Hjernedoping gør dig ikke klogere

Præstationsfremmende stoffer er ikke længere forbeholdt Lance Armstrong og resten af sportsverdenen. Studerende følger godt med og sluger piller for at kunne vriste de tocifrede karakterer ud af censor. Blandt favoritterne er betablokkere, koffeintabletter og ADHD-medicin til folk, som ikke lider af sygdommen ADHD.

Men spørger man Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab på Institut for Psykologi i København, og som forsker i hjernens problemløsning, hukommelse og indlæring, er der ikke belæg for, at man bliver bedre eller dygtigere af hjernedoping:

»De midler, der anvendes i forbindelse med hjernedoping, gør ikke personen klogere. Ingen af de midler der typisk bruges forbedrer selve intellektet.«

Nogle af de midler, der bliver brugt som hjernedoping, holder folk vågne og kan gøre, at en stresset og slidt studerende ikke falder i søvn under eksamenslæsningen. Så i forsøget på at dope hjernen, kan man måske tiltuske sig et par ekstra timer i døgnet, men ifølge Jesper Mogensen, er piller ikke vejen til et lysere hoved.

Løb en tur, så lærer du bedre

Jesper Mogensen fortæller, at der findes andre - og bedre - løsninger end piller for den studerende, som er ved at falde i søvn over bøgerne. Hjerneforskeren nævner blandt andet en løbe- eller gåtur, der blæser trætheden væk:

»Netop motion har faktisk en reelt fremmende virkning på den intellektuelle formåen. I modsætning til de former for medicin, der anvendes til hjernedoping, er motion i stand til reelt at fremme blandt andet indlæring og hukommelse. Samtidig styrker motionen hjerte, blodomløb og muskler – uden at have bivirkninger.«

Ingen medicin uden bivirkninger

Jesper Mogensen lægger vægt på, at der følger bivirkninger med det at tage medicin.

Koffeinpiller og ADHD medicin kan gøre folk rastløse og give hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, muskelrystelser og kvalme.

I den anden ende af skalaen kan betablokkere give kolde hænder og fødder, træthed, svimmelhed og muskeltræthed, ligesom nogle må finde sig i kvalme, diarré, mareridt, depression og impotens.

Forsker: Hjernedoping er en dårlig ide

Det er en dårlig ide at dope hjernen med medicin. Selvom betablokkere tager toppen af kroppens fysiske tegn på stress, og selvom koffeintabletter og ADHD-medicin godt kan have en effekt, hvis det, man leder efter, er et par tændstikker, man kan sætte fast i øjnene, inden de glider i, fraråder Jesper Mogensen at proppe sig med piller.

»Hvis man sidder og falder sammen over bøgerne, er der mange ting, man kan gøre. En pause, hvor man lytter til lidt musik eller løber en tur, kan være den aktivering, der skal til, for at man, på kort sigt, ikke behøver helt så meget søvn. Det er en dårlig ide at dope hjernen for at kunne præstere bedre. Man presser kroppen, overtræder dens naturlige grænser og ignorerer dens behov for hvile og søvn.«

De studerende, der frygter eksamenslokalet, bør, ifølge Jesper Mogensen, også finde en løsning uden for pilleglasset:

»Nervøsitet og stress kan ofte håndteres ved at bruge afslapningsteknikker, eventuelt gennem meditation, og på andre måder der ikke kræver brug af medicin.«

Hvordan virker hjernedoping

Hvis ikke man bliver klogere af hjernedoping, hvad sker der så, når man tager medicinen?

Effekten er forskellig, alt efter hvilken medicin der ryger i svælget. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man popper en pille for at få det perfekte studieresultat?

Videnskab.dk har bedt Jesper Mogensen uddybe, hvordan de mest velkendte hjernedopingmidler virker:

1. Methylphenidat (Ritalin)

Methylphenidat går for at være hjernedopingens sværvægter og bliver normalt brugt mod ADHD. Om virkningen på en hjerne uden ADHD, siger Jesper Mogensen:

»Det har præcis den samme fysiologiske effekt. Methylphenidat blokerer for en del af den mekanisme, som fjerner neurotransmitteren dopamin fra synapsespalten mellem to hjerneceller ved at pumpe dopamin tilbage til den celle, hvor det kom fra.«

Men selvom medicinen har samme fysiologiske effekt på folk uden ADHD, som den har på folk med, er resultatet udadtil forskelligt:

»Hvis man tager methylphenidat som hjernedoping, virker det opkvikkende. Man kan holde sig vågen nogle ekstra timer, og man bliver overaktiv. Mennesker med ADHD får til gengæld ofte en bedring i form af bl.a. bedre mulighed for at koncentrere sig af medicinen. De fleste, både med og uden diagnose, kan få problemer med at falde i søvn.«

Rod i hjernekommunikationen

Jesper Mogensen forklarer, at cellerne i hjernen kommunikerer ved at sende signalstoffer som dopamin og noradrenalin fra den ene celle til den anden.

Signalstofferne skal kun være aktive kortvarigt for hvert signal, og en af måderne at stoppe signalet på er, at nogle af signalstofferne fra afsendercellen bliver pumpet tilbage, hvor de kom fra.

Det virker måske mærkeligt, at opkvikkende medicin kan hjælpe hyperaktive mennesker, men Jesper Mogensen fortæller, at det, trods alt, hænger sammen:

»Medicin som methylphenidat skruer på hjernens balance af signalstoffer ved at sikre, at signalstoffet dopamin ikke fjernes så hurtigt som ellers. Dette kan hjælpe mennesker med ADHD til at få mere ro og overblik.«

Hvis mennesker med ADHD er overdoserede, har signalstofskruen fået et nøk for meget.

Vågenhedsniveauet bliver sat i syvende gear, de får hjertebanken, de bliver rastløse og overaktive og de kan opleve kropslig uro. Nogenlunde samme virkning, som når en der ikke har brug for medicinen hapser en pille.

2. Koffein

Koffein, som de fleste drikker i små doser, er et af de andre stoffer, som studerende kan finde på at hælde i halsen i pilleform, mens de jagter karakterskalaens forjættede tocifrede tinde.

I pilleform, er doserne som regel bare større. Ifølge Jesper Mogensen rykker koffein ved hjernens optagelse af et signalstof, der hedder adenosin.

»Mens vi er vågne, udsender både nervecellerne og nogle hjælpeceller i hjernen, der hedder astrocytter, signalstoffet adenosin. Receptorer i hjernecellerne optager adenosinen, efterhånden som den bliver produceret«

Adenosin hæmmer hjernens naturlige frigørelse af blandt andet dopamin. Jo mere adenosin der optages i hjernen, jo mindre dopamin frigør nervecellerne. Når hjernen har optaget en vis mængde adenosin, falder man i søvn. Koffein binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen og blokerer for optagelsen af adenosin.«

»De midler, der anvendes i forbindelse med hjernedoping, gør ikke personen klogere. Ingen af de midler der typisk bruges forbedrer selve intellektet«

Jesper Mogensen

Læs mere om hvorfor adenosin gør dig træt

Derfor liver du op af koffein

Fordi koffein blokerer optagelsen af adenosin, som gør, at man bliver træt, har koffein den nøjagtig modsatte effekt af adenosinen.

Man bliver mere vågen og føler sig friskere. Når koffeinen er ude af systemet igen, kan man blive træt og irritabel – det skyldes blandt andet, at hjernen har et efterslæb af adenosin, den skal optage.

Jesper Mogensen fortæller, at et stort indtag af koffein nemt kan give lidt dårligdomme med på vejen. Og der er nok at tage af. Blandt bivirkningerne ved koffein i store mængder finder man både hjertebanken, hovedpine, søvnløshed, rastløshed, muskelrystelser, sure opstød og kvalme.

3. Betablokkere

Den studerende, der snupper en betablokker inden prøven ved det grønne bord, har et andet formål, end den studerende, der æder ritalin eller koffeinpiller. Betablokkere skal jage eksamensfrygten på flugt. Læger udskriver dem lovligt mod eksamensangst, og muligvis er de landet lidt skævt i kassen med mærkaten ’hjernedoping’.

Jesper Mogensen fortæller, at selvom nyere forskningsresultater viser, at betablokkere har en effekt på nogle dele af hjernen, som er med til styre hjertet, er den primære virkning uden for hjernen.

Når folk spiser betablokkere, oplever de, at det tager toppen af angsten, og fjerner den nervøse sved fra håndflader og krop i en stresset situation. Men det foregår i krop og hjerte, ikke i hjernen.

Hjertet sætter farten ned

»Når kroppen er stresset, enten fysisk eller psykisk, producerer den automatisk mere adrenalin og noradrenalin, som den sender til hjertet, hvor det bliver optaget af cellernes betareceptorer. Det skal få hjertet til at slå hurtigere, så man kan yde mere.«

»Betablokkere påvirker de receptorer i hjertet, lungerne og leveren, der optager adrenalin og noradrenalin, og blokerer nogle af dem. Betablokkere får på den måde et fortravlet eller nervøst hjerte til at sætte farten ned, og på den måde nedsættes kroppens generelle stressniveau.«

Derfor giver det også mening, at betablokkere normalt bruges mod forhøjet blodtryk, hjertearytmi, og i nogle tilfælde, forebyggende mod blodpropper i hjertets kranspulsåre.

Ofte følger der en del bivirkninger med betablokkere. Den mest almindelige er kolde hænder og fødder, men man kan blandt andet også få kvalme, blive svimmel, træt, deprimeret og få mareridt.

Hjernedoping forbedrer ikke intellektet

Mange studerende vil gå langt for at få det bedst mulige resultat, og derfor kan hjernedoping ifølge Jesper Mogensen være en fristelse for nogen:

»I en situation med presset eksamenslæsning eller en stress- og nervøsitetspræget mundtlig eksamen kan det måske være fristende at benytte disse midler.«

Men når alt kommer til alt, mener hjerneforskeren ikke, at hjernedoping betaler sig:

»Brugen af sådan medicin giver for det første ikke nogen forbedring af selve intellektet, og for det andet er brugen af alle de stoffer, der anvendes ved hjernedoping, forbundet med mere eller mindre alvorlige bivirkninger,« slutter han.