Kvindefodbold er bedre motion end løb
Kvinder kommer i rigtig god form af at spille fodbold, og de har det sjovt imens. Et toårigt studie viser, at fodbold på mange måder er bedre end løb, når kvinder skal dyrke motion.
Kvindefodbold motion sundere end løb

Kvinder hygger sig med fodbold, og de kommer i god form. (Foto: Shutterstock)

Kvinder hygger sig med fodbold, og de kommer i god form. (Foto: Shutterstock)

Over en periode på to år har forskere fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet fulgt 100 utrænede kvinder, der enten blev sat til at løbe, spille fodbold eller slappe af.

Nu er resultatet af undersøgelsen klar: Fodbold giver ikke bare bedre kondi end løb, det er også sjovere.

De 65 af kvinderne blev delt op i tre grupper:

  1. En løbegruppe
  2. En fodboldgruppe
  3. En kontrolgruppe

De aktive kvinder trænede to timer ugentligt, og efter 4 og 16 uger blev alle kvinderne udsat for fysiologiske tests.

Fodbold er mest effektivt

LÆS OGSÅ

Tema: Fodbold

Det viste sig, at fodboldspillerne kom i bedre form end løberne.

»Vores undersøgelse viser, at pulsen er høj under motionsfodbold for kvinder, og at selv helt utrænede og uerfarne spillere laver mange intense aktioner i form af sprinter, vendinger, hop, skud og tacklinger,« fortæller Peter Krustrup, der ledede studiet.

»Det gør kvindefodbold til en effektiv kombination af konditions- og styrketræning.«

Efter 16 uger var fodboldspillernes kondital steget med 15 procent, mens det var steget med 10 procent for løberne. I forhold til løb gav fodbold også større muskelmasse i benene og bedre udholdenhed.

Kvindefodbold motion sundere end løb

Kvindefodbold er en effektiv kombination af konditions- og styrketræning. Og så er det sjovt! (Foto: Shutterstock)

Fodbold er sjovt!

Forskerne kiggede også på, om kvinderne trivedes med motionen, og hvordan det gik i perioden efter, at træningsprogrammet var afsluttet.

De 65 kvinder i de tre grupper samt 35 andre fodboldspillende kvinder blev observeret og interviewet, så forskerne kunne blive klogere på træningens betydning for kvindernes dagligdag og for deres sociale netværk.

Resultatet var, at fodboldspillerne havde det sjovere og havde nemmere ved at finde motivationen:

»Løberne var primært motiverede ved udsigten til at komme i form og forbedre deres helbred generelt. Fodboldspillerne fokuserede derimod mere på selve spillet og fandt det meget motiverende at indgå i en social sammenhæng - og så havde de det sjovt,« siger Laila Ottesen, der stod for den sociologiske del af undersøgelsen.

Fodboldspillerne fortsatte efter studiet
Kvindefodbold motion sundere end løb

Løberne fokuserede mest på at komme i form og forbedre deres helbred generelt. Fodboldspillerne fokuserede derimod mere på selve spillet og det sociale aspekt. (Foto: Shutterstock)

Man kunne godt tro, at det var nemmere at indpasse en løbetur i en travl hverdag, hvor der måske skal hentes børn og laves mad efter arbejdet, men studiet viser, at kvinderne gerne ofrer denne fleksibilitet til fordel for de sociale fordele, der er ved fodbold.

Langt flere af fodboldspillerne blev ved med at spille sammen, efter at træningsprogrammet var afsluttet, mens kvinderne i løbegruppen efterhånden holdt op med at løbe.

Studiet offentliggøres i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk