Gentest kan ændre behandlingen for patienter med lymfekræft

Omkring 1.500 personer i Danmark rammes hvert år af lymfekræft. Nogle af dem, cirka 70-80 personer, rammes af mantlecellelymfom (MCL) – en sjælden og aggressiv undertype af lymfekræft.

Prognosen for MCL er dog forbedret markant gennem de seneste 10 år, og en ny opgørelse viser, at langt de fleste yngre patienter responderer rigtig godt på den gældende standardbehandling.

Desværre viser opgørelsen også, at en lille undergruppe af patienter klarer sig rigtig dårligt, oplever tidlige tilbagefald af sygdommen og har en markant overdødelighed.

I et nyt studie viser vi nu, at vi med en gentest kan identificere hovedparten af disse ’højrisiko-patienter’ allerede ved diagnosen, således at man i fremtiden vil kunne give disse patienter en anden, mere effektiv, behandling end den gængse.

Cancer-genet TP53

Med gentesten leder vi efter mutationer i genet TP53 – et velkendt ’cancer-gen’, der findes i muteret form ved mange forskellige kræfttyper.

Genets normale funktion er blandt andet at beskytte cellen mod fejl i DNA-syntesen i forbindelse med celledelinger:

• Når TP53 registrer en fejl i DNA’et, signalerer det, at celledelingen skal bremses, og at fejlen skal repareres, inden delingen kan fortsætte.
• Hvis ikke fejlen kan repareres, kan TP53 også signalere, at cellen skal dø.

På den måde beskytter TP53 cellen mod at ophobe DNA-fejl, som netop kan forårsage en ondartet transformation (at cellen bliver til en kræftcelle).

\ Læs mere

Malariamedicin har en positiv effekt mod kræft

Men når TP53-genet er muteret i kræftcellerne, hæmmes de beskyttelselsesmekanismer, og cellerne får tendens til at ophobe DNA-fejl, får øget celledelingshastighed og bliver mere modstandsdygtig over for signaler, som burde føre til, at de skulle gå til grunde.

Disse forhold gør også kræftcellerne mere modstandsdygtig mod kemoterapi.

En sikker metode til at identificere højrisikopatienter

Nordisk lymfomgruppe (Danmark, Norge, Sverige og Finland) har været og er banebrydende inden for behandling af MCL.

I forbindelse med tidligere behandlingsprotokoller fra 2000-2009 blev der indsamlet patientprøver, som siden har været opbevaret på Rigshospitalet i København.

Vi har i et nyt studie, udgået fra epigenomlaboratoriet (hæmatologisk klinik,
Rigshospitalet) under ledelse af professor Kirsten Grønbæk, foretaget omfattende genundersøgelser af kræftcellerne fra disse prøver.

Resultaterne viser, at vi med en enkelt og velkendt mutationstest af TP53-genet kan identificere en særlig højrisikogruppe af patienter, som får meget hurtigt tilbagefald af sygdommen MCL.

\ Læs mere

Gen-debat: Vil du vide, om du bliver ramt af sygdom i fremtiden?

55 procent af patienterne med TP53-mutationer (11 procent) havde fået tilbagefald og var døde allerede efter to år, mens hovedparten af patienter uden mutationen (89 procent) fortsat var i live og uden tilbagefald efter mere en 12 år (se figuren nedenfor).

Ny behandling for patienter med TP53-mutationer?

Disse resultater kan meget vel få betydning for den fremtidige behandling af MCL i både de nordiske lande og resten af verden, idet gentesten principielt opdeler MCL i to meget forskellige undergrupper.

Prognosen for patienter uden TP53-mutationer er generelt god, men hvilken behandling der skal gives til patienter med TP53-mutationer er stadig et åbent spørgsmål, som vi arbejder videre på at besvare.

I et nyt nordisk studie for behandling af MCL efter tilbagefald undersøgte vi en kombinationsbehandling med nyere stoffer, som ikke inkluderede kemoterapi, men som i stedet var rettet mod specifikke, biologiske signalveje i cellerne, der var karakteristiske for selve kræftcellerne.

\ Læs mere

Ny trend: Kan jeg blive sund og fit med en gentest?

De foreløbige resultater herfra er lovende, idet vi ikke ser forskel i raten af tilbagefald for patienter med og uden TP53-mutationer.

Det tyder altså på, at disse nyere stoffer kan være et markant bedre alternativ til højrisikopatienter med TP53-mutationer i fremtiden, allerede som led i førstelinjebehandlingen.

MCL-projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (FSS) og Rigshospitalets forskningsfond.