Professor manipulerer musehjerner for at forstå ADHD

For første gang nogensinde skal danske forskere bruge en ny teknik kaldet optogenetik til at forstå hjernen bedre. Deres projekt kan få afgørende betydning for, hvordan man fremover diagnosticerer og behandler ADHD.

»Vi tror, at personer med ADHD får udløst mindre dopamin i hjernen end normalt. Samtidig er de dårligere til at fokusere og koncentrere sig end andre mennesker,« siger professor i neurofarmakologi Ulrik Gether fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

»Ved at bruge optogenetik (metode, hvor man bruger lys til at slukke og aktivere hjernens celler; red.) kan vi finde svar på, hvordan dopamin påvirker hjernens visuelle opmærksomhed og dermed evnen til at fokusere.«

(Læs også: Optogenetik kaster nyt lys over hjernens hemmeligheder)

Et lysglimt kan aktivere cellerne

Dopamin bliver udløst af en særlig gruppe hjerneceller, og stoffet har betydning for vores indlæringsevne, evnen til at styre bevægelser og fokusere, vores stemmeleje, tankevirksomhed og hukommelse.

Personer med ADHD får tilsyneladende udløst mindre dopamin i hjernen end normalt, viser en række forskningsprojekter.

For første gang i Danmark går Ulrik Gether og hans kolleger nu i gang med genmodificere dopaminudløsende celler i forsøgsmus' hjerner for at se, hvordan de bliver påvirkede af dopamin (se faktaboks). Projektet har netop modtaget en strategisk bevilling fra Københavns Universitet.

Lys tænder og slukker hjerneceller

Ved at gøre musenes hjernenerveceller særligt følsomme over for lys kan forskerne tænde og slukke dem igennem en indopereret lysleder. Et lysglimt kan for eksempel få cellerne til at udlede dopamin.

På den måde kan forskerne følge med i, præcis hvordan dopaminen virker, og de kan undersøge, hvad der sker i hovedet på personer, som for eksempel har svært ved at koncentere sig.

»Jo bedre man bliver til at forstå, hvordan hjernen fungerer, jo bedre bliver man til at diagnosticere præcist. Optogenetik kan revolutionere vores opfattelse af en række sygdomme,« siger Ulrik Gether og fortsætter:

»Teknikken kan ikke bare øge vores forståelse for ADHD, den er også relevant for en lang række andre neuropsykiatriske lidelser som Parkinsons sygdom, Alzheimers og depression.«

(Læs også: Er ADHD nutidens psykopati?)

Optogenetik får stor dansk pris

Optogenetik blev udviklet for omkring syv år siden af en gruppe forskere fra Europa og USA. Derfor har de netop modtaget den fornemme danske hjerneforskningspris The Brain Prize, som lyder på en million euro.

»Optogenetik er en af de mest opsigtsvækkende nyskabelser inde for hjerneforskningen. Teknikken giver mulighed for, at helt specifikke hjerneceller kan tændes eller slukkes ved hjælp af lys.«

»Det giver ikke bare langt bedre muligheder for at studere aktiviteten i både den normale og den ikke-normale hjerne, men sætter et helt nyt perspektiv i behandlingen af visse hjernesygdomme,« siger professor Colin Blakemore, som er formand for Grethe Lundbeck Fondens bedømmelseskomite i en pressemeddelelse.

Pris til enestående hjerneforskning

Grethe Lundbeck Fonden uddeler hvert år The Brain Prize til en eller flere forskere, som har bidraget med enestående resultater til europæisk hjerneforskning.

I år gik prisen som sagt til de seks forskere, som har opfundet optogenetikken. Det er østrigeren Gero Miesenböck, de tre tyskere Ernst Bamberg, Peter Hegemann og Georg Nagel samt to amerikanere ved navn Ed Boyden og Karl Deisseroth.

Navnene er netop blevet offentliggjort på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.