Brug af forbudte, muskelfremmende stoffer, som anabole steroider, er noget, der foregår i det skjulte inden for mange sportsgrene lige fra vægtløftning til cykelsport.
Derfor er der også en regelmæssig kontrol af topatleter, og når en atlet bliver taget i doping, så kan personen risikere at få en straf på op til to år.
Men en ny norsk undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Physiology peger på, at den straf slet ikke slår til. Undersøgelsens resultat viser, at mus, der har fået anabole steroider i 14 dage, stadig har hastig muskelvækst selv tre måneder efter, at indtaget er stoppet.
»Hvis den samme mekanisme kan overføres til mennesker, så kan man snakke om en effekt, der kan vare op til flere årtier,« siger professor ved Universitetet i Oslo, Kristian Gundersen, i en artikel på universitetets hjemmeside.
30 procent mere muskelmasse
De fire forskere fra Universitetet i Oslo, med Kristian Gundersen i spidsen, gav en gruppe mus anabole steroider i to uger. Derefter ventede forskerne tre måneder. Det er en periode, der svarer til omtrent 15 procent af musenes levetid.
For at teste musenes præstationsevne efter de tre måneder, så udsatte forskerne musene for hård træning. Det fik deres muskler til at vokse med 30 procent på 6 dage.
Forskerne sammenlignede med en kontrolgruppe af mus, der fik samme træning, men som ikke havde fået anabole steroider. Kontrolgruppens muskler voksede ikke betydeligt i samme periode.
Det peger på, steroiderne stadig havde en kraftig effekt på den første gruppes muskler tre måneder efter.
\ Fakta
Et anabolt steroid, hvis egentlige navn er anabolt androgent steroid (AAS), er et muskelopbyggende medikament. Anabol betyder opbyggende og androgen betyder mandlig, det vil sige, at stoffet er noget som opbygger mandlige træk hos den, der tager dem. Tilførsel af anabole androgene steroider er den mest udbredte form for doping, specielt på grund af mediernes kraftige fokusering på stofgruppen. Stoffets virkning er også meget synlig, da dopingmisbrugere af denne type stoffer har en markant og hurtig udvikling af muskelmassen. Det bedst kendte af de anabole stoffer er det mandlige kønshormon, testosteron. Kilde: Wikipedia.org
For et menneske kunne det i princippet være helt op til flere årtier, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
Musklerne husker doping
Årsagen til, at de anabole steroider har en langvarig virkning, er, at steroiderne øger antallet af cellekerner i muskelcellerne, og jo flere cellekerner, jo større muskler kan man oparbejde. Samtidig lader cellekernerne ikke til at forsvinde så let, når de først er opstået.
»Der sker en akkumulering af cellekerner, når man bygger muskelmasse, og disse kerner ser ud til at fremme muskelvækst ved fremtidig træning,« siger Kristian Gundersen i artiklen på Universitetet i Oslos hjemmeside.
Fra mus til mænd
Undersøgelsens resultater kan meget vel kan være relevante for mennesker, selvom undersøgelsen er udført med mus, mener Kristian Gundersen.
»Tidsaspektet er naturligvis vanskeligt at overføre fra mus, som lever i to år, til mennesker som lever i 80 år, men vi ved, at cellekernerne i muskler hos mennesker er meget stabile,« siger Kristian Gundersen.
Ifølge Kristian Gundersen, forsvinder de cellekerner, som sportsfolk opbygger, når de doper sig med anabole steroider, ikke så let, da vi mennesker har meget stabile cellekerner.
Dopingstraffe bliver ikke nødvendigvis skærpet
Resultatet får Kristian Gundersen til at udfordre antidoping-organisationer verden over med spørgsmålet:
»Hvis fordelene ved doping er permanente, bør sanktionen mod sportsudøveren så ikke også være permanent?« spørger Kristian Gundersen.
\ Fakta
Der er højst forekomst af doping i CGS-discipliner. Det er discipliner, hvor sejren udmåles i centimeter, gram eller sekunder. Det tæller altså ikke boldspil. Kilde: Lektor Ask Vest Christiansen, Aarhus Universitet
Men det mener Ask Vest Christiansen, lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, ikke nødvendigvis er tilfældet. Han forsker selv i kulturelle og sociale mønstre omkring doping inden for elitesport og fitness-regi.
»Hvad der er doping er mere en juridisk grænse, end det er noget kendetegnende ved dopingstoffernes effektivitet. Reglerne er mange gange helt arbitrære og dybt godnat,« siger Ask Vest Christiansen.
»Højst sandsynligt vil man ikke ændre straframmen på grund af denne undersøgelse.«
Politisk system bag antidoping
Det er altså ikke lige ud af landevejen, når det kommer til at finde logikken i reglerne og straffene ved doping.
»For et par år siden kunne du blive testet positiv, hvis du havde for højt koffeinindhold i blodet, som er en præstationsfremmer. Det kan du ikke nu. Men du kan stadig dømmes positiv for at have røget hash for 14 dage siden, selvom det stof ikke har nogen som helst præstationsindflydelse har, kun negativ,« siger Ask Vest Christiansen.
Dopingreglerne bliver revideret hvert år og handler ikke kun om at tage præstationsfremmende stoffer som anabole steroider. Doping er også at omgås de forkerte personer, eller udfylde forkerte oplysninger om hvor man befinder sig.
Det er svært at skelne mellem dopingsyndere
Det giver god mening at gå ind og differentiere mellem de enkelte stoffer og lave strafudmåling ud fra det. Men det bliver bare meget svært i praksis, mener Ask Vest Christiansen.
»Jeg siger ikke, at man ikke kan gøre det, men min umiddelbare vurdering er, at det bliver ganske vanskeligt, da der er så mange komplicerede sager i midterfeltet,« siger Ask Vest Christiansen.
Det er utroligt svært at afgøre, om sportsudøvere har taget anabole steroider systematisk, eller om de har fået det ind via kosttilskud, hvor det ikke har stået på ingredienslisten.
Ask Vest Christiansen, Aarhus Universitet
Nogle atleter, der testes positiv for doping, får mindre end to år i straf, hvis de kan dokumentere, at dopingen skyldes, at de for eksempel har fået anabole steroider via et forurenet kosttilskud.
Det besværliggør processen i at sætte en klar strafferamme, mener Ask Vest Christiansen
»Det er utroligt svært at afgøre, om sportsudøvere har taget anabole steroider systematisk, eller om de har fået det ind via kosttilskud, hvor det ikke har stået på ingredienslisten,« siger Ask Vest Christiansen.
Der er en stor forurening af kosttilskud. Op mod 15-20 procent af de kosttilskud, man kan købe på nettet, har et eller andet skjult præstationsfremmende stof i sig, som bliver betragtet som doping.
Doping er stærkt udbredt
Flere undersøgelser peger på, at overtrædelser af dopingreglerne finder sted i mange sportsgrene, og at mange atleter gør det. Doper sig altså. Men kun én procent af atleter bliver taget i overtrædelser af dopingreglerne.
»Man er naiv, hvis man tror, at den ene procent, man fanger i de officielle kontroller, er et reelt billede af den doping, der egentlig finder sted,« siger Ask Vest Christiansen.
Undersøgelser med anonyme sportsfolk afslører, at det reelle procenttal ligger et sted imellem 8 og 25 procent.
»Selv i det mest optimistiske scenarium, er det altså 9 ud af 10 af dopede atleter, der går forbi kontrollen,« siger Ask Vest Christiansen.
