Det er langt fra kun politikere og støjramte beboere ved metrobyggeriet i København, som strides om, hvorvidt støj er skadeligt.

En ny stor dansk undersøgelse viser, at daglig udsættelse for støj på arbejdet ikke øger risikoen for at få hjertekarsygdomme.

Det strider mod tidligere studier, der har påvist en sammenhæng mellem risikoen for hjertekarsygdomme og udsættelse for støj fra eksempelvis veje og lufthavne.

»Vi havde forventet, at vi ligesom andre forskere ville kunne finde en sammenhæng mellem støj og hjertekarsygdomme. Men selv ved høje niveauer af støj kan vi ikke genfinde de resultater, som andre har fundet ved langt lavere støjniveauer. Det overraskede os meget,« siger ph.d.-studerende Zara Stokholm fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

Hun forsvarer i dag sin ph.d.-afhandling om arbejdsrelateret støj, som blandt andet er mundet ud i tre videnskabelige artikler.

Verdens største studie af støj på jobbet

I undersøgelsen har Zara Stokholm og hendes kolleger lavet grundige målinger af støjen på 76 forskellige virksomheder.

Herefter har forskerne dykket ned i forskellige nationale registre og fundet frem til medarbejderne på de 76 støjfyldte virksomheder, der blandt andet talte industrielle brancher og børnehaver.

I alt har forskerne fundet oplysninger på knap 160.00 personer, og de har tjekket, om der var en sammenhæng mellem hvor højt et niveau af støj, medarbejderne blev udsat for, og deres risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.

»Vi kunne ikke finde nogen sammenhæng – hverken i forhold til forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.«

»Det, som er rigtig godt ved vores studier, er, at det er store studier med mange mennesker, som vi følger gennem tiden. Vi har vurderet, hvor meget støj de har været udsat for, helt tilbage til 1980,« siger Zara Stokholm, som tilføjer, at det danske studie er det største i verden, som ser på arbejdsrelateret støj.

Støj gav ikke flere stresshormoner

Ud over registerstudierne har de danske forskere også lavet grundigere undersøgelser af 665 medarbejdere fra de 76 virksomheder.

Medarbejderne blev blandt andet sat til at bære en støjmåler, en blodtryksmåler og en hjerterytmemåler.

Andre forskere har tidligere foreslået, at støj kunne føre til hjertekarsygdomme, fordi støjen stresser vores krop – og dermed kunne man måske forvente, at kroppens niveau af stresshormonet cortisol ville stige i forbindelse med udsættelse for støj.

Derfor målte de danske forskere samtidig niveauet af cortisol i spyttet på de 665 medarbejdere på støjfyldte arbejdspladser.

»Vi undersøgte, om vi kunne se en sammenhæng mellem niveauet af cortisol i spyttet efter en endt arbejdsdag, og hvor højt et niveau af støj de forskellige personer var blevet udsat for.«

»Der fandt vi ud af, at stresshormonniveauet var fuldstændig uafhængigt af, hvor meget støj man blev udsat for på arbejde. Så på baggrund af vores studie kan man i hvert fald ikke sige, at det er stresshormonet cortisol, som er grunden til, at støj potentielt set skulle kunne føre til slagtilfælde eller forhøjet blodtryk,« siger Zara Stokholm.

Britisk undersøgelse viser det stik modsatte

I efteråret 2013 vakte det stor opmærksomhed i udlandet, da en kæmpestor britisk undersøgelse netop viste en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og udsættelse for støj.

Forskerne havde ved hjælp af registre undersøgt 3.6 millioner beboere nær lufthavnen Heathrow ved London.

Resultatet lød, at risikoen for hjertekarsygdomme var omkring 10-20 procent højere blandt de beboere, som levede med de højeste niveauer af flystøj.

Den britiske undersøgelse fik forskerne fra Aarhus Universitetshospital til tasterne, og i et indlæg i British Medical Journal gjorde de opmærksomme på, at deres egne resultater stred imod de britiske.

Forskerne skrev blandt andet, at de danske undersøgelser af støj på arbejdet - modsat de britiske - inkluderede oplysninger om langtids-udsættelsen for støj.

Strides i britisk forskningstidskrift

»Niveauet af arbejdsrelateret støj var også størrelsesordener højere end støjniveauet fra fly. Derfor ville disse analyser (de danske, red.) mere sandsynligt kunne detektere en effekt i forhold til hjertekarsygdomme, medmindre det er afgørende, at udsættelsen (for støj, red.) sker i fritiden,« skriver de danske forskere i deres indlæg i British Medical Journal.

Herefter tog de britiske forskere med Dr. Anna Hansell i spidsen til genmæle med en række punkter, hvor der potentielt set kunne være fejlkilder i de danske undersøgelser.

Anna Hansell påpeger over for Videnskab.dk, at resultaterne i de danske undersøgelse kan være påvirket af, at forskerne ikke har kunnet tage højde for, om medarbejderne brugte høreværn – i hvert fald ikke i forhold til de medarbejderoplysninger, som stammer fra registre.

»Jeg ved godt, at de danske forskere har forsøgt at tage højde for det, men det var kun for et begrænset antal forsøgsdeltagere. En anden mulig bias er, at de folk, som arbejder, generelt set er sundere end resten af befolkningen, som jo også tæller gamle og syge.«

»Risikoen for at dø af hjertekarsygdomme er normalt højere for ældre mennesker, mens folk, som arbejder, til at begynde med har en lavere risiko for hjertekarsygdomme,« siger forskeren Anna Hansell, som er assisterende leder af forskningsenheden Small Area Health Statistics Unit i England.

Hjertekarsygdomme blandt støjramte fra veje

Anna Hansell mener desuden, at det kan spille ind på resultatet i de danske undersøgelser, at folk, som er følsomme over for støj, formentlig vil fravælge at arbejde på støjfyldte virksomheder.

Men ud over mulige fejlkilder, som kan forvanske eventuelle sammenhænge i både de danske og de britiske undersøgelser, så kan der også være gode grunde til, at der er forskel på, hvordan støjen på arbejdet og støjen i hjemmet påvirker os.

Det fortæller Mette Sørensen, som igennem en årrække har forsket i, hvordan vi bliver påvirket af miljørelateret støj. Mette Sørensens undersøgelser har blandt andet vist, at folk, som bor tæt på trafikerede og støjende veje, har forhøjet risiko for hjertekarsygdomme som slagtilfælde og blodpropper.

Hun forklarer, at hendes undersøgelser finder en lineær sammenhæng sådan, at jo højere støjniveau beboere udsættes for, des større er deres risiko for hjertekarsygdomme.

Søvnforstyrrelse en mulig forklaring

»En af vores hypoteser er, at det specielt er den støj, vi udsættes for om natten, som er skadelig for helbredet. Men det er naturligt nok ikke noget, som indgår i studierne fra Aarhus, fordi de ser på støj på arbejdet.«

»Derfor kunne det godt være en mulig forklaring på, hvorfor de ikke finder nogen sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og udsættelsen for støj,« siger Mette Sørensen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

Den britiske forsker Anna Hansell er enig i, at det måske kan være en forklaring på de modstridende støj-resultater, at de danske forskere udelukkende ser på støj på arbejdet – og at søvnforstyrrende støj derfor ikke indgår i deres undersøgelser.

»Forskellige typer af støj kan formentlig også give forskellige fysiske reaktioner. Støj fra lufthavne er ofte en pludselig og høj lyd, mens støj på arbejde ofte er en brummende og mere konstant lyd.«

»Det kan måske give en anden og mere alarmerende reaktion i kroppen, når man bliver udsat for et pludseligt udbrud af støj,« siger Anna Hansell.

Dermed er den britiske forsker altså enig i, at der kan være gode grunde til, at undersøgelser af arbejdsrelateret og miljørelateret støj, når frem til forskellige resultater. 

I strid med andre studier af støj på jobbet

Men Anna Hansell understreger også, at der tidligere har været lavet et såkaldt metastudie - der sammenfattede 15 undersøgelser af arbejdsrelateret støj - som modsat den danske undersøgelse rent faktisk fandt en sammenhæng mellem støjen på arbejdet og hjertekarsygdomme.

Støj er i det hele taget et godt eksempel på, hvor svært det kan være for forskerne at finde ud af, hvordan forskellige former for påvirkning giver sig udslag i sygdomme blandt større befolkningsgrupper.

Det kan spille ind på resultaterne i den nye danske støjundersøgelse, at der ikke kan tages tilstrækkeligt højde for, hvorvidt medarbejderne har brugt høreværn, mener en britisk forsker. (Foto: Shutterstock)

Hovedproblemet er, at det er svært for forskerne at tage højde for de mange forskellige faktorer, som kan føre til bestemte helbredsproblemer - såsom hjertekarsygdomme.

Som eksempel påpeger professor Henrik Kolstad, som har været vejleder på den nye støjforskning, at undersøgelser af støj i hjemmet muligvis kan have en bias – blive forvanskede – fordi boliger tæt på støjende motorveje og lufthavne er billigere.

»Det kunne betyde, at der generelt er flere folk med lavere indkomster, som bor tæt på støjende motorveje og lufthavne. Og indkomst hænger sammen med levestandard og mange andre ting, som man skal gøre sig umage med at tage højde for i denne her type undersøgelse.«

»Det bliver der som regel også gjort, men spørgsmålet er altid, om man har gjort det godt nok,« siger Henrik Kolstad, som er professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital.

Rygning og alkohol kan spille en rolle

Henrik Kolstad påpeger, at udviklingen af hjertekarsygdomme for eksempel har tæt sammenhæng med livsstilsfaktorer som rygning og alkohol – og disse faktorer var det ikke muligt at finde præcise mål for i briternes undersøgelser af lufthavnsstøj.

At livsstil kan have en betydning, fik forskerne i Aarhus også tydeligt demonstreret i deres egne undersøgelser.

Da de skulle sammenligne medarbejderne på støjfyldte arbejdspladser med andre befolkningsgrupper, kiggede de i første omgang på medarbejdere i bankverdenen.

»I forhold til folk fra bankvæsenet havde medarbejderne på de støjfyldte arbejdspladser faktisk en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme. Men spørgsmålet er, om bankfolk er en god sammenligningsgruppe -  de er uden tvivl udsat for mindre støj, men de har nok også anden levestandard og livsstil end medarbejderne på støjende fabrikker,« siger Henrik Kolstad.

Ny kontrolgruppe gav nyt resultat

Da forskerne i stedet brugte en sammenligningsgruppe (kontrolgruppe), som bestod af industriarbejdere, som var udsat for meget lave støjniveauer, fandt de derimod ingen forskel på risikoen for hjertekarsygdomme.

»Vi har holdepunkter for, at industriarbejderne har en livsstil, som minder mere om hinanden, end bankfolkenes livsstil.«

»Det hele handler om at eliminere andre effekter end støj, men det er svært, fordi der er så mange forskellige faktorer, som påvirker vores helbred,« forklarer Henrik Kolstad.

Vi opfatter støj forskelligt

Ph.d.-studerende Zara Stokholm påpeger desuden, at der kan være stor forskel på, hvordan det enkelte individ opfatter støj – og det kan måske også have betydning for resultaterne i støj-undersøgelser.

»Den samme støj kan godt påvirke to personer forskelligt. Nogle bliver ikke særligt generede - andre meget generede.«

»En pilot, som flyver, bliver udsat for et ret højt støjniveau, men han kan alligevel godt synes, at den lyd, der kommer ud af maskinen, er fantastisk. Men hvis du bor ved siden af en vej med trafik og ikke får din nattesøvn, kan et meget lavere niveau af støj gøre dig rigtig irriteret,« siger Zara Stokholm.

Dermed kan vores opfattelse af støj altså både være afhængig af, hvor ’følsomme’ vi er over for støj, og hvilken kontekst støjen opstår i, og Zara Stokholm mener, at fremtidige undersøgelse i højere grad bør forsøge at tage højde for dette.

Stadig usikkert om støj giver hjertekarsygdom

Selvom Aarhus-forskernes store undersøgelse ikke har påvist nogen sammenhæng mellem støj på arbejdet og risikoen for hjertekarsygdomme, så understreger Aarhus-forskerne, at deres forskning ikke er noget endegyldigt bevis for, at sammenhængen ikke eksisterer.

»Det er vigtigt at sige at uanset hvad, er det hævet over enhver tvivl, at støj er generende for mange, og det er i sig selv en vigtig grund til at holde støjniveauet nede på arbejdspladser og i miljøet.«

»Men som jeg fortolker situationen i dag, er det stadig til diskussion, hvorvidt støj kan give hjertekarsygdomme. Men det er ikke det samme, som at vi ikke fremtiden, vil kunne vise noget andet,« siger Henrik Kolstad.