Syrepumpehæmmere - også kaldet protonpumpehæmmere eller PPI - er medicin, der forhindrer maven i at lave syre og dermed øger pH-værdien i mavesækkens mavesaft.
Det kan afhjælpe helbredsproblemer som blødende sår og betændelse i spiserøret.
PPI har generelt få bivirkninger og anses for sikre.
Desuden er salget af PPI steget enormt, siden de blev godkendt til behandling. I dag udskrives lægemidlerne, som for eksempel esomeprazol (Nexium), årligt tusindvis af mennesker - ofte måske helt unødvendigt.
Det kan du læse mere om i denne artikel: Forskere advarer mod mavesyrepiller: - Mange bliver afhængige.
I de senere år har flere studier dog indikeret, at der stadig kan være problemer forbundet med PPI. Især ved længere tids brug.
Studier har for eksempel vist, at personer, der tager PPI, har en højere risiko for osteoporose (knogleskørhed), tarminfektioner, lungeinfektioner, mavekræft, hjerte-kar-sygdomme, demens og tidlig død.
Modstridende studier
Listen over mulige bivirkninger kan se skræmmende ud, men billedet er langt fra entydigt. En del studier har ikke fundet en sammenhæng med sygdomme som demens.
Et nyere studie med amerikanske veteraner viste ingen signifikant kobling mellem brugen af PPI og risikoen for nogen af de frygtede sygdomme.
Så er syrepumpehæmmere farlige eller ej?
Professor Reidar Fossmark fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og hans kolleger forsker i øjeblikket i brugen af PPI.
Han forklarer, hvorfor det er så svært at få klart svar - og hvorfor der stadig kan være grund til at mistænke, at syrepumpehæmmerne ikke er helt så harmløse som først antaget.
Svært at forske i langvarige effekter
Problemet ligger simpelthen i, hvordan vi forsker i lægemidlers negative effekter.
Når et lægemiddel skal godkendes, skal medicinalvirksomheden fremlægge dokumentation for, at lægemidlet har effekt og ikke er skadeligt.
Denne dokumentation stammer blandt andet fra forsøg på mennesker, hvor nogle deltagere har fået medicinen, mens andre har fået placebomedicin. Det er selve guldstandarden inden for medicinsk forskning.
Men sådanne forsøg er ofte kortvarige – typisk et par uger eller måneder.
Så hvad hvis man nu gerne vil vide, om medicinen har negative virkninger på lang sigt? Det er hverken etisk eller praktisk forsvarligt at udføre årelange forsøg, hvor en gruppe tilfældigt udvalgte patienter skal bruge stofferne.
I stedet skal forskerne lave observationsstudier.
\ Læs også
»Jungle af studier«
Her undersøger forskerne, hvad der sker over tid med helbredet hos personer, der har taget medicinen, sammenlignet med personer, der ikke benytter sig af den. På denne måde kan de finde sammenhænge mellem medicin og lidelser, der opstår senere.
Det er netop sådanne undersøgelser, der har vist, at folk, der bruger PPI, oftere får visse sygdomme.
»Der er en jungle af studier, der har rapporteret sammenhænge mellem PPI og alle mulige forhold,« siger Reidar Fossmark.
Det eneste problem er, at vi ikke ved, om det var pillerne, der forårsagede disse tilstande.
Hvad er årsagen så?
Er det syrepumpehæmmernes (PPI) skyld? Eller kostens? Måske en helt anden sygdom står bag?
Risikoen for at få en sygdom er påvirket af en række faktorer som rygning, kost, bopæl, social og økonomisk situation, genetisk disposition og andre lidelser. Ofte er disse faktorer forbundet på komplicerede måder.
En vanskelig social og økonomisk situation kan for eksempel øge risikoen for, at du ryger og får dårlig kost. Kosten øger risikoen for overvægt, og både overvægt og rygning øger risikoen for en række lidelser som hjertesygdomme og reflukssygdomme – som altså behandles med PPI.
Så hvis du så bruger PPI og ender med hjerteproblemer - var det så medicinen, der forårsagede det? Eller var det fedme eller rygning? Eller måske andre livsstilsfaktorer, som vi ikke engang har registreret eller taget højde for?
Det er ret sandsynligt, at den befolkningsgruppe, der tager PPI, har et dårligere helbred end dem, der ikke gør det. Og det kan være svært at justere for alle sådanne forhold i observationsstudier, ifølge Reidar Fossmark.
I en gennemgang, Reidar Fossmark og hans kolleger lavede i 2019, konkluderede de for eksempel, at den tilsyneladende sammenhæng mellem PPI og knogleskørhed samt knoglebrud sandsynligvis skyldes andre faktorer end medicinen.
Stadig grund til mistanke
»Det er ikke muligt med sikkerhed at afdække, om langvarig brug af syrepumpehæmmere forårsager sygdom,« siger Guttorm Raknes, overlæge ved det regionale lægemiddelinformationscenter (RELIS) i Nordnorge.
Sammen sin kollega Trude Giverhaug skrev Guttorm Raknes en kronik om problemerne forbundet med PPI i 2020.
Men trods usikkerheden mener Guttorm Raknes stadig, at der er grund til at mistænke, at pillerne kan skade, og at regelmæssig brug derfor bør undgås, hvis det er muligt.
I nogle tilfælde er det sådan, at sammenhængene fra observationsstudierne peger i samme retning som resultaterne fra andre typer undersøgelser. Det kunne for eksempel være studier på dyr eller på mekanismer i menneskeceller.
Sådan er det med sammenhængen mellem PPI og mavekræft.
Peger i samme retning
Når mavesaften bliver mindre sur, reagerer kroppen ved at producere stoffet gastrin, og studier har vist, at høje niveauer af gastrin er koblet til mavekræft. Der findes både studier af celler, der påviser sammenhængen, og forsøg der også påviser, at høje niveauer af gastrin forårsager kræft hos dyr.
»Dermed kan man med lidt større sikkerhed sige, at syrepumpehæmmere faktisk kan øge risikoen for mavekræft,« siger Reidar Fossmark.
Samtidig minder han om, at behandling med PPI samtidig er vigtig for at forebygge kræft i spiserøret for nogle patienter. Så for nogle er faren ved at stoppe medicinen klart større end risikoen ved at tage den.
Hvad angår sammenhængen med demens, er der stadig megen usikkerhed. Studier har afsløret mekanismer, der muligvis indikerer, at PPI kan forårsage demens. Men resultaterne fra observationsstudierne varierer.
Nogle studier har ikke indikeret en sammenhæng, mens andre, som et dansk studie fra 2023, kobler PPI til demens.
Udfordrer vigtigt forsvar i kroppen
Et andet problem er mikroorganismer.
Én af mavesyrens vigtigste opgaver er at dræbe en række bakterier og andre mikroorganismer, der kan skade kroppen. Sammen med huden er den sure mavesaft det vigtigste forsvar mod infektioner.
Mavesyre kan faktisk beskytte mod mikroorganismer i to retninger: Den forhindrer sygdomsfremkaldende organismer i at trænge ind i tarmen, men forhindrer også tarmbakterier i at trænge opad til luftrøret og lungerne.
Så hvad sker der, når dette forsvarsværk bekæmpes af syrepumpehæmmere?
Det er tåbeligt at tro, at biologiske funktioner som mavesyreproduktion kan fjernes uden konsekvenser, skrev Helge Waldum og Tom Martinsen fra NTNU i Dagens Medisin i 2023.
Tusind gange flere bakterier
»Mængden af bakterier i maven stiger formentlig tusind gange, når mavesyren fjernes,« siger Reidar Fossmark.
»Det kan dermed give en overvækst af bakterier i tyndtarmen og ændringer i tarmfloraen helt ned til endetarmen.«
Observationsstudier har vist, at syrepumpehæmmere (PPI) øger risikoen for almindelige tarminfektioner med bakterier som salmonella og campylobacter. Det understøttes af forsøg i bakteriekulturer, der udsættes for mere og mindre syre.
Ud over sådanne ret sandsynlige sammenhænge har andre mulige forbindelser også fanget forskernes interesse i de senere år.
Parkinsons og Alzheimers
Nyere forskningsresultater har antydet, at mikroorganismer og infektionsstoffer som prioner (proteiner, ansvarlige for en række sygdomme, der skyldes nedbrydning af nerveceller) kan spille en større rolle, end vi troede, i sygdomme som alzheimers, Parkinsons syge og ALS.
I så fald er mavesyre måske endnu vigtigere, end vi troede?
For eksempel har forskning indikeret, at Parkinsons syge kan være forårsaget af mikroorganismer, der transporteres til hjernen via vagusnerven – en fundamental nerveforbindelse mellem tarmen og hovedet.
»Interessant nok har det vist sig, at patienter, der har fået vagusnerven klippet over, har lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom,« siger Reidar Fossmark.
Stigning i neurodegenerative sygdomme hos mus
Forskergruppen på NTNU har også lavet dyreforsøg med en prionsygdom, der minder om den frygtede Creutzfeldt-Jacobs sygdom - også kendt som kogalskab.
De viste, at mavesyre hjalp med at uskadeliggøre prionerne og forhindre sygdom. Men mus, der fik syrepumpehæmmere, udviklede oftere prionsygdommen.
Sådanne resultater indikerer, at vi har brug for mere forskning i konsekvenserne af at hæmme produktionen af syre i maven.
Samtidig er det meget vigtigt at huske på, at resultaterne fra dyr og celler ikke nødvendigvis er relevante for mennesker.
Den viden, vi har i dag – efter flere årtiers PPI-brug rundt om i verden – indikerer, at syrepumpehæmmere er ganske sikre lægemidler.
»For dig som individ er det ret usandsynligt, at du udvikler en sygdom på grund af en protonpumpehæmmer,« siger Guttorm Raknes fra RELIS og afslutter:
»Og for nogle få vil nytten klart opveje risikoen.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
