Så alvorlig er mobning for børns helbred

»Jeg bliver mobbet af mine klassekammerater.« »Der er ingen der kan lide mig.« »Jeg hader at gå i skole.« »Jeg bliver kaldt luder, stinki og fede.« »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.« »Livet har ingen mening.«

Citaterne stammer fra Børnetelefonens brevkasse og viser tydeligt, at mobning er et alvorligt problem, mens det står på - og forskning har forlængst vist, at det også mærker børn for livet. Ofre for mobning risikerer at få alvorlige problemer med stress, lavt selvværd, depressioner og angst.

Nu føjer to udenlandske studier yderligere kedelige konsekvenser til bunken:

1. Børn, der jævnligt bliver mobbet, har en øget risiko for at lave skade på sig selv.
   
2. Men ikke nok med det. Stress, som er udløst af mobning og vold, accelererer også aldringsprocessen hos mobbeofrene, så de ældes hurtigere end normalt.

Mobning fører oftere til selvskader

I det første studie konkluderer forskerne, at børn, der i en tidlig alder er ofre for mobning, har hele tre gange større risiko end andre børn for at lave skader på sig selv, før de er 12 år.

Studiet, der er lavet af engelske forskere fra Institute of Psychiatry på King’s College i London, er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal (BMJ).

Forskerne brugte data fra 2.141 børn, der alle var mellem 5 og 12 år og født i England og Wales, til at finde frem til, hvilke unge der har størst risiko for selvskadende adfærd.

Resultatet viste, at 237 af de 2.141 børn havde været udsat for hyppig mobning. Af disse havde 18 lavet skader på sig selv, svarende til 8 procent.

Til sammenligning var der blandt de 1.904, som ikke var blevet mobbet, 44, der havde skadet sig selv fysisk, svarende til 2 procent.

Problemer i hjemmet øger risikoen for selvskader

Studiet viste samtidig, at der er flere faktorer, som øger risikoen for selvpåført skade blandt børn, der er blevet mobbet:

• Andre tilfælde af selvskadende adfærd i familien
  
• Mishandling i hjemmet
  
• Adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer

Tendensen var tydelig blandt begge køn, selv om sandsynligheden for selvskader var lidt højere blandt pigerne (1,6 procentpoint).

Voldelig mobning påvirker generne

I det andet studie har et amerikansk forskerhold påvist, at børn, der jævnligt udsættes for vold og mobning, faktisk ældes hurtigere rent biologisk end børn med en fredfyldt barndom.

Resultatet er publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Ældningen viser sig ved, at de såkaldte telomerer, der er en del af vores gener, bliver afkortet hurtigere hos tidligere mobbeofre end hos andre. Og den effekt lader til at påvirke vores levetid. (Se faktaboks nummer 2.)

Telomernes afkortning har formentlig noget med stress at gøre. Stress får kroppens immunforsvar til at reagere og skabe en betændelsestilstand i kroppen, hvilket har en negativ indvirkning på vores gener.

Accelereret aldring skyldes stress

Forskerne nåede frem til deres resultater ved at tage DNA-prøver fra 236 britiske børn, der var født i 1994 eller 1995.

Prøverne blev taget af to omgange, nemlig da børnene var henholdsvis fem og ti år. På den måde kunne forskerne måle længden af det enkelte barns telomerer på begge alderstrin.

Ud fra interview med børnenes mødre viste det sig, at over halvdelen af de 236 børn havde været udsat for mobning eller vold, da de var fyldt ti år:

• 17 procent af børnene havde oplevet vold i hjemmet
  
• 24,2 procent havde jævnligt været udsat for mobning
  
• 26,7 procent havde oplevet fysisk vold fra en voksen

Heraf havde nogle af børnene oplevet mere end én form for vold, og resultaterne af DNA-analyserne viste, at netop disse børn tydeligvis havde en hurtigere afkortning af deres telomer – og dermed en accelereret ældning - da de var både fem og ti år, sammenlignet med de andre børn.

Mobning giver mange langsigtede skader

Lektor Thomas Nielsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet har skimmet resultatet af studierne.

Han har selv forsket i de negative konsekvenser af mobning og er ikke overrasket over resultaterne fra de to studier. Han kender nemlig mange eksempler på tidligere forskning, der viser, at mobning og traumer i barndommen kan have helbredsmæssige konsekvenser for mobbeofrene.

Thomas Nielsens egen viden om mobning ligger tættest op ad resultaterne i det første studie, og han forklarer om de øgede tilfælde af selvskader blandt mobbeofre, at skaderne typisk udføres som et forsøg på at dulme en psykisk uudholdelig smerte.

»Her bliver den fysiske smerte anset som den mindste af to onder, som kan bruges til at fortrænge den psykiske smerte,« uddyber han.

Det, at risikoen for selvskader øges, hvis forholdene i hjemmet samtidig er dårlige, finder han heller ikke mærkeligt.

»Problemer i hjemmet kan føje spot til skade. Men det har sikkert også indirekte betydning for selvskaderne, at det kan være sværere for forældrene at overskue at hjælpe barnet, hvis der generelt er knas i familielivet,« siger han.

Psykiske skader er lige så alvorlige som fysiske

Der er ingen tvivl om, at mobning er et alvorligt problem, der er skyld i mange sørgelige skadevirkninger, som i nogle tilfælde kan være livslange.

Lektor Thomas Nielsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Thomas Nielsen tilføjer, at de psykiske skader fra mobning er mindst lige så uhyggelige og langvarige som de fysiske.

Forskning viser for eksempel, at voksne mennesker, der lider af depressioner og angst, har været mobbeofre i barndommen 4-5 gange oftere end personer uden depressioner og angst, fortæller han.

»Det skyldes sandsynligvis, at man lettere bliver grebet af mismod og depressioner, når man som barn har grundlagt et reaktionsmønster præget af stress.«

En anden trist konsekvens af mobning er, at mobning øger risikoen for selvmord. En følgevirkning, der ligesom selvskaderne kan ses som en måde at flygte fra en ulidelig psykisk pine.

Den problematik har Thomas Nielsen tidligere skrevet en artikel om på Videnskab.dk: ’Mobbeofre har stor selvmordsrisiko’.

Brug for nul-tolerance over for mobning

Mobning er tit forbundet med en følelse af hjælpeløshed hos ofret. Og forskning viser, at de mest ensomme og isolerede børn lider mest under mobningen, fordi konsekvenserne af mobning bliver værre, hvis barnet føler, det står alene med smerten.

»De langsigtede skader af mobning afhænger meget af, om barnet oplever, at der er voksne og børn til stede til at hjælpe. Her viser undersøgelser, at det faktisk ser ud til at betyde mest, om der er andre børn, der kan alliere sig med mobbeofret og hjælpe personen ud af følelsen af at være alene mod en ondskabsfuld overmagt,« siger Thomas Nielsen.

Han mener derfor, det er vigtigt, at man på skolerne fortsætter arbejdet med at undgå mobning.

»Tidligere har der måske været en tendens til at mene, at børn skal lære at klare sig selv, men det, mener jeg, er en forkert indstilling. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at indføre nul-tolerance-regler over for mobning – både den fysiske og psykiske – hvis man skal komme de langsigtede, negative konsekvenser af mobning til livs,« slutter han.