Muligt mirakelmiddel mod malaria fundet
Et internationalt forskerhold har fundet et stof, der umiddelbart ser ud til at kunne dræbe alle typer af malariaparasitter på alle deres livsstadier.

En ny gruppe af lægemidler kan måske i fremtiden gøre det af med alle typer af malariaparasitter.

Et hold af forskere fra USA, Holland, Schweiz og Singapore har fundet frem til en stofgruppe kaldet Imidazopyraziner. Ved at ramme et essentielt enzym i malariaparasitten ser de ud til at kunne dræbe alle typer af malaria og i alle parasittens livsstadier.

Det skriver forskerne i en videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Kan kun behandle én art ad gangen

Et af problemerne ved behandlingen af sygdommen, der hvert år inficerer mere end 200 millioner mennesker og dræber over 600.000, er, at eksisterende lægemidler generelt kun er målrettet én form for malaria, og at de stort set kun kan få has på parasitterne, der allerede befinder sig i blodbanen.

Når en myg inficeret med malaria stikker og derved overfører malariaparasitten til et menneske, bevæger parasitten sig gennem blodbanen mod leveren. Her inficerer den levercellerne, formerer sig, og nye parasitter bevæger sig ud i blodbanen, hvor de opformeres i de røde blodlegemer.

På nuværende tidspunkt har forskerne kunnet behandle de to vigtigste typer af malaria, der rammer mennesker, falciparum og vivax, i mus i laboratoriet, og det ud til, at de med stoffet også kan ramme parasitter i leveren og forhindre, at de derfra kan forårsage senere sygdomsudbrud.

Der er lang vej igen, før vi slipper for malaria

Men selvom det tegner godt, er der stadig lang vej igen, fortæller Michael Alifrangis, der er lektor på institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og forsker i, hvor godt malarialægemidler virker.

»Ideen om et lægemiddel, der rammer alle stadier og alle parasitter er godt tænkt, men der er et stykke vej igen – der mangler blandt andet toksikologiske studier af, om stoffet er giftigt. Så hvorvidt det overhovedet har gang på jord, ved jeg ikke,« siger Michael Alifrangis.

Rent sundhedsmæssigt har de eksisterende midler den vigtigste funktion, nemlig at ramme parasitten i blodstadiet, fordi det er der, sygdommen giver de influenzalignende symptomer som feber, kramper og blodtab og kan dræbe, hvis ikke den bliver behandlet.

Men det særligt interessante ved den nye forskning er ifølge Michael Alifrangis, at lægemidlet kan dræbe alle parasitter, også dem der ikke befinder sig i blodbanen og dermed ikke giver symptomer.

Hvis en myg stikker et menneske, der er smittet med malaria, vil myggen også blive smittet, og så kan den smitte flere mennesker. På den måde bevæger sygdommen sig frem og tilbage mellem myg og mennesker.

Helt at slippe af med sygdommen, der blandt andet menes at have taget livet af Alexander den Store og Djengis Khan, vil derfor kræve et lægemiddel, der netop som den nye stofgruppe kan tilintetgøre alle typer af malariaparasitter på alle livsstadier og på den måde både behandle selve sygdommen og bryde cirklen, hvor myggene kan smitte flere mennesker.

Nyt lægemiddel kan løse resistensproblem

Det er dog ikke kun essentielt at udvikle nye lægemidler, der kan ramme malaria bredere – der er også problemer med udvikling af resistens mod midlerne, som skal løses.

»Der er resistens mod de nyeste lægemidler i Sydøstasien, og det er kun et spørgsmål om tid, før det også spredes til Afrika, ligesom det er sket med andre malarialægemidler. Og så er der ingen alternativer, for man har ikke et arsenal af andre behandlinger, man kan hive ned fra hylderne. Derfor er det vigtigt at gøre noget for at finde og teste nye lægemidler,« slår Michael Alifrangis fast.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.