Nu hører svedige skjorter fortiden til
Inden længe kan du købe skjorter, som selv kan regulere kropstemperaturen. Svedige og klamme skjorter på varme og fugtige sommerdage kan dermed være fortid.

Ingeniørstuderende fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har en udviklet en temperaturregulerende skjorte.

De studerende har lånt temperaturregulerende teknologi fra NASA’s rumdragter. Derfor er det måske ikke så underligt, at de har valgt at kalde den nye beklædningsgenstand for ’Apollo-skjorten’.

Skjorten indeholder mange af de samme materialer som NASA’s rumdragter. Tøjstykkerne er klar til produktion, og de studerende håber at starte salget sidst på sommeren, skriver Physorg.

Har fået massiv finansiering

De studerende har udviklet skjorten på en afdeling af MIT ved navn Ministry of Supply.

For tre uger siden lancerede de studerende skjorten på Kickstarter.com - en internethjemmeside, hvor man kan investere penge i projekter, hvis man tror nok på dem. Bidrager du, vil du få en belønning, men ikke i form af penge.

Belønningen kan for eksempel være det endelige produkt, hvis projektet ender med at få nok finansiering til at blive ført ud i livet.

På den måde kan Kickstarter også bruges til at undersøge, hvor meget et projekt er værd, og om folk har tiltro til det. Og det har mange sandelig haft til Apollo-skjorten.

På nuværende tidspunkt har Apollo-skjorten indbragt mere end 1,2 millioner kroner - omtrent syv gange så meget som de studerende havde turdet håbe på.

Frigør kulde i varm og varme i kulde

Som en af de studerende forklarer i videoen ovenfor, har skjorten fire nøgleegenskaber, som gør, at den kan regulere kropstemperaturen.

Materialerne i skjorten absorberer varme fra kroppen, når det er meget varmt. Når personen inde i skjorten derefter bevæger sig hen på et køligt sted, kan skjorten give den opsamlede varme tilbage til vedkommende.

Materialet består af en blanding af syntetiske fibre, som skal trække sved væk fra kroppen. Skjorten har et ydre lag af sølvtråde og antimikrobielt stof. Ifølge de studerende skal dette stoppe de bakterier, som skaber svedlugt og sørge for, at skjortens ejermand holder sig velduftende hele dagen.

Følger kroppen og krøller ikke

Den sidste egenskab er, at stoffet i skjorten er meget fleksibelt, hvilket betyder, at den følger kroppens bevægelser godt. Desuden krøller den ikke – noget mangt en ungkarl vil sætte pris på, når mor ikke længere er der til at stryge skjorterne hver morgen.

Apollo-skjorten er et resultat af over ét års planlægning og mange forkastede prototyper. Hør endnu mere om fremtidens beklædningsgenstand i videoen ovenfor.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.