Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ikke kun via host og nys: Influenza kan smitte bare ved at trække vejret

Annonce:

Der skal hverken host eller nys til for at sprede influenza på arbejdspladsen.

Bare det at trække vejret skaber en risiko for sygdomssmitte, skriver University of Maryland i en pressemeddelelse.

Universitetet har netop præsenteret et studie, der viser, at vira og bakterier spreder sig meget nemmere, end man tidligere havde troet.

»Vi har opdaget, at influenza-ramte forurenede luften omkring dem med smitsom virus, bare ved at trække vejret uden at hoste eller nyse,« fortæller Donald Milton, professor i miljø og sundhed ved University of Maryland og ledende forsker bag studiet, i pressemeddelelsen.

Rent teknisk har studiet opdaget, at de influenza-ramte danner smitsomme aerosoler, små partikeldråber, der hænger i luften i lang tid, bare ved at trække vejret.

Donald Milton forklarer yderligere, at det er især sker under de første dage af en sygdom. Derfor anbefaler han også, at man bliver hjemme, når man bliver ramt af influenza.

Annonce:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

fghs