Ensformig kost giver færre kalorier

Kender du følelsen af at gå langs hylderne i butikken og ikke kunne overskue tanken om de retter, du normalt spiser til aftensmad.

Nu er den følelse videnskabeligt bevist.

Et studie fra University of Buffalo i Canada har vist, at folk, hvad enten de er normalvægtige eller overvægtige, spiser mindre af en madvare, hvis de spiser den ofte.

Forskerne mener, at det kan være en vigtig opdagelse i kampen mod den stigende overvægt i vestlige lande.

Spiste makaroni med ost igen og igen

32 kvinder, hvoraf halvdelen var overvægtige med et BMI på over 30, deltog i studiet. Målet var at se, hvordan deltagerne reagerede på gentagne måltider med mac and cheese – makaroni og ost – et almindeligt amerikansk aftensmåltid.

Deltagerne blev tilfældigt inddelt i to grupper: den ugentlige gruppe deltog i eksperimenter en gang om ugen i fem uger, mens den daglige gruppe deltog i samme eksperimenter hver dag i fem dage.

Annonce:

Hvert eksperiment varede i 28 minutter og bestod af flere forskellige opgaver. For hver fuldført opgave fik deltagerne en belønning i form af en 125 kaloriers portion makaroni og ost. Deltagerne kunne selv vælge, hvor mange opgaver, de ville fuldføre og dermed hvor meget, de spiste.

Resultaterne viser, at mens de ugentlige forsøg øgede det totale kalorieindtag med cirka 30 kalorier per dag, sænkede de daglige forsøg indtaget med cirka 100 kalorier om dagen.

Jo oftere du spiser makaroni og ost, jo mindre vil du således have af det, skriver forskerne.

‘Ikke specielt overraskende’

»Det er jo et interessant studie, men det er nok ikke specielt overraskende, at vi spiser mere, når maden er mere varieret,« siger Nina Veflen Olsen.

Hun forsker i forbrugere og mad ved forskningsinstituttet Nofima, og hun tror, at de fleste vil kunne genkende sig selv i det canadiske studie.

»Hvis man spiser resterne fra gårsdagens middag, er maden måske ikke lige så interessant, som den var dagen før. Holder maden længe nok til, at du spiser rester to dage i træk, bliver den endnu mindre interessant,« siger hun.

Kan spise mere chokolade, hvis den er saltet

Olsen har tidligere forsket i et andet beslægtet koncept i vores spisning, nemlig sensorisk mæthed.

Annonce:

»Der findes nogle madvarer, hvor du bliver træt af smagen, før du bliver fysisk mæt af maden. For mig personligt gælder det for eksempel gazpacho, en slags kold suppe fra Spanien. Jeg når til det punkt, hvor jeg er træt af gazpacho, længe før jeg er mæt,« siger hun.

Chokolade er en anden madvare, man hurtigt bliver sensorisk mæt af. Men det har en del chokoladeproducenter nu fundet en løsning på.

»Hvis man putter lidt salt i chokoladen, spiser man mere af den, fordi det giver større variation i smagen. Der er derfor, chokolade og en pose chips ofte ryger hurtigere ned end chokoladen alene. Med salt i chokoladen spiser de allerfleste meget mere, end de ville have gjort ellers,« fortæller Olsen.

Makaronistudiet er et led i undersøgelsen af, hvordan tilvænning hænger sammen med overvægt. Tilvænning er et psykologisk koncept, som siger, at gentagen brug af det samme stof, hvad enten det gælder narkotika eller mad, vil føre til, at man bliver vant til det, og at man derfor oplever en dalende interesse for det.

Med andre ord: jo mere du spiser af en bestemt ting, jo mindre har du lyst til det.

På baggrund af dette koncept har visse forskere foreslået, at en mulig forklaring på, hvorfor nogle bliver overvægtige, mens andre ikke gør, er, at de har en højere tærskel for tilvænning. Derfor skal de spise mere af en madvare end andre, før de mister interessen for madvaren.

Denne teori er blevet kaldt madafhængighedsteorien, men ser ikke ud til at finde støtte i det canadiske studie. De overvægtige og de ikke-overvægtige reagerede nemlig ganske ens på de to forskellige scenarier. Tilvænningen var omtrent den samme, uanset om de havde et BMI på 25 eller 35.

Annonce:

Hvor går grænsen for tilvænning?

Ifølge Nina Veflen Olsen kan det imidlertid have noget med studiets udformning at gøre.

»Der er ingen forskel i effekten af tilvænning hos fede og ikke-fede, men måden, de skelner mellem overvægtig og ikke-overvægtig i dette studie, er lidt speciel. Normalt skelner vi mellem undervægt, normalvægt, overvægt og så decideret fedme. Men her har de slået undervægtige, normalvægtige og overvægtige sammen i en gruppe,« siger hun.

Det er derfor ikke utænkeligt, at der havde vist sig et andet mønster, hvis forskerne for eksempel havde sat skellet mellem normalvægtig og overvægtig.

»Desuden er der relativt få mennesker med i dette studie. Vi ved heller ikke nøjagtigt, hvor grænsen går for tilvænning. Der er ingen tilvænning ved ugentlige måltider, men dagligt indtag af en madvare, giver udslag. Hvordan vil det i så fald gå, hvis man spiser maden to eller tre gange om ugen? Det ville være værd at kigge nærmere på,« siger Olsen.

Kalorieindtag og ernæring er to forskellige ting

Studiet, som blev publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, fik også følgeskab af en leder i tidsskriftet, hvor to af redaktørerne spekulerer over den praktiske værdi af resultaterne.

Måske er sundhedsmyndighedernes råd om en varieret kost ikke så fornuftige alligevel, men snarere en trend, som fremmer øget madindtag og et stadigt stigende BMI?

Olsen udelukker ikke, at resultaterne kan have praktiske implikationer i den retning.

Annonce:

»Hvis man skal slanke sig, kan det så betale sig at vælge en rigtig kedelig kost, så man spiser mindre? Ud fra dette studie kan det jo se sådan ud,« siger hun.

»Det er klart, at hvis målet er at begrænse madindtaget, er det smart ikke at gøre maden alt for fristende og ikke lave alt for mange retter. Det er jo et velkendt fænomen, at mange af os har en ‘ekstra’ dessertmave.«

Hun advarer alligevel mod at tro, at studiet betyder, at en ensformig kost er universalløsningen.

»Vi snakker om to forskellige ting her. Det ene er kalorieindtag, mens noget helt andet er ernæring. Dette resultat gør det ikke mindre vigtigt at spise varieret, for det er den vigtigste metode til at undgå fejlernæring,« siger Nina Veflen Olsen.