Forsker: Overvej at droppe antibiotika mod første mellemørebetændelse

Resistente bakterier er et problem med vokseværk. Det viser årets rapport fra Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme (DANMAP), som kortlægger brugen af antibiotika i Danmark.

Forbruget af antibiotika hos de praktiserende læger er steget med knap 30 procent siden 2002. Og fordi behandling med antibiotika i sig selv er med til at gøre bakterier mere resistente, bør vi, ifølge en dansk forsker, sætte ind over for det stigende forbrug:

»Man kan overveje, om vi overhovedet skal behandle, første gang en patient har for eksempel mellemørebetændelse? Man bliver rask en dag eller to før, men der er ikke flere, der bliver raske med behandlingen end uden,« siger Robert Skov, overlæge og områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

En anden mulighed, Robert Skov nævner, er at skrue op for mængden af mikrobiologiske undersøgelser. I situationer hvor patienten kan tåle at vente et døgn, kan en mikrobiologisk undersøgelse afsløre, hvilke bakterier der står bag sygdommen, og det giver lægerne mulighed for at vælge den rigtige behandling fra start.

Nye regler kan gøre behandlingen bedre

Derfor er der også en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen på vej til de praktiserende læger. Robert Skov fortæller, at den nye vejledning betyder, at læger fremover skal registrere, præcis hvad de udskriver antibiotika mod, modsat tidligere, hvor de kunne nøjes med at skrive »mod infektion«.

»Fremover skal man skrive en infektionskode, det vil sige, om det er mod for eksempel blærebetændelse eller lungebetændelse. Ved at få den oplysning, har vi chancen for at finde ud af, om der nogle steder er et uhensigtsmæssigt forbrug.«

Også de mikrobiologiske undersøgelser er med i den nye vejledning, så læger oftere skal lave dem før behandling med antibiotika. Og selvom det kan medføre ulejlighed og små gener for patienterne, er det en god ting, forklarer Robert Skov:

»Ulempen er, at det forsinker behandlingen med et døgn, og at du skal til lægen igen, men det giver os mulighed for at identificere bakterierne, og så kan vi målrette behandlingen. «

Multirestistente bakterier er en dræber

En af de typer bakterier, der giver læger hovedpine, kalder man ESBL-bakterier. De er resistente over for en gruppe antibiotika, der kaldes cefalosporiner.

Før 2005 var der næsten ingen danske patienter, som havde en infektion med ESBL-bakterier. I 2011 havde mellem tre og fem procent af alle patienter med blærebetændelse de upopulære bakterier i systemet.

For at gøre ondt værre, viser årets DANMAP-rapport, at en ny type af bakterierne er begyndt at vise sit grimme ansigt i Danmark. De nye bakterier er resistente over for carbapenemer, den vigtigste gruppe af de få typer antibiotika, der virker mod ESBL-bakterierne.

Robert Skov fra Statens Serum Institut kender til mindst 15 tilfælde af CPE-bakterier i Danmark. Og når det kommer til CPE-bakterier, er lægerne ved at være løbet tør for muligheder:

»Der er kun to muligheder; colistin og tigecyklin, og begge har kraftige bivirkninger, for eksempel giver colistin problemer for nyrerne. Det er noget, vi tager frem af reserveæsken, og som vi ikke ville bruge, hvis vi havde andre muligheder.«

I værste fald kan simple betændelser slå ihjel

Der bliver flere og flere af de multiresistente bakterier både i Danmark, Europa og resten af verden. Ifølge Robert Skov regner European Center for Disease Prevention and Control (ECDC) CPE-bakterierne for en af de største trusler mod infektioner hos mennesker.

Udviklingen af flere resistente bakterietyper er et alvorligt problem. Robert Skov sætter sagen på spidsen og fortæller, hvad der i sidste ende kan ske:

»Den ultimative konsekvens er, at man kan komme til at dø af banale infektioner. Forestil dig for eksempel en blærebetændelse, der udvikler sig til nyre-bækken betændelse eller en lungebetændelse, som ikke kan behandles.«

Begrænsning af forbrug sikrer virksomt antibiotika fremover

Noget af det, som gør bakterierne resistente, er netop antibiokabehandling, fortæller Robert Skov. Derfor er vi nødt til at skære ned på forbruget, hvis vi gerne vil beholde antibiotika som et våben i lægernes arsenal:

»Antibiotikabehandling har den sideeffekt, at det gør nogle bakterier resistente. Når man behandler med antibiotika, sker der to ting. For det første kan bakterierne mutere og blive restistente, så de ikke reagerer på antibiotikaene. For det andet sker der det, at når man slår den normale bakterieflora ihjel, som ikke er resistent, skaber man mere plads til de bakterier, der er resistente. Det kaldes selektion.«

Men selvom antibiotikabehandling kan gøre bakterier resistente, mener Robert Skov ikke, at vi helt skal efterlade det på hylden.

»Antibiotika er godt og livreddende, og vi skal ikke blive så forskrækkede at vi ikke bruger det, men vi skal af med den antibiotikabehandling, som er nyttesløs eller kun har marginal effekt.«