Snorken kan være livsfarlig

De fleste har sikkert prøvet at blive holdt vågen af om natten af højlydt snorken – fra manden, konen eller personen i værelset ved siden af.

Hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Men hvad sker der, når vi snorker? Hvem snorker mest? Og hvorfor kan snorken være farlig for helbredet?

Videnskab.dk har søgt svar hos en pioner indenfor søvnsygdomme, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet Poul Jennum.

Han studerer sygdomme og symptomer, som påvirker vores søvn, og de søvnlidelser der har indflydelse på vores vågentilstand. Forskningen inkluderer støjmålinger.

»Vi lavede på et tidspunkt nogle forsøg, hvor vi målte lydstyrken af en patient, der snorkede. Vi målte helt op til 92 decibel,« fortæller Poul Jennum, der arbejder som overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Snorken er, kort fortalt, en tilstand, hvor støj skabes af vibrationer bag i en persons svælg, når vedkommende sover. Snorken er vibrationer i den øvre luftvej, mens personen trækker vejret ind.

»Luftvejen lukker altså delvist til. Det er det, der får luften til at vibrere, når den skal forbi, og det er disse vibrationer, som skaber lyden. Snorken opstår i de bløde dele af den øvre luftvej, i svælget, ganebuen, den bløde gane, drøblen, tungen og bagvæggen,« forklarer Poul Jennum.

Alle kan snorke – men det er ikke normalt

Snorken kan opstå i alle aldre og kan have mange årsager. Halvdelen af alle mennesker snorker af og til i løbet af livet.

Børn kan snorke, fordi mandler og polypper lukker luftvejene til. Hos voksne bliver snorken ofte værre med årene. Forskerne formoder, at den topper omkring 40-60-års alderen.

Selvom mange mennesker snorker, er fænomenet ikke normalt. Det er et symptom på, at personen under sin søvn har svært ved at trække vejret, for eksempel på grund af rygning eller overvægt.

Overvægt fører blandt andet til aflejring af fedt i luftvejene, så luftrøret bliver mindre og pladsen ringere. Det fremmer snorken.

Alkohol og sovemedicin kan også fremprovokere snorken. Ligesom de støjende vibrationer i svælget kan skyldes såkaldte strukturelle ændringer i luftvejene såsom mandler og polypper.

Dobbelt så mange mænd snorker

Mænd snorker oftere end kvinder, på grund af forskelle på de mandlige og kvindelige kønshormoner. Tilsvarende lider flere mænd af søvnapnø – det at man holder vejret som led i, at man snorker.

»Testoron i større mængder øger sandsynligvis risikoen for snorken og søvnapnø, fordi der med testosteron skabes ændringer i den øvre luftvej,« fortæller Poul Jennum.

»Det kvindelige kønshormon progesteron stimulerer på sin side vejrtrækningen, så det kan forklare, hvorfor færre kvinder snorker. Vi ved, at efter menopausen har kvinder større risiko for at snorke og udvikle søvnapnø.«

Søvnapnø – så kan det blive farligt

Omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det svarer til, at 1,3 mio. danskere hver nat har støjende vejrtrækning, mens de sover.

Mellem 30% og 50% af disse regelmæssige snorkere holder desuden vejret.

»Fænomenet kaldes søvnapnø, og så er det, at snorken bliver meget skadelig for helbredet,« fortæller Poul Jennum.

»Søvnapnø er en sygdom, hvor der gentagne gange opstår vejrtrækningspauser, fordi luftvejen bliver helt blokeret. Pausen bliver afbrudt under snorken, når hjernen kortvarigt “vågner” og får genetableret vejrtrækningen.«

Både regulær snorken og søvnapnø forstyrrer søvnen for den snorkende og for partneren, så de bliver trætte om dagen.

En værre bivirkning er det imidlertid, at især søvnapnø er forbundet med risiko for hjertekarsygdomme, blodprop i hjernen, diabetes og overvægt. Jo sværere snorken og jo mere udpræget søvnapnø, desto større er risikoen.

Vi lavede på et tidspunkt nogle forsøg, hvor vi målte lydstyrken af en patient, der snorkede. Vi målte helt op til 92 decibel

Poul Jennum

En tommelfingerregel er, at en person har søvnapnø, hvis han eller hun har mere end 5 apnøer per time – og altså holder op med at trække vejret fem gange i timen. Så bør han/hun søge læge og få behandling. For der findes behandling mod søvnapnø.

Risikoen for komplikationer stiger med antallet af apnøer. Hvis en person holder vejret mere end 20 gange på en time, så er risikoen for hjertekarsygdomme og blodprop i hjernen markant højere end for alle andre risikofaktorer, fastslår Poul Jennum:

»Risikoen for hjertekarsygdomme er mellem 1,5 til 3 gange større end for eksempel højt kolesteroltal – og så har vi endda taget højde for overvægt, nedsat motion med mere.«

Gør noget!

Snorken og især søvnapnø påvirker både personens egen og en eventuel partners søvn. Det faktum bliver ofte overset, men en god nats søvn – hver nat – er afgørende for et godt helbred og velvære.

»Lider patienten af søvnapnø skal han eller hun opsøge sin egen læge,« siger Poul Jennum.

Han fortæller, at den bedste og mest effektive behandling er positivt luftvejsovertryk, hvor patienten sover med en maske tilsluttet en maskine. Overtrykket sikrer en åben luftvej.

Behandlingen normaliserer vejrtrækningen og søvnen, og reducerer komplikationerne inklusiv hjerte-kar-risikoen.

Nogle patienter kan have effekt af tandskinner, hvor kontrollerede undersøgelser har vist effekt på snorken og søvnapnø. Få patienter kan eventuelt opereres.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet