Middagslur øger indlæringen
En middagslur på en times tid styrker hjernens indlæringsevne, viser ny forskning. Resultaterne tyder på, at hjernen rydder op i korttidshukommelsen, mens vi sover.

En lur midt på dagen styrker måske din indlæring med op til 20 procent. (Foto: Colourbox)

En lur midt på dagen styrker måske din indlæring med op til 20 procent. (Foto: Colourbox)

En middagslur kan forbedre din indlæringsevne markant, mener amerikanske forskere fra University of California, Berkeley, som står bag en undersøgelse af hjernens korttidshukommelse før og efter en lur.

Ifølge undersøgelsen bliver vores hjerner sløvere, jo længere tid vi er vågne, hvilket bekræfter forskernes egne resultater fra tidligere forsøg, som viste, at det at holde sig vågen en hel nat forringer indlæringsevnen med næsten 40 procent.

Dette skyldes ifølge forskerne, at visse af hjernens områder lukker ned, når man ikke får nok søvn.

»En middagslur kan løfter dig til et højere niveau i forhold til før, du faldt i søvn,« siger Matthew Walker, lektor og ph.d. i psykologi ved University of California, Berkeley i en pressemeddelelse.

Forbedring på 20 procent

Forskerne delte 39 forsøgspersoner op i to grupper. Ved middagstid skulle alle deltagerne igennem hårde øvelser i indlæring, som var rettet mod hippocampus, den del af hjernen, som forskerne mener, spiller en stor rolle i at huske fakta. Begge grupper klarede øvelserne nogenlunde lige godt.

Kl. 14 skulle den ene testgruppe tage en lur på halvanden time, mens den anden gruppe var vågen. Kl. 18 skulle de to grupper så igen udsættes for en række indlæringsøvelser. Her viste det sig, at den gruppe, der havde sovet, gjorde det en del bedre.

»Gruppen, der fik en lur, var sidst på dagen omtrent 20 procent bedre i forhold til den gruppe, der ikke sov,« siger Matthew Walker til videnskab.dk.

Internt i den gruppe af testpersoner, der havde sovet, var deres indlæring blevet ca. 10 procent bedre, siger den amerikanske psykolog.

Hippocampus som e-mailindbakke

Ifølge de amerikanske forskere har man siden 2007 vidst, at faktabaserede minder midlertidigt bliver gemt i hippocampus, før de bliver sendt til hjernens præfrontale cortex. For at illustrere princippet sammenligner Matthew Walker hippocampus med en normal elektronisk postindbakke.

»Det svarer til, at e-mailindbakken i din hippocampus er fuld, og indtil du får noget søvn og får ryddet op i dine faktabaserede e-mails, vil du ikke få flere mails. De vil bare ligge og vente på, at du falder i søvn, så du kan flytte dem over i en anden mappe,« siger han.

Lyder sandsynligt

Den danske søvnforsker og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin Poul Jennum er ikke overrasket over resultaterne. Han siger, at middagslurens gavnlige effekt er et velkendt fænomen.

»Man bliver mere frisk og opmærksom, ligesom der sker en regenerering i hjernen,« siger han og påpeger, at man allerede for 20 år siden blev opmærksom på fænomenet i undersøgelser af de amerikanske psykiatere Hobson og McCarley.

»Opdagelserne lå til grund for, at man i Hillerød Kommune for år tilbage gav mulighed for en lur i arbejdstiden. Og så er det jo meget lig arbejdsprocesserne i middelhavslandene med en lur midt på dagen,« siger Poul Jennum.

De amerikanske forskeres resultater er endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift, men er netop blevet præsenteret på den årlige konference for American Association of the Advancement of Science (AAAS), som udgiver det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk