Nobelprisen i medicin uddeles til studie i selvspisende celler

»Yoshinori Ohsumi var overrasket og meget glad, da vi ringede til ham for lidt siden,« fortæller en repræsentant for Nobel-komiteen til et netop overstået pressemøde på Karolinska Institutet i Stockholm.

Det havde han også god grund til at være, for komiteen har udvalgt den japanske professor emeritus fra Tokyo Universitet til at modtage Nobelprisen i Medicin og Fysiologi 2016, hvormed der følger en pris på otte millioner svenske kroner.

Ifølge Nobelkomiteen faldt valget på Yoshinori Ohsumi, fordi hans studier i vores cellers såkaldte autofagi har hjulpet med at forstå en lang række sygdomsforløb bedre, og gjort det muligt at finde behandlingsformer til for eksempel kræft.

»Yoshinori Ohsumi har hjulpet med at forstå autofagi på et grundlæggende plan, hvilket har hjulpet mange forskere på feltet siden. Det er et vigtigt fænomen i cellerne, og det har vist sig at påvirke udviklingen af mange sygdomme, herunder cancer,« fortæller professor Maria Masucci, der er repræsentant for Nobel-komiteen, til et pressemøde.

Når celler spiser sig selv

Komitéudvalget forklarer i forbindelse med afsløringen af årets vinder, at autofagi-mekanismen er en naturlig del af cellens livscyklus, der hjælper cellen til at reparere og vedligeholde sig selv.

Selvom ordet direkte oversat fra græsk betyder at spise sig selv, så nedbryder cellerne reelt kun dele af sig selv, når den laver autofagi.

De nedbrudte dele kan cellen bruge til at bygge nye dele af sig selv, og på den måde er autofagi en form for omdirigering af cellens byggesten til de steder, der er mest brug for det, fortæller Maria Masucci på pressemødet.

Kan lede til nye behandlingsformer

Siden 1990’erne har Yoshinori Ohsumi studeret autofagi-fænomenet, og var således den første til at identificere og kortlægge 15 gener, der ligger bag cellernes selvspisende opførsel, siger Maria Masucci.

»Da han først havde identificeret generne, tog han fat på at finde ud af, hvordan hele processen forløber, og hvordan produkterne fra generne spiller sammen,« forklarer hun.

»Der er håb for, at Yoshinori Ohsumis opdagelser på feltet vil betyde mulig udvikling af flere nye behandlingsmetoder i de forskellige sygdomme, der har med autofagi at gøre,« fortæller Maria Masucci.

Dansk autofagiforsker: Ikke overraskende

Nyheden om tildelingen af Nobelprisen til Yoshinori Ohsumis forskning kommer heller ikke bag på professor Marja Jäättelä, der er forskningsleder hos forskningsenheden Celledød og metabolisme hos Kræftens Bekæmpelse. Hun forsker selv i autofagi og bifalder Yoshinori Ohsumis resultater.

»Jeg er slet ikke overrasket over, at prisen går til Yoshinori Ohsumi. Autofagi er en af de såkaldte housekeeping-processer i cellens metabolisme, og forståelsen af denne mekanisme har stor betydning for næsten alt, lige fra grundforsking i cellebiologi til forskning i aldring, cancer, infektioner, metaboliske sydomme og så videre,« siger hun.

Ifølge Marja Jäättelä har viden om autofagi blandt andet haft betydning for udviklingen af kemoterapi. Idet autofagi stimulerer cellens eget regenereringssystem, kan den mekanisme have en effekt på kemoens effektivtet, og det er vigtigt at kende til, forklarer hun.