Dagdrømmeri er blevet en lidt mere bogstavelig størrelse, efter franske forskere har fundet den mulige forklaring bag genoplevelsen af drømme hos folk, der er lysvågne, skriver ibtimes.co.in.
Fænomenet, der kaldes ‘déjà-rêvé', er kendt fra folk, der lider af epilepsi og har været behandlet med elektrisk hjernestimulation (EBS), men man har endnu ikke kunnet bevise en neurovidenskabelig forklaring på denne oplevelse.
I studiet har forskerne netop gennemgået data fra epilepsi-patienter fra 2003-2015, der havde oplevet ‘déjà-rêvé' i forbindelse med en EBS-behandling.
De drømme-lignende oplevelser og EBS-behandlingen blev analyseret af forskerne, der derigennem er nået frem til, at oplevelsen var forbundet med temporallappen.
I studiet har man samtidig nærmet sig en lidt en klarere definition på hvad, det ellers underbelyste, déjà-rêvé-begreb er for en størrelse.
I studiet konkluderer forskerne således, at der findes tre former for ‘déjà-rêvé:
- En episodisk, hvor en patient pludseligt kan specificere, at vedkommende havde en særlig drøm på en specifik dag.
- En familiær, hvor patienten erindrer flere forskellige, mere eller mindre vage, elementer fra en drøm.
- En drømmende, hvor patienten har en følelse af at være i drømmen, mens de er vågne.
\ Læs mere
‘Déjà-rêvé’ er stadig et nyt fænomen, og skal ikke forveksles med det kendte deja-vu, der er en slags funktionsfejl i hukommelsen.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Brain Stimulation.
\ Læs mere
\ Læs mere
fghs
