Måltidsværter vækker appetitten hos patienter
Det kan være svært at få syge mennesker til at spise. Et lille forskningsprojekt har dog vist, at man kan få dem til at spise mere og undgå madspild ved hjælp af såkaldte måltidsværter.

Småtspisende patienter siger, at de ikke er sultne. Men når de får tilbudt konkrete retter, eller en såkaldt måltidsvært spørger ind til deres ønsker, så kan man alligevel få dem til at spise noget. (Foto: Colourbox)

Småtspisende patienter siger, at de ikke er sultne. Men når de får tilbudt konkrete retter, eller en såkaldt måltidsvært spørger ind til deres ønsker, så kan man alligevel få dem til at spise noget. (Foto: Colourbox)

Du føler dig skidt tilpas og er slet ikke sulten.

Appetitten svigter hos mange af os, når vi bliver syge. Og for cirka en tredjedel af landets hospitalspatienter betyder den manglende appetit, at de er underernærede eller er i fare for at blive det under indlæggelsen.

Et nyt lille forskningsprojekt er dog lykkedes med at få patienterne til at spise mere.

Fem ernæringsassistenter på Herlev Hospital fik i otte uger i 2011 nye arbejdsopgaver og en ny titel. De skulle være måltidsværter for patienterne.

»Deres job var at nøde patienterne til at spise under måltider og finde ud af, hvad deres behov var. Om der var noget specielt, de alligevel havde lyst til at spise,« siger ph.d. Lise Søgaard Slot Lund.

Hun arbejder ved Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk videre og efteruddannelse på Professionshøjskolen Metropol og har lavet forskningsprojektet i samarbejde med Herlev Hospital.

Patienter fik mere lyst til mad

Problemet på hospitalerne er, at der er for lidt personale til at tage sig ordentligt af patienternes måltider, og derfor er det ofte tilfældigt, hvad der bliver stillet foran patienterne.

»Måltidsassistenterne har været overraskede over, hvor ofte der bare blev stillet noget mad foran patienterne, uden at sygeplejerskerne spurgte til, hvad de havde lyst til,« siger Lise Søgaard Slot Lund, som fortæller, at med måltidsværternes hjælp på afdelingen, kom der mere fokus på patienternes behov.

Projektet gjorde, at:

  1. patienterne spiste mere mad
  2. der blev smidt mindre mad ud
  3. mindre mad blev bestilt fra køkkenet

Forskeren har lavet 32 kvalitative interview med måltidsværter, sygeplejersker, sosuassistenter, andet personale og enkelte patienter. Interviewene er foretaget før, under og efter de otte uger, hvor måltidsværterne hjalp til på den medicinske afdeling.

Personale glade for ordning

Undersøgelsen viser ifølge forskeren, at både måltidsværter og det sundhedsfaglige personale var glade for ordningen.

Sygeplejersker og sosuassistenter kunne gå hjem med bedre samvittighed, og måltidsværterne følte, at deres arbejde gav mening.

Samtidig har projektet øget samarbejdet mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale på hospitalsafdelingerne, og det har været med til at skabe de gode resultater.

»Måltidsværterne ved i modsætning til sygeplejerskerne, hvad der findes i køkkenet, og hvad køkkenet har mulighed for at lave særligt til den småtspisende patient,« fortæller Lise Søgaard Slot Lund.

Region Hovedstaden har nu taget op til overvejelse, om ordningen med måltidsværter skal indføres på alle regionens hospitaler.  Beslutningen bliver taget senere i august.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.