Sponseret af Danish Science Factory

Videnskab.dk samarbejder med Danish Science Factory.

Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop
30.000 skolebørn inviteres med i nyt stort forskningsprojekt, om sammenhængen mellem hvad de spiser, deres fysiske aktivitetsniveau og deres evne til at lære.

Forskere fra Københavns Universitet igangsætter i år et 'Masseeksperiment' i samarbejde med de 1.300 skoleklasser, der tilmelder sig eksperimentet, som skal sætte fokus på børns trivsel. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Københavns Universitet igangsætter i år et 'Masseeksperiment' i samarbejde med de 1.300 skoleklasser, der tilmelder sig eksperimentet, som skal sætte fokus på børns trivsel. (Foto: Colourbox)

Kan man øge indlæringen i skolen alene ved at spise sundere og bevæge sig mere?

Det vil være et af de spørgsmål, som forskere fra OPUS ved Københavns Universitet vil finde ud af i dette års Masseeksperiment i samarbejde med de 1.300 skoleklasser, der tilmelder sig eksperimentet.

»Jeg håber, at vi forskningsmæssigt er i stand til at bevise, at det faktisk er af stor betydning for koncentrationen og læringen i læsning og matematik, hvad elever spiser i skolen, og om de har en aktiv livsstil,« fortæller professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet.

Påvirker frokosten koncentrationen?

En stor gennemgang af mere end 125 videnskabelige studier, udarbejdet af forskere på Institut for Human Ernæring og Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, viser, at børn og unge har sværere ved at koncentrere sig, hvis de springer morgenmaden over.

Nu vil forskerne vide, om det samme gør sig gældende, hvis skolebørn ikke spiser formiddagsmad og frokost.

Samtidig undersøges det, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke elevernes evne til at koncentrere sig.

Skal smage på hemmelige retter

En anden del af Masseeksperimentet bliver at undersøge børns tilgang til både kendte og ukendte fødevarer.

Forskerne vil kigge på, om der er forskel på børnenes nysgerrighed, og hvorfor nogle børn har det sådan, og om det er noget, man kan vokse fra.

Børnene som deltager i Masseeksperimentet skal smage på en ’hemmelig’ ret og derefter svare på spørgsmål om deres oplevelse af maden.

Vil bidrage til bedre børneliv

Jacob Søby Bang, der er kommunikationsansvarlig i OPUS og leder forandringsprojektet ’Spis, spurt og lær – fordi du ik’ ka’ la’ vær’, håber, at Masseeksperimentet vil kunne bidrage til at øge både trivsel og indlæring i skolen:

»Masseeksperimentet skal naturligvis først og fremmest være sjovt at deltage i.«

»Men ved at sætte fokus på sammenhængen mellem lige netop mad, motion og indlæring og samtidig tilbyde undervisningsmateriale, der støtter op om dette, håber vi samtidig på, at kunne bidrage en lille smule til at skabe bedre børneliv,« siger Jacob Søby Bang.

Får indblik i naturvidenskab

Direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling Mikkel Bohm er glad for, at Masseeksperimentet udvider børns forståelse af naturvidenskabens brede anvendelsesmuligheder: 

»I Masseeksperimentet får eleverne et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellige naturvidenskabelige metoder,« siger han og fortsætter:

»Og så er det jo ikke bare forsøg for forsøgets egen skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden.«

Har tidligere skabt resultater

Og det var præcis, hvad der skete som resultat af Masseeksperimentet i 2009, hvor næsten 16.000 danske skoleelever medvirkede og tog prøver af luften i deres klasselokaler.

Danmarks Tekniske Universitet analyserede prøverne, som viste, at luften var for dårlig i hele 56 procent af de 734 klasser.

På samme måde resulterede Masseeksperimentet i konkret viden i 2010, hvor de medvirkende elevers arbejde viste, at hele 79,2 procent af deres drikkedunke indeholdt vand med et højt bakterieindhold.

Mere om Masseeksperimentet:

Årets Masseeksperiment gennemføres af Dansk Naturvidenskabsfestival i samarbejde med Forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet og forandringsprojektet ”Spis, spurt og lær – fordi du ik’ ka’ la’ vær’”.

1.300 klasser forventes at deltage i årets Masseeksperiment, som sætter fokus på børn og unges koncentrationsevne i forhold til deres mad og motion.

Alle skolebørns tilgang til mad undersøges

Som en del af Masseeksperimentet vil fænomenet 'food neophobia' blive undersøgt af sensorikere fra Københavns Universitet for derved at undersøge skolebørn i alle aldres tilgang til nye fødevarer.

Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og støttes af Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt organisationer, private fonde og virksomheder.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk