I går skulle jeg bruge et billede af en hundelort med et flag i. Desværre havde jeg ikke flere flag i børnefødselsdagskassen. Så derfor, kiggede damen meget mærkeligt på mig, da jeg satte et lille fødselsdagslys i lorten, tændte og tog et billede.
Jeg ved ikke, hvad hun tænkte, men hun så meget undrende ud. I har sikkert alle sammen set det eller hørt om fænomenet; At sætte små danske flag i uopsamlede hundelorte i dit lokale miljø.
Det kræver lidt tankevirksomhed og en hel del ekstra viden for at forklare sådan en mærligt handling. Hvis man uden forudsætninger skulle gætte på funktionen af denne handling er jeg ikke sikker på man ville komme frem til det rigtige. Hvis vi ikke er alene i universet og rumvæsner er i blandt os, imens de studerer os er jeg sikker på at handlingen ville blive beskrevet med underen i deres biologibog om mennesker. Hvilken mærkelig handling at sætte et stearinlys i en lort og tænde det.
Udtryk for utilfredshed
Hvorfor sang jeg en lille fødselsdags sang til en hundelort med lys i? Fænomenet med at sætte flag i uopsamlede hundelorte har jo sin funktion: Man kan udtrykke sin utilfredshed med at folk ikke samler op efter deres dyr. Flaget signalerer vel også så andre ikke træder i den og associationen til en fødselsdags kage er vel ikke uden humor. Men hvorfor egentligt et flag? Skal det være et dansk flag? Kunne det være en blomst i stedet for?
Jeg har jo ikke opfundet at stikke et flag i en lort for at protestere imod ugideligheden fra hundeejeren. Jeg har set det, læst det eller hørt om det og information om det er gemt i min hjerne. Fra et andet menneskes hjerne er hele konceptet blevet overført til min.
At kulturfænomener kan opfattes som overførbar, som en virus, er ikke et nyt koncept. I 1976 beskriver Richard Dawkins, memer som paralleller til gener og grundlægger hermed memetikken.
Definitionen på et meme er (oversat fra wikipedia): »Et meme er en ide, stil eller handling som spredes fra person til person i en kultur. Et meme er en enhed, som kan bære kulturelle ideer, symboler, handlemønstre fra en hjerne til en anden via skrift, tale, tegn, ritualer eller lignende, hvor informationen kan efterlignes«.
Konceptet 'et meme' er oftes sammenlignet med 'et gen' og opfører sig efter Darwinistiske evolutions principper, hvor det bedst tilpassede gen overlever, mangfoldiggører sig selv, muterer og spreder sig. Så hvad har den ret bizarre flag-handling med terrorisme at gøre?
Konceptet om terrorisme er smitsom
Overvej et kort øjeblik at terrorisme som koncept er smitsom. En slags virus som kan spredes fra hjerne til hjerne. Virussen spreder sig med dens information fra hjerne til hjerne. Ind imellem taber den information og nogen gange bliver der lagt lidt til.
De fleste gange bliver virussen ikke umiddelbart til noget, men en sjælden gang imellem lander den nu noget muterede virus hos en person, som har viljen, midler, evner og intention osv. til at føre en terrorhandling ud i livet. Nye terrorisme handlinger indeholder i højgrad altid et vist nivau af gentagelse og forbedring af tidligere terrorhandlinger.
Succesrige terrorhandlinger vil sprede informationen om sig selv i langt højere grad end u-udførte handlinger eller mindre succesrige. Et parallelt tankeeksperiment vil være med selvmord. Hvad nu, hvis konceptet selvmord, var en smitsom informations virus, som kun nogen gange blev ført ud i livet? Det kunne forklare, hvordan selvmord nogen gange opleves i flere generationer i en familie med og uden blod imellem sig.
Hvis terrorhandlinger er forbundet med et succesfuldt meme om terror, hvad kan vi så bruge det til?
Kan vi bruge memetikken til at forudsige eller forhindre fremtidige terrorangreb? Hvordan ville terrorismes stamtræ se ud? Hvilken hypotetisk gren vil vokse fra den seneste 'succesrige' terror handling? Eller hvad med direkte meme-manipulation, meme- splejsning, hvor man med memetikken i hånden bevist forsøger at ændre nogle memer ved fx at ændre på spredningen af memet, opfinde mod- memer for at ændre andres adfærd? Og i hvor høj grad har dette allerede fundet sted? Fx igennem aktiv indsats fra reklame bureauer, præster, NGOér, politikkere og moderne internetbevægelser.
Hvad med medierne i det hele taget? Altså dem som i højgrad viderebringer informationerne i dag, TV, internet, sociale medier osv? I den moderne verden kan man vel ikke forestille sig grov censur af informationerne i forbindelse med terror handlinger? Kan medierne bruges til at gøre terror-memet mindre smitsom eller patogent?
De uskrevne regler om tabubelagte emner
Lad os antage at man vedtog nogle dogme-regler for, hvordan man rapporterer fra terrorrelaterede historier. Lad os tænke på hvilke uskrevne regler der allerede er når man rapporterer noget om fx selvmord, hjemme byggede eksplosioner eller noget med giftblandinger.
Det kunne være frit oversat fra (CDC 1994).:
- Undgå at omtal hændelsen som noget succesrigt eller som om noget er blevet opnået.
- Undgå gentagen og overdreven rapportering af hændelsen.
- Undgå at sensationalisere hændelsen.
- Undgå at beskrive hvordan man har præcist gjort det, eller ikke gjort det
- Undgå at omtale hændelsen som noget smertefrit for den udøvende part.
- Undgå simplificering af årsagerne til hændelsen.
- Undgå at glorificere hændelsen eller den udøvende part.
- Undgå at give et positivt rationale for den udøvende part.
Med de her regler i mente, kan man jo tænke over hvordan den tids terrorhændelser og retssager er blevet behandlet af medierne.
Nichen for terror handlinger skal manipuleres med
Men at indføre og opretholde nogle regler som ovenstående, ændrer man så selve memet om terrorhandlingen, altså en slags direkte meme-manipulation eller forsøger man at ændre det miljø, hvori memerne kæmper om overlevelse?
For man skal huske at gensplejsning i højgrad er et laboratorie-værktøj. Og at genetiske manipulerede organismer som hovedregel formodentligt ville have det svært i naturen, miljøet, niechen, hvori der kæmpes om overlevelse. Jeg vil påstå at ingen gensplejset organisme endnu har haft succes i naturen og at kun ved opretholdelse med menneskelig aktivitet kan en monokultur af gensplejsede organismer klare sig i længeden uden for laboratoriet.
Det er altså nok nichen for terror handlinger, som skal manipuleres med, hvis vi skal ha en chance, for at bruge memetikken konstuktivt. Det er nok ret usandsynligt at folk vil gå langt for at føre et meme ud i livet, hvis memet er associeret med fx kujonagtighed, mentalt-svindsyge, seksuelt underlegenhed eller noget lignede. En slags mod-memer, eller anti-meme designet til at sprede sig selv med et vaccinerende budskab. Frem for censur eller streng bødekasse for at rapportere fy-ord fra en terrorhandling, som i sidste ende vil være med at til at gøre terrorhandlinger mystiske, interessante og helteskabende.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
\ Kilder
- Marsden, P. (2001). Copycat Terrorism: Fanning the Fire. Journal of Memetics - Evolutionary Models of Information Transmission 5.
- O'Carroll PW, Potter LB (CDC 1994). Suicide contagion and the reporting of suicide: recommendations from a national workshop. United States Department of Health and Human Services. MMWR Recomm Rep. 1994 Apr 22;43(RR-6):9-17.

































