Forskere fra Folkehelseinstituttet og fra Universitetet i Oslo har deltaget i et internationalt studie, hvor forureningsniveauet og lungekræftrisiko er sammenlignet for borgere i ni europæiske lande, deriblandt Norge.

Mere end 300.000 mennesker er kortlagt i studiet.

Målet var at finde ud af hvilken, og i så fald hvor stor, kræftrisiko, der kommer fra små støvpartikler, som svæver rundt i luften og fæster sig i vores lunger.

Resultatet viser en klar sammenhæng mellem mere skidt i luften og kræftfare:

Hvis du tilføjer 10 mikrogram svævestøv per kubikmeter med luft, stiger risikoen for at få lungekræft med 22 procent. Risikoen for at få adenocarcinom, en type lungekræft, som ikke rammer rygere, steg med hele 50 procent.

EU og Norge har sat grænseværdier for, hvor meget svævestøv der må være i luften, både på en given dag og i årsgennemsnit.

Forskerne fandt en øget kræftrisiko, selv når luftforureningen steg med så lidt, og fra et så lavt niveau, at den alligevel holdt sig under grænseværdierne.

Meget svævestøv gav størst risikostigning

Svævestøv er en fællesbetegnelse for partikelforurening af forskellig slags. Støvet deles gerne op i to grupper:

Grovkornet svævestøv er partikler, som har en diameter på op til 10 mikrometer, eller 0,01 millimeter.

Reglerne siger, at koncentrationen af sådanne partikler ikke må være større end 40 mikrogram per kubikmeter med luft.

Desuden er der en egen kategori for mindre svævestøv, med en diameter på op til 2,5 mikrometer.

Studiet, omtalt i artiklen, inddrog data fra mere end 300.000 mennesker fra Europa, hvilket gjorde, at man også kunne sammenligne på tværs af lande. Danmark var et af dem. (Foto: Colourbox)

Sådanne partikler kommer nemmere gennem lungerne og ind i vores krop, og dermed er grænseværdierne for dem også sat lavere: ved 25 mikrogram per kubikmeter.

Det er den store type svævestøv, som giver 22 procent større risiko for at få lungekræft.

For småkornet luftforurening stiger risikoen for lungekræft med 18 procent per fem ekstra mikrogram svævestøv, men det resultat var ikke statistisk signifikant. Det var alle resultaterne for risikostigning under det tilladte niveau heller ikke.

At et resultat ikke er statistisk signifikant betyder, at forskerne fandt en påvirkning, men at de ikke kan garantere, at den påvirkning ikke skyldes tilfældigheder.

Stort set ens risiko i alle lande

Et andet nyt studie fra USA har beregnet, at 2,1 millioner mennesker dør hvert år som en direkte følge af at have for meget småkornet svævestøv i sig – de fleste af dem i Øst- og Sydasien, hvor luften er langt mere forurenet end i Europa.

I Norge er det deltagere i Helseundersøkelsen i Oslo (HUBRO), som har bidraget med materiale til lungekræftstudiet. De andre deltagere kommer fra Sverige, Danmark, Holland, Spanien, Italien, Grækenland, Storbritannien og Østrig.

Ifølge forskerne var der intet land, der skilte sig ud med specielt meget højere eller lavere kræftrisiko, da de analyserede dem hver for sig.

Af de lidt over 300.000 deltagere i studiet, havde 2.095 af dem fået lungekræft i løbet af de cirka 12 år, hvor de var blevet fulgt.

Forskerne har kontrolleret for både køn, alder, rygning og deltagernes arbejde – blandt andet – og den øgede risiko for kræft så ikke ud til at skyldes nogle sådanne faktorer.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson