Elektromagnetisk stråling påvirkede (måske) kvinde

For et par år siden sad en 35 år gammel kvinde på en træstol i et rum, der var skærmet af for magnetiske og elektriske felter.

Det vil sige: Hun var skærmet fra alle andre felter end fra de to store metalplader på hver side af stolen. De skulle nemlig snart lades med elektrisk spænding.

Kvinden var læge, og mente, at hun var el-overfølsom. Nu var hun eneste deltager i et forsøg med et mål: At undersøge, om hun reagerede fysisk på den elektriske spænding fra metalpladerne.

Dette er et af tre studier, som forskning.no fik tilsendt af interesseorganisationen ’Folkets strålevern’, da det norske netmedie for nylig bad organisationen udvælge tre studier som påviste sundhedsskadelig effekt af elektromagnetisk stråling.

Kvinde fik reaktioner af elektromagnetisk spændingsfelt

Den ledende forsker bag forsøget er amerikaneren Andrew Marino. Sammen med hans kolleger publicerede han resultatet i tidsskriftet International Journal of Neuroscience i 2011.

Resultatet var klart: Forsøgspersonen fik fysiske reaktioner dobbelt så ofte, når feltet var tændt, som når det var slukket.

»(Vi kan)…ikke udelukke, at denne forsøgsperson faktisk reagerede med symptomer på den pulsende eksponering.«

Udtalelsen er hentet fra rapporten, som Folkehelseinstituttet i Norge udgav i september 2012 – hvor Andrew Marinos studie er vurderet. Denne rapport konkluderer ellers, at sundhedsproblemerne ikke skyldes elektriske felter.

Strøm som i ledninger i et hus

Men hvad mener de med pulsende eksponering?

Andrew Marino og hans kolleger sendte vekselspænding ind i metalpladerne, med et felt af samme type og styrke som fra elektriske ledninger i et hus.

Nogle el-overfølsomme plages af tilsvarende netspænding, også fra kraftledninger.

Elektriske felter i hurtige pulser

Men Andrew Marino gjorde noget ganske specielt. Han hakkede vekselspændingen ud i pulser på cirka en tyvendedel sekund. Sådanne pulser er ikke almindelige i el-nettet. Hvorfor gjorde han det? Forskning.no har spurgt.

»(…) fordi jeg havde en hypotese om, at de inducerede symptomer ville være mere fremtrædende,« svarer Andrew Marino i en e-mail til forskning.no.

Med andre ord: forsøget er sat op til at give maksimal reaktion, ikke for at undersøge elektriske felter, sådan som de almindeligvis er i el-nettet.

Er dette en vigtig indvending mod forsøget? Måske ikke. Det er jo virkningen af elektriske felter, der skal undersøges, uanset om disse er almindelige eller ualmindelige.

Mindre effekt af jævn elektricitetspænding

Andrew Marino og hans kolleger har faktisk også sendt almindelig vekselspænding gennem pladerne, uden at dele den op i pulser.

Så er resultaterne ikke så overbevisende: Tre tilfælde af symptomer, to tilfælde uden, da feltet var tændt.

Ét tilfælde gav symptomer og fire ingen, da feltet var slukket.

Forsøg er aldrig blevet gentaget af andre

Disse tal peger også på en anden svaghed ved studiet: Få forsøg. I det første og mest omfattende forsøg med pulseret spænding var der 20 forsøg. I det andet med pulseret og jævn spænding var der 15.

Der er kun én forsøgsperson, og dette specielle forsøg er aldrig gentaget af andre uafhængige forskere.

Tidsskrift med lav impact-factor

Tidsskriftet International Journal of Neuroscience er heller ikke blandt de mest præstigefyldte tidsskrifter med en impact-factor på 0,967.

Impact-factor er et cirkamål for gennemslagskræft, baseret på antal citeringer. Til sammenligning havde toptidsskriftet Nature en impact-factor på 30,98 i 2003.

Andrew Marino og kollegers artikel er kun citeret to gange og kunne i princippet have fået flere citeringer nu, to år senere.

Er den psykologiske effekt stor?

Rapporten fra Folkehelseinstituttet i Norge stiller også kritiske spørgsmål. Andrew Marino og hans kolleger prøvede nemlig også at vise, at forsøgspersonen ikke vidste, om spændingsfeltet var tændt eller slukket.

Hvis forsøgspersonen var klar over feltet, kunne ængstelse og andre psykologiske mekanismer nemlig bruges til at forklare – eller måske bortforklare – symptomerne.

I denne del af forsøget blev forsøgspersonen udsat for feltet i meget kortere perioder. Hvorfor? Selvfølgelig fordi symptomerne, når de opstod efter længere tid, gjorde forsøgspersonen opmærksom på, at feltet var tændt.

Andrew Marinos studie konkluderer, at forsøgspersonen ikke kunne mærke feltet. Med andre ord: Symptomerne kan ikke bortforklares med psykologiske faktorer.

Rapporten fra Folkehelseinstituttet mener derimod, at disse resultater fra forsøgene er modstridende.

Uanset hvad vil uenighed om dette ikke kunne ødelægge hovedpointen i studiet. El-overfølsomhed indebærer jo som udgangspunkt at opleve det elektriske felt som plagsomt, uanset virkningsmekanisme.

Denne tankegang fremføres også i modrapporten, som Foreningen for el-overfølsomme udgav efter rapporten fra Folkehelseinstituttet.

Styrke-kategorier kan være skabt til lejligheden

En anden type kritik kommer fra forskeren Jamen Rubin ved Kings College. I et indlæg i det tidsskrift, hvor studiet er publiceret, henviser han til, at symptomerne er grupperet efter styrke – milde eller mere end milde.

Men denne rangering er dårlig dokumenteret. James Rubin mistænker, at den er lavet efter resultaterne er noteret for at få resultaterne til at se mere overbevisende ud.

Hvis resultaterne kun var blevet grupperet som ’symptomer’ eller ’ikke symptomer’, ville resultaterne fra den pulsende spænding fortsat have vist det, forskerne kalder en signifikant effekt.

Men effekten ville have været mindre. Interessant, men ikke overvældende, som Jamen Rubin skriver i en e-mail til forskning.no.

Rapporten fra Folkehelseinstituttet indeholder også denne kritik. Modrapporten fra Foreningen for eloverfølsomme mener, at kritikken er inkonsekvent.

Andre studier, som rapporten fra Folkehelseinstituttet har godtaget, har brugt omtrent samme metode, hævder de.

Beskyldningerne fyger mellem forskerne

Både Jamen Rubin og gruppen bag rapporten fra Folkehelseinstituttet efterlyser en uafhængig gentagelse af forsøget. Dette samme gør forskeren David Coggon fra University of Southampton i Storbritannien i en e-mail til forskning.no.

David Coggon meldte sig ind i diskussionen i spalterne i International Journal of Neuroscience, da temperaturen i ordvekslingen mellem Andrew Marino og Jamen Rubin steg kraftigt.

I sidste afsnit af sit indlæg antyder Andrew Marino nemlig, at kritikeren Jamen Rubin er finansieret af kilder, »for hvem en kobling mellem miljøoverførte elektromagnetiske felter og menneskelig sygdom ville være finansielt uheldig«. Altså elektronikindustrien blandt andet.

Jamen Rubin tager til genmæle, godt hjulpet af David Coggon. Korrekt nok bliver James Rubins forskning delvist finansieret af det offentlige og delvist af industrien.

Men David Coggon leder også en uafhængig offentlig britisk vagthundsorganisation, som skal hindre netop sådanne koblinger mellem finansiering og resultater af forskningen.

Pudsig lærermester for strålingsforsker

Andrew Marino er på sin side ortopædisk kirurg. På sin hjemmeside refererer han til en læremester, Robert Becker. Robert Becker har, ifølge Andrew Marino, udviklet ”forståelsen af, at vi er styret af elektriske love”.

Dr. Becker var også ortopædisk kirurg, kendt for at have udviklet en metode til at helbrede benbrud med elektricitet.

Robert Becker skal også have hævdet, at oversanselige oplevelser kan udløses af ekstremt langbølgede radiosignaler.

Behov for gentagelse

Vi lader David Coggon stå for konklusionen:

»Studiet ser ud til at være nøjagtigt gennemført.« Og den er interessant.

Både Davide Coggon og Jamen Rubin er efter alt at dømme enige med Andrew Marino i, at flere neutrale studier bør gennemføres.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson