Særlige gener mistænkt for at forårsage overdosis hos narkomaner
Retsmedicinere undersøger gener fra døde såvel som levende narkomaner for at se, om risikoen for en overdosis er forbundet med små variationer i arvemassen.

Genvariationer mistænkes for at have indflydelse på kroppens evne til at optage stoffer. Særlige gener kan være en forklaring på, hvorfor nogle får en overdosis, mens andre blot får en rus. (Foto: Colourbox)

Genvariationer mistænkes for at have indflydelse på kroppens evne til at optage stoffer. Særlige gener kan være en forklaring på, hvorfor nogle får en overdosis, mens andre blot får en rus. (Foto: Colourbox)

Hvert år dør omkring 250 danskere af at indtage stoffer. Størstedelen af de dødsfald skyldes en overdosis af enten heroin, metadon eller en kombination af begge.

Nu vil et forskningsprojekt fra Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet undersøge, om vores gener indeholder særlige variationer, som måske kan indikere en øget risiko for, at den mængde stof, man indtager, bliver dødelig.

Retsmediciner Dorte Rollmann, som er forskeren bag undersøgelsen, forestiller sig, at den viden kan bruges forebyggende.

»Så kan man på forhånd sige, om en person er i større risiko, hvis han ender ude i et misbrug,« siger hun.

Overdosis kan skyldes særlige gener

Dorte Rollmann vil sammenligne koncentrationen af heroin og afvænningsstofferne metadon og buprenorfin i blodet på både levende og døde narkomaner og sammenholde det med små variationer i deres gener.

»Hvis de levende har det samme koncentrationsniveau som en død, men de er forskellige på genniveau, så kan jeg lave konklusionen, at ham her altså er død, fordi han havde en anden gensammensætning end den levende narkoman,« siger Dorte Rollmann.

De afdøde narkomaner er blevet undersøgt to gange for at sikre, at de døde af en forgiftning og ikke en svækkelse som følge af sygdom. Selvom en influenza måske kunne gøre en narkoman svagere og øge risikoen for en overdosis, er antallet af personer i undersøgelsen så stort, at det vil være statistisk ubetydeligt, forklarer Dorte Rollmann.

Genvariationer ændrer kroppens kode

Studiet er det hidtil største af sin slags; 1.200 personer indgår i forskningsprojektet, heraf 400 afdøde narkomaner, som er døde af en overdosis af enten heroin, metadon eller begge. De øvrige 800 deltagere er 400 narkomaner i afvænningsbehandling og 400 ikke-misbrugere, som udgør kontrolgruppen.

Blodprøver fra alle 1.200 deltagere er blevet indsamlet og undersøgt for indholdet af stoffer, og deres gener er blevet kortlagt.

»Jeg håber på at få et resultat, hvor man kan se, at de levende egentlig har det samme koncentrationsniveau som en død, men at de er forskellige på genniveau,«

Dorte Rollmann

Dorte Rollmann er interesseret i at se nærmere på små genændringer, der kaldes single-nucleotide polymorphisms, forkortes SNP og udtales ’snip’. Det er en lille ændring af genets kode.

»Jeg har set på de gener, som har noget at gøre med omsætningsveje, metabolisme og transport af f.eks. metadon, og hvilke receptorer det påvirker,« siger Dorte Rollmann.

På baggrund af tidligere studier og hendes egne formodninger har hun udvalgt 32 SNP’er (snipper), der forekommer i forskellige gener.

Hvert gen er kodet til at reagere på en bestemt måde – for eksempel er genet UGT2B7 kodet til at bygge et specielt enzym, som nedbryder morfin i blodet. Hvis der sidder en SNP på det gen, kan den få indflydelse på, hvor effektivt kroppen kan nedbryde morfinen, og for en misbruger kan det betyde forskellen på liv og død – og forklare, hvorfor nogen har større risiko for at dø af en overdosis.

Døde narkomaner kan have anderledes gener

Når Dorte Rollmann begynder at behandle den store datamængde over de næste par måneder, håber hun, at størstedelen af de døde narkomaner har en række SNP’er, som nedsætter evnen til at nedbryde misbrugsstofferne, mens de levende narkomaner kun har få eller slet ingen af den type genvariationer.

Hvis stofkoncentrationen er den samme i både levende og døde narkomaner, kan hun påvise, at det med stor sandsynlighed er SNP’erne, der har gjort udfaldet mellem rus og overdosis.

Dorte Rollmann forventer at have de første resultater klar i slutningen af sommeren 2013.

Hvis hendes hypotese viser sig at være korrekt, håber Dorte Rollmann, at det kan bidrage med en mere målrettet behandling af misbrugere, men også psykiatriske patienter.

»Det kunne være interessant at have de psykisk syge genanalyseret, inden man går i gang med at behandle dem, netop fordi man ikke ved, hvordan de vil omsætte den medicin, som de får,« siger hun.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk