Enzymer i vaskepulver er ikke kun effektive til at fjerne genstridige pletter fra tøj. De er også særdeles velegnede til at fjerne alle former for blødt væv fra lig i form af kød, fedt, muskler og sener.
Det viser ny forskning, der er lavet af forskere på Konservatorskolen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi under ledelse af lektor i kemi Kim Pilkjær Simonsen.
Forskerne har dokumenteret effekten på døde dyr, bl.a. mus og rotter, og resultaterne fra studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Forensic Sciences.
»Enzymerne kan være til stor hjælp for retsmedicinere i arbejdet med at opklare en forbrydelse. De giver retsmedicinerne hurtig og sikker adgang til knoglerne, så man inden for ganske kort tid kan undersøge dem for skader i form af f.eks. skudhuller og brud,« siger Kim Pilkjær Simonsen.
Enzymerne renser helt i bund
Når en person er blevet dræbt, har retsmedicinerne ansvaret for at undersøge skaderne og finde ud af, hvilket våben, gerningsmanden har brugt. Det fortæller lektor Arne Redsted Rasmussen, som har været med til at lave studiet.
»De metoder, som retsmedicinerne bruger i dag, er lange og omstændelige, og går ud på at blødgøre og løsne kødet ved kogning, som så løbende skrabes af,« fortæller han.
Nogle knogler er dog svære at få rene, fordi de er snørklede eller små, eller fordi musklerne er hægtet direkte fast til knoglen ved en form for sener, som ikke sådan uden videre slipper deres tag.
»Der er mange ting, som kogning ikke kan opløse, men som enzymerne nemt klarer. Hvor det kan tage timer at få fjernet fastsiddende væv med håndkraft, renser enzymerne skelettet helt i bund i løbet af et par timer. Afrensningen er lugtfri og forløber helt af sig selv,« siger Kim Pilkjær Simonsen.
Enzymer opløser enten fedt eller proteiner
\ Fakta
Vaskepulver kan ikke direkte bruges til at rense blødt væv af knogler, da det indeholder blegemidler, der ødelægger dna og såkaldte kompleksbindere, der ødelægger kalk i knoglens overflade.
Vaskemiddel indeholder to slags enzymer, lipaser og proteaser. Lipaserne kan opløse fedt, de såkaldte lipider, mens proteaserne opløser proteiner. Det bløde væv, vi har på kroppen, er også opbygget af fedt og proteiner og vil derfor ligeledes blive nedbrudt af enzymerne.
Enzymerne er lette at have med at gøre. Først udskæres den kropsdel, man gerne vil rense. Herefter sænker man kropsdelen ned i en balje, der indeholder en cocktail af varmt vand og enzymer. Jo varmere vandet er, des hurtigere går det, og det mest optimale er, at vandet er 50 grader. Efter få minutter vil man kunne se, hvordan vandet plumres til at opløst væv.
Efter et par timer hældes det plumrede vand fra, og knoglerne kan nu uden videre hives op af baljen og skylles af i rent vand.
»Selv om enzymerne arbejder på højtryk, er der ikke noget, der syder og bobler. Men det er vigtigt, at vandet i baljen er varmt og at man rører rundt i blandingen, så enzymerne hele tiden vaskes af skroget og sættes på igen. På den måde sikrer man, at det døde væv konstant bliver angrebet af friske proteiner,« siger Kim Pilkjær Simonsen.
Retsmedicinere er forventningsfulde
Forskernes opdagelse kommer som en glædelig overraskelse for Hans Petter Hougen, der er professor på Afdeling for Retspatologi på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. At man kan bruge vaskeenzymer til den slags er noget nyt for ham og hans kolleger.
»Den nye metode ser meget lovende ud, og det er noget, vi vil undersøge nærmere. Det kunne blive et godt supplement til de andre metoder, som vi bruger i vores arbejde med at kaste lys over, hvad der er hændt den afdøde. Så vi overvejer nu, hvad vi konkret vil gøre, og vi har taget kontakt til forskerne,« siger han.
En af de sammenhænge, hvor den nye metode kunne være god, er i situationer, hvor en dræbt er blevet slået, sparket eller skudt i hovedet.
\ Fakta
Projektet har fået økonomisk støtte fra Kulturministeriet Strategiske Forskningsråd, journal nr. TAKT2007-150.
En CT-scanning kan hjælpe retsmedicinerne til at danne sig et overblik, men hvis man vil have styr på detaljerne, er det nogle gange nødvendigt at rense kraniet af.
Kraniet er svært at gøre rent
Kraniet er en kompleks struktur fyldt med krinkelkroge, der tager lang tid at få renset fri af væv ved hjælp af de gængse metoder. Det kan tage halve og hele dage på at få gjort kraniet tilstrækkeligt rent.
»Samtidigt er der risiko for, at sæbevandet og kogningen beskadiger knoglevævet og DNA’et, i modsætning til enzymerne, der ifølge den videnskabelige artikel ser ud til at være mere skånsomme. I sådan en sammenhæng kan enzymerne vise sig at være et stærkt redskab,« siger Hans Petter Hougen.
Han understreger dog, at enzymerne ikke vil være noget, som han og hans kolleger kommer til at bruge dagligt, da en stor del af arbejdet kan klares med scanninger. Men der er tilfælde, hvor retsantropologer ikke kender personens identitet. De har brug for at foretage grundige opmålinger af kraniesuturerene, som er sammenføjningerne mellem de enkelte kranieknogler,samt at lave DNA-undersøgelser, der kan hjælpe politiet med at finde ud af, hvem den afdøde er.
»I sådanne situationer har man brug for at blotte skeletdele på en skånsom måde, der beskytter DNA, og her kan enzymerne komme til at spille en rolle for sagens opklaring. Derfor er det noget, vi helt klart vil studere nærmere, og som vi vil forsøge at teste i vores laboratorier,« slutter Hans Petter Hougen.
