Psykiske lidelser er blevet beskrevet i ældgamle historiske kilder og har sandsynligvis altid eksisteret, men først i slutningen af 1800-tallet tog forskere de første spæde skridt mod den medicinske behandling, vi kender i dag.
To af de figurer, der spillede en vigtig rolle, var de danske brødre Carl og Fritz Lange. De var blandt de første til at beskrive lithium - et grundstof, der forekommer naturligt i bjergarter og salt i vandet - som lægemiddel og brugte det til at behandle såkaldte ‘periodiske depressioner’ - det, vi i dag kalder bipolar lidelse.
Brødrene kunne observere, at lithium havde en eller anden gavnlig effekt, men de vidste ikke, hvordan eller hvorfor lithium virkede, lyder det i ugens afsnit af Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm.
I afsnittet fortæller den anerkendte hjerneforsker Albert Gjedde værterne Josefine Alberg og Nana Elving Hansen, hvordan opdagelsen af lithiums virkning slog tonen an for, hvordan forskere stadig i dag behandler psykiske lidelser.
Episoden er det første af fire afsnit i Brainstorm sommerserie om psykofarmakas historie. Serien dykker ned i tidligere tiders behandlinger af og forestillinger om psykiske lidelser og stiller skarpt på de danske forskere, der har hjulpet os hen mod de indsigter, vi har i dag.
Du kan høre episode to i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app ved at søge på ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Lithium satte gang i praksis, der stadig lever
Lange-brødrenes opdagelse af lithiums virkning var den første af mange opdagelser af stoffer, der ændrer hjernens kemi.
Det satte også gang i en praksis, forskere stadig i dag bruger i behandlingen af psykiske lidelser, lyder det fra Albert Gjedde.
»Hovedanklagen er, at mange af disse her opdagelser er tilfældige, og at de er baseret på, at man opdager en effekt og ikke rigtig ved, hvad den skyldes. Nogle gange kan effekten også være helt anderledes end det, man havde forestillet sig,« fortæller Albert Gjedde, der er professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.
I dag ved forskere naturligvis langt mere end i 1800-tallet, men sagt lidt firkantet ved man i bund og grund stadig ikke, hvad psykiske lidelser er, eller hvorfor de opstår. Derfor er de behandlinger, der tilbydes i dag, i højere grad baseret på, at det virker, end hvordan det virker.
Gå på opdagelse i 1800-tallets eksperimenter med psykofarmaka i den nyeste episode af Brainstorm. Episoden vil også gøre dig klogere på:
- Hvordan forskernes indsigt i sammenhængen mellem psyken og hjernen udviklede sig i 1800-tallet.
- Hvad James-Lange-teorien er
