Forskning i psykedeliske stoffer vokser eksplosivt
Der bliver forsket mere og mere i psykedeliske stoffers mulige gavnlige effekter. Dansk forsker vurderer på baggrund af de forskellige studier på området, at stofferne vil blive godkendt til behandling af psykiske lidelser inden for en overskuelig fremtid.

Den danske forsker Sebastian Leth Pedersen er imponeret over, hvor hurtigt den psykedeliske forskning er blevet så omfattende. (Foto: Shutterstock)

Den danske forsker Sebastian Leth Pedersen er imponeret over, hvor hurtigt den psykedeliske forskning er blevet så omfattende. (Foto: Shutterstock)

I årevis var det helt forbudt at forske i psykedeliske stoffer. Men nu er bunken af studier, som undersøger, om stofferne har gavnlig effekt på psykisk lidelse i kraftig vækst. 

En ny oversigt fra non profit organisationen, The Hefter Research Institute, viser, at der i øjeblikket er gang i en række større studier på området. Den danske forsker Sebastian Leth Petersen er imponeret over, hvor hurtigt forskning i psykedeliske stoffer er blevet så omfattende.

»Det er fuldstændig utroligt. Og det hænger selvfølgelig sammen med, at de små pilotstudier på området har haft så lovende resultater,« siger Sebastian Leth-Petersen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Lys for enden af tunnelen for psykedelisk forskning

Organisationen Hefter Research Institute støtter og promoverer forskning i psykedeliske stoffers medicinske potentiale. Og den nye oversigt indeholder netop studier på området, som er støttet af organisationen, og som enten er planlagt til at gå i gang inden for en overskuelig fremtid eller er i gang allerede.

For at få et lægemiddel godkendt, skal man påvise, at det er uskadeligt og har gavnlige effekter. Forsøgene deler man ind i forskellige faser (se faktaboks).

En del af studierne i oversigten er såkaldte fase-2-studier på mennesker. Det er et stort skridt for den psykedeliske forskning, forklarer Sebastian Leth Petersen og tilføjer, at det ikke længere virker urealistisk, at patienter kan få tilbudt det psykedeliske stof psilocybin inden for en overskuelig fremtid.

Fakta

Faser i kliniske forsøg med lægemidler på mennesker:

Fase 1 starter, når et nyt lægemiddel gives til mennesker første gang - typisk raske, frivillige forsøgspersoner

Fase 2 involverer flere personer end fase 1, og dens hovedformål er at undersøge lægemidlets terapeutiske effekt hos patienter.

Fase 3 går ud på at påvise eller bekræfte lægemidlets terapeutiske effekt. Fasen har til formål at etablere et fyldestgørende grundlag for godkendelse til markedsføring. Resultaterne skal være statistisk generaliserbare og vil derfor typisk involvere over tusind forsøgspersoner.

Fase 4 begynder, efter lægemidlet er blevet godkendt til markedsføring. Studier i fase 4 har ofte en vigtig betydning for at optimere anvendelsen af lægemidlet.

Kilder: Sebastian Leth Petersen og Sundhedsstyrelsen

»Bare det, at man forbereder et studie med 180 patienter, der har til hensigt at undersøge psilocybins virkning mod alkoholisme, viser, hvor langt man egentlig er kommet. På et eller andet tidspunkt ender man med, at nogen investerer i et fase-3 forsøg, og hvis det går godt, kan stofferne blive godkendt som lægemiddel,« siger Sebastian Leth Petersen.

Det er som en rullende snebold

Forskning i psykedeliske stoffer blev forbudt verden over i starten af halvfjerdserne.

Efter årtusindskiftet fik enkelte forskere fra USA og Storbritanien dog lov til at forske i stoffernes medicinske potentiale, og ifølge Sebastian Leth Pedersen har disse studiers resultater været så lovende, at det er helt naturligt, at forskningsområdet vokser så hurtigt i øjeblikket.

Han sammenligner det voksende forskningsområde med en rullende snebold.

»Jo mere forskere kan pege på, at andre har lavet forsøg med lovende resultater, og hvor ingen forsøgspersoner er kommet til skade, jo mere fleksible bliver myndighederne til at give tilladelse til nye projekter. Og samtidig er der flere, der er villige til at investere penge i det,« slutter Sebastian Leth-Petersen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk