Hvor svært kan det være at navigere rummet? Hvordan kan filosofi være vigtigt for fysik? Og hvorfor skal almindelige mennesker vide noget om stjernestøv?
Anja C. Andersen sidder inde med mange spørgsmål.
I Forskerzonens nye podcast ‘Vidensselskabet’ får hun mættet (en del af) sin spørgetrang, når hun i fast parløb med journalist Jais Baggestrøm Koch og med nysgerrigheden og begejstringen som drivkraft sætter aktuelle forskere i stævne.
»Det er en podcast, der handler om passionen for videnskab og forskning. Vi møder i hvert afsnit et nyt menneske, som er hammer-passioneret omkring sin videnskab,« forklarer Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet.
Hør det første afsnit af Vidensselskabet længere nede i artiklen.
\ Om Anja C. Andersen
I 2017 blev Anja C. Andersen udnævnt til professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, med det formål at »stimulere offentlighedens interesse og entusiasme for videnskab«.
Vidensselskabet er en eksklusiv klub
Konceptet er enkelt.
Anja C. Andersen og Jais Baggestrøm Koch har sammen stiftet Vidensselskabet - Danmarks fineste videnskabsklub.
I hvert afsnit får en førende dansk forsker muligheden for helt eksklusivt at blive optaget i klubben.
»Vi har udvalgt nogle gæster, som har tændt en eller anden form for begejstring i mig, og som jeg har været nysgerrig på at spørge ud om noget mere. Håbet er så, at lytteren også deler denne begejstring,« forklarer Anja C. Andersen.
Hvis forskerne svarer godt for sig, når de bliver testet af værternes nysgerrighed, bliver de optaget i klubben.
»Man kan jo sige, at de kommer op i en form for eksamen, hvor pensum bygger på vores - og især Anjas - undren,« tilføjer Jais Baggestrøm Koch.
Aspiranterne til Vidensselskabet tæller blandt andet bioinformatiker Peder Worning, religionshistoriker og professor i islam, Jakob Skovgaard-Petersen, professor fra DTU Space John Leif Jørgensen og mange flere.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her beretter de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Helt ind i maskinrummet
Podcasten bygger på en ambition om at nedbryde det så ofte nævnte elfenbenstårn og give lytterne en bedre forståelse af forskningsprocessen, fortæller redaktør på Forskerzonen, Anders Høeg Lammers.
»Vi er vant til at møde forskere og videnskabsfolk som ansigtsløse ekspertkilder i medierne eller som afsendere bag et færdigt resultat af typen 'ny forskning viser',« forklarer han og tilføjer:
»Men forskning bygger også på nysgerrighed, fejl og en masse hypoteser, der bliver be- og afkræftet. Videnskab er ikke en lige linje, hvor forskere bare sidder i tavshed og producerer ny viden og nye sandheder.«
I podcasten kan man komme helt ind i maskinrummet og blive klogere på, hvordan de resultater, som blæses ud i medierne, egentlig bliver til.
»Der er masser af sjove og forbavsende historier at fortælle fra forskningsprocessen. Historier, der samtidig giver folk en bedre forståelse af, hvad det vil sige at bedrive videnskab,« fortæller Anders Høeg Lammers.
Et uhøjtideligt og humoristisk rum
Videnskab.dk’s podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, agerer ankermand i selskabet og er som menigmand lytterens bisidder, der sørger for, at samtalen ikke bliver for højtflyvende.
\ Sådan abonnerer du på Vidensselskabet
Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app, og hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed:
»I podcasten bryder vi med den karikerede forestilling om en stereotyp hvidkitlet forsker-figur og møder menneskene bag i øjenhøjde. Det er en uhøjtidelig samtale, hvor vi bliver lukket ind i et rum, som man normalt ikke har indblik i,« fortæller han.
Han nævner blandt andet eksamen i ‘en sjov videnskabelig anekdote’ som et fast element, gæsten skal igennem for at blive optaget i ‘Vidensselskabet’.
Her kan du blandt andet høre, hvordan et hold danske forskere var millimeter fra at ende på forsiden af Science med en fejlagtig jordprøve. Eller hvordan en seriøs karriere som forskningsformidler begyndte på et værtshus.
»Vi har valgt at skabe plads til de sjove og hyggelige fortællinger i en tro på, at det i sidste ende gør forskningsformidlingen mere vedkommende for folk,« pointerer Jais Baggestrøm Koch.
Selve podcasten optages også i uhøjtidelige rammer mellem de bugnende bogreolerne på Anja C. Andersens kontor på Niels Bohr Institutet i København.
Begejstring smitter
Anja C. Andersen er en anerkendt forskningsformidler, og det er hun ikke mindst i kraft af sin begejstring for sit fag og videnskaben som sådan.
Hun håber på, at denne begejstring kan smitte andre mennesker gennem podcasten.
»Jeg håber, at jeg kan få det, jeg er begejstret for - som jo er videnskaben - ud til mennesker, som jeg normalt ikke er i kontakt med, og så kan de forhåbentligt også rammes af denne begejstring,« forklarer hun og uddybber:
»Jeg ved også, at der er rigtig mange af mine unge studerende, der lytter til podcast og bruger det meget aktivt, og det handler jo om at komme ud på de platforme, hvor folk befinder sig.«
Lyt med allerede nu!
Første afsnit er netop kommet ud, og her er John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi ved DTU Space, på besøg.
»Vi taler om, hvad stjernekameraer kan, og hvad problemerne er med at navigere i rummet. Hvorfor er det egentlig så svært, for umiddelbart tænker man jo 'hvor svært kan det være at vide, hvor man er i rummet'?« fortæller Anja C. Andersen.
Lyt med her:
