Når en sygdom går i udbrud, har sundhedskampagner oftest fokus på at uddanne de raske, altså dem, der er modtagelige overfor sygdommen, i at tage de rette forbehold: Husk at vaske hænder. Undgå snotnæser.
Men det er ifølge et nyt studie fra Det Teknologiske Institut i Georgia, USA, et helt forkert fokus, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
»Adfærden hos den sygdomsramte er vigtigere end adfærden hos de raske, hvis man vil et sygdomsudbrud til livs,« fortæller Ceyhun Eksin ifølge pressemeddelelsen.
Raske mennesker kan nemlig ikke stoppe en florerende influenza ved blot at skærme sig fra sygdommen. Kun hvis de sygdomsramte selv tager forbehold for ikke at smitte andre, kan man komme sygdomsudbruddet til livs, fortæller studiet.
I den forbindelse er empatien blandt de sygdomsramte vigtig, konkluderer forskerne bag det nye studie.
De syges empati er særligt vigtigt frem mod slutningen af et sygdomsudbrud, hvor antallet af smittede er lavt, men stadig nok til at opretholde sygdommen.
Når færre er syge, falder folks risikovurdering nemlig, med det resultat at de, der er modtagelige over for smitte, tager færre forholdsregler mod at blive smittet, og de, der er syge, tænker mindre over risikoen for at smitte andre.
Beslutter de syge at tage på arbejde, selvom de stadig er sløje, kan det derfor medføre, at sygdomsudbruddet fortsætter.
»En lille smule empati kan være afgørende i det tilfælde,« siger Ceyhun Eksin ifølge pressemeddelelsen.
»Når vi studerede individernes opførsel, kunne vi se, at de syges empati trumfede det at tage forholdsregler over for smitte. Vi er derfor nødt til at lægge vægt på fordelene ved, at sygdomsramte udviser empati, hvis vi skal udrydde sygdomme i samfundet,« lyder det.
\ Læs mere
fghs
