I årevis var det helt forbudt at forske i psykedeliske stoffer. Men nu er bunken af studier, som undersøger, om stofferne har gavnlig effekt på psykisk lidelse i kraftig vækst.
En ny oversigt fra non profit organisationen, The Hefter Research Institute, viser, at der i øjeblikket er gang i en række større studier på området. Den danske forsker Sebastian Leth Petersen er imponeret over, hvor hurtigt forskning i psykedeliske stoffer er blevet så omfattende.
»Det er fuldstændig utroligt. Og det hænger selvfølgelig sammen med, at de små pilotstudier på området har haft så lovende resultater,« siger Sebastian Leth-Petersen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.
Lys for enden af tunnelen for psykedelisk forskning
Organisationen Hefter Research Institute støtter og promoverer forskning i psykedeliske stoffers medicinske potentiale. Og den nye oversigt indeholder netop studier på området, som er støttet af organisationen, og som enten er planlagt til at gå i gang inden for en overskuelig fremtid eller er i gang allerede.
For at få et lægemiddel godkendt, skal man påvise, at det er uskadeligt og har gavnlige effekter. Forsøgene deler man ind i forskellige faser (se faktaboks).
En del af studierne i oversigten er såkaldte fase-2-studier på mennesker. Det er et stort skridt for den psykedeliske forskning, forklarer Sebastian Leth Petersen og tilføjer, at det ikke længere virker urealistisk, at patienter kan få tilbudt det psykedeliske stof psilocybin inden for en overskuelig fremtid.
\ Fakta
Faser i kliniske forsøg med lægemidler på mennesker: Fase 1 starter, når et nyt lægemiddel gives til mennesker første gang – typisk raske, frivillige forsøgspersoner Fase 2 involverer flere personer end fase 1, og dens hovedformål er at undersøge lægemidlets terapeutiske effekt hos patienter. Fase 3 går ud på at påvise eller bekræfte lægemidlets terapeutiske effekt. Fasen har til formål at etablere et fyldestgørende grundlag for godkendelse til markedsføring. Resultaterne skal være statistisk generaliserbare og vil derfor typisk involvere over tusind forsøgspersoner. Fase 4 begynder, efter lægemidlet er blevet godkendt til markedsføring. Studier i fase 4 har ofte en vigtig betydning for at optimere anvendelsen af lægemidlet. Kilder: Sebastian Leth Petersen og Sundhedsstyrelsen
»Bare det, at man forbereder et studie med 180 patienter, der har til hensigt at undersøge psilocybins virkning mod alkoholisme, viser, hvor langt man egentlig er kommet. På et eller andet tidspunkt ender man med, at nogen investerer i et fase-3 forsøg, og hvis det går godt, kan stofferne blive godkendt som lægemiddel,« siger Sebastian Leth Petersen.
Det er som en rullende snebold
Forskning i psykedeliske stoffer blev forbudt verden over i starten af halvfjerdserne.
Efter årtusindskiftet fik enkelte forskere fra USA og Storbritanien dog lov til at forske i stoffernes medicinske potentiale, og ifølge Sebastian Leth Pedersen har disse studiers resultater været så lovende, at det er helt naturligt, at forskningsområdet vokser så hurtigt i øjeblikket.
Han sammenligner det voksende forskningsområde med en rullende snebold.
»Jo mere forskere kan pege på, at andre har lavet forsøg med lovende resultater, og hvor ingen forsøgspersoner er kommet til skade, jo mere fleksible bliver myndighederne til at give tilladelse til nye projekter. Og samtidig er der flere, der er villige til at investere penge i det,« slutter Sebastian Leth-Petersen.
