnets krop fjerner sig fra moderens.

Det viste sig imidlertid, at spædbørnene, hvis de sov i en længere periode i moderens arme, før de blev lagt i seng, var mindre tilbøjelige til at vågne. I de mest succesfulde tilfælde havde de ligget stille i moderens arme i 8 minutter. 

Forklaringen kan findes i det, man allerede ved om spædbørns søvn - at de sover overfladisk i begyndelsen, og at søvnen er flere minutter om at stabilisere sig.

Lidt overraskende så forskerne også, at når spædbørnene blev i søvnen, efter at de var blevet lagt i seng, blev deres hjerterytme langsommere, end den havde været, mens de blev holdt i deres mors arme. 

Forskerne ser det som et tegn på, at børnene sover bedre i sengen.

Et elegant studie

Anne Mette Skovgaard, der selv forsker i små børn, der er sårbare i forhold til mental udvikling og helbred, roser forskernes tilgang. De er lykkedes med at skabe en situation, der svarer til dagligdagen hos familier med spædbørn, siger hun.

Men studiet skal også tages med en række forbehold: 

  • Det er et lille studie, og aldersspredningen på børnene er stor (0 til 7 måneder). 
  • Mødrenes gennemsnitsalder er 35 år, og man kan forestille sig, at flere af dem ikke er førstegangsmødre. 
  • Desuden er der tale om såkaldt positiv social selektion, hvor man må regne med, at dem, der har valgt at deltage, sandsynligvis er ressourcestærke forældre.

»Det kunne være spændende at lave studiet i en større gruppe, og jeg tænker, at man også skal dele det op i aldersgrupper. Der er ret stor forskel på et nyfødt barn og et på over et halvt år,« siger Anne Mette Skovgaard.

Selvom eksperimentet kun inddrog mødre, siger forskerne, at de forventer, at de kunne opnå lignende resultater med en hvilken som helst af et spædbarns omsorgspersoner.

Inspiration fra dyreverdenen

Dyr, der slæber af sted med deres unger i munden, har tjent som en inspiration for forskerne.

Når dyr samler deres afkom op og går, er det ofte en reaktion på, at der er fare på færde. Man har observeret, at dyreungen i situationen samarbejder ved at tie stille og undlade at fremkalde afslørende lyde.

Ungens krop har desuden tendens til at blive tung og føjelig, mens den bliver båret, og hjerterytmen menes at falde.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk