Skizofrene får oftere nedbrydende sygdomme
Skizofrene personer har en større risiko for at udvikle sygdomme som psoriasis, diabetes og sklerose end den øvrige befolkning. Infektioner ser ud til at spille en central rolle i forklaringen, viser et nyt forskningsresultat.

Skizofrene patienter kan få forbedret livskvaliteten og måske få forkortet livslængden, hvis læger bliver mere opmærksomme på sammenfald mellem skizofreni og sygdomme som diabetes og sklerose. (Foto: Colourbox)

Skizofrene patienter kan få forbedret livskvaliteten og måske få forkortet livslængden, hvis læger bliver mere opmærksomme på sammenfald mellem skizofreni og sygdomme som diabetes og sklerose. (Foto: Colourbox)

Personer med skizofreni lever i gennemsnit 15 -20 år kortere end raske danskere. Den kortere levetid skyldes i høj grad fysiske sygdomme.

Et nyt stort registerstudie viser, at skizofrenipatienter har en 53 procent øget risiko for at udvikle såkaldte autoimmune sygdomme som for eksempel leverbetændelse, type 1-diabetes, multipel sklerose og psoriasis.

I spidsen for registerstudiet står læge og ph.d. Michael Eriksen Benrós. Han er seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet og ved Psykiatrisk Center København.

»Vi kan se, at seks procent af de skizofrene patienter har en autoimmun sygdom, der kræver behandling på et hospital. Men den reelle forekomst er væsentlig højere, da alle dem, der bliver behandlet hos praktiserende læger eller endnu ikke er diagnosticeret, ikke er med i vores undersøgelse,« siger Michael Benrós og fortsætter:

»Det betyder, at psykiatere skal holde øje med alle tegn på fysiske sygdomme hos personer med skizofreni, herunder også autoimmune sygdomme.«

Studiet viste også, at hvis man som skizofrenipatient tidligere havde været indlagt eller behandlet for en alvorlig infektion, er risikoen for at få en autoimmun diagnose forøget 2,7 gange. Registerstudiet er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The American Journal of Psychiatry.

Sådan blev studiet til

Registerstudiet bygger på omfattende date fra det danske CPR-register, danske hospitaler og det landsdækkende Psykiatriske Centralregister. Studiet rummer således data fra 3,83 millioner danskere.

Fakta

Forskerne bag studiet kommer fra Københavns Universitet, John Hopkins Universitetet i USA, samt Center for Registerforskning på Aarhus Unviersitet.

Registrene viste, at 39.364 personer fik stillet diagnosen skizofreni i perioden 1987 til 2010.  142.328 blev i samme periode diagnosticeret med en autoimmun sygdom. Risiko-tallene for at udvikle skizofreni har forskerne fundet ved at kæde data sammen i kompliceret statistisk regnestykke.

Den forøgede risiko for at få en autoimmun sygdom efter en infektion tyder på, at der kan være genetik indblandet i sammenhængen mellem skizofreni og sygdomme som type 1-diabetes og sklerose.

»Studiet kan i sig selv ikke sige noget om årsagen til, at der er de her sammenhænge. Men det viser, at der kan være et genetisk overlap mellem de her sygdomme,« siger Michael Benrós og fortsætter:

»Muligvis er personer med skizofreni genetisk sårbare over for påvirkningen af infektioner, hvilket øger risikoen for både skizofreni, men også autoimmune sygdomme,« siger forskeren.

Menneskets immunforsvar kan nemlig reagere på infektioner ved at danne antistoffer. Antistoffer som ikke blot bekæmper infektionen men som også begynder at ødelægge kroppens eget væv.

Studiet er lavet det bedste sted i verden

Forskningschef i Region Hovedstadens Psykiatri og professor ved Københavns Universitet Thomas Werge, siger at det er et studie, vi kan fæstne stor lid til af flere grunde. Først og fremmest fordi datamaterialet er fantastisk godt.

»Studiet er lavet i det eneste land, hvor det kan laves pga. de kolossalt nøjagtige og fyldestgørende registre, der findes i Danmark. Danmark er et af de få lande og nok også det bedste land, hvor man kan lave den slags epidemiologiske studier. Det er måske det eneste sted, hvor man kan danne sig et ikke-forvrænget billede af, hvad der rør sig i befolkningen. Kort sagt er studiet lavet det bedst mulige sted i verden.«

Fakta

Autoimmune sygdomme danner antistoffer, som angriber kroppen selv.

Kilde: Michael Benròs

Derudover fortæller Thomas Werge, som kender den pågældende forskningsgruppe godt, , at de er blandt verdens absolut mest kompetente til at denne form for medicinsk videnskab, hvilket sikrer at de opnår sådanne banebrydende resultater og samtidigt styrer sikkert uden om de mange faldgruber, der findes i denne slags omfattende datamateriale.

Et eksempel på en faldgrube er, at sygdom ikke opdages lige hyppigt hos alle mennesker; hvis man f.eks. går til sin læge pga. migræneanfald, så er der større chance for, at lægen opdager endnu en sygdom, end hvis man ikke fik migræne og derfor ikke gik til læge.

Bekræftet hypotese flytter videnskaben et skridt nærmere et svar

Thomas Werge mener at undersøgelsens resultater er banebrydende fordi de bekræfter og udbygger vores forståelse af immunsystemets mulige effekt på hjernens funktion og på psykisk sygdom.

»Det er en vigtig medicinsk hypotese, som de nu har testet, og de har fået bekræftet deres mistanke. Og på baggrund af studiets kvalitet har vi et resultat, som rykker fra at være en hypotese, som bliver et nyt udgangspunkt for den videre forskning, som nu på et langt mere oplyst grundlag kan søge at afdække de konkrete sygdomsmekanismer bag skizofreni« siger professoren.

Forskerne bag det store registerstudie vil som næste træk udføre et forskningsprojekt, som skal kombinere registerdata med biologisk data, så mulige interaktioner mellem gener og miljø kan blive undersøgt.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.