DUMT: enDnU flere dårlige akronyMer i videnskabelige arTikler

Det internationale miljø af sundhedsforskere er blevet ramt af en grønspætte-rus.

Mange forskere gør sig ligefrem fortjent til at blive kaldt T.U.B.A. – Totalt Ukritiske Brugere af Akronymer.

Akronymer er ord, som er dannet af det første bogstav i en serie ord – for eksempel DSB eller NATO. En ny dansk undersøgelse afslører, at den slags ord siden år 2000 er blevet mere udbredt i videnskabelige medicinske tidsskrifter.

Inden for forskningsområderne rheumatologi, lungemedicni, psykiatri og endokrinologi blev akronymer brugt i fire procent af artiklerne i 2000, men i 12 procent i 2013. Det viser sig oven i købet, at forskernes akronymer er dårligt konstrueret og tit direkte misvisende.

»Et akronym skal definitorisk være et ord dannet af det første bogstav i en serie ord. Et godt akronym, vi fandt, var PREDICTIVE, der star for 'Predictable Results and Experience in Diabetes through Intensification and Control to Target: An International Variability Evaluation'.«

»Men andre er håbløse og har ringe æstetiske kvaliteter – for eksempel BEAUTIFUL, der står for 'morBidity-mortality EvAlUaTion of the If inhibitor ivabradine in patients with coronary disease and left ventricULar dysfunction',« siger Anton Pottegård, postdoc på Afdeling for Klinisk Farmakologi ved Syddansk Universitet og drivkraft bag undersøgelsen.

Akronymer vildleder os

Studiet er netop blevet publiceret i det meget respekterede tidsskrift British Medical Journal, der har tradition for at publicere såkaldte 'juleartikler'. Det er artikler, som på overfladen virker dybt useriøse, men som rent faktisk har noget videnskabelig tyngde.

Anton Pottegård fortæller, at han og hans kollegaer valgte at undersøge brugen af akronymer i videnskabelige artikler, fordi de havde en mistanke om, at der var gået inflation i dem. Flere og flere studier havde et akronym i titlen – uden at det nødvendigvis gav mening.

Et godt eksempel er studiet RATIONAL, der skal teste et lægemiddel. RATIONAL står for 'aspiRin stAtins or boTh for the reductIon of thrOmbin geNeration in diAbetic peopLe'.

Anton Pottegård konstaterer, at RATIONAL er et dårligt akronym, hvis det da overhovedet kan kaldes et akronym. Men for dem, der fandt på navnet, var æstetikken og ortografien mindre vigtig.

En smart måde at brande et studie

Formålet var alene at klæde forskningen ud, så den blev så 'sexet' som muligt – for det gjorde den mere attraktiv at finansiere, vurderer Anton Pottegård.

»Det virker, som om flere og flere bruger akronymer i videnskabelige studier, fordi det er en smart og sexet måde at brande et studie på. Det er meget lettere at kommunikere, at man har gennemført den store RATIONAL-trial, end at man nu har lavet en undersøgelse af noget ekstremt komplekst.«

»Det er der som udgangspunkt ikke noget forkert i. Men vi har interesseret os for emnet, fordi det har taget overhånd. Man bruger flashy og positive akronymer til noget, der rent faktisk ikke er positivt.«

»Det lyder positivt at kalde et studie 'the RATIONAL trial', og man kommer til at tro, at det er særligt rationelt at bruge det undersøgte præparat. Men det viste sig rent faktisk, at lægemidlet ikke fungerede efter hensigten. Navnet blev alligevel hængende, fordi man fandt på det, før man lavede undersøgelsen.«

»Jeg mener, det er fint med branding-værdi. Men akronymet skal stemme overens med virkeligheden,« siger Anton Pottegård.

Gennemgik 15.000 studier

Anton Pottegård og hans kollegaer kalder – helt i ånden fra det, de undersøger – deres studie for et 'SCIENTIFIC study'.

SCIENTIFIC er et akronym og står for 'SearCh for humourIstic and Extravagant acroNyms and Thoroughly Inappropriate names For Important Clinical trials'.

• Forskerne skannede 15.000 videnskabelige artikler igennem for at se, om de havde et akronym i titlen.
  
• De fandt akronymer i 2.737 af artiklerne – i alt 1.149 unikke akronymer.
  
• Men mange af akronymerne var muligvis slet ikke rigtige akronymer. Ud af de 1.149 unikke akronymer lykkedes det nemlig kun forskerne at identificere, hvad 952 af dem stod for. I 197 artikler fremgik den oplysning slet ikke, men alligevel optrådte forkortelser som CONSERVE, CoLaus, MISSION og PERFECT.

Akronymer bliver brugt mere flittigt

Forskerne opgjorde også, hvordan brugen af akronymer har udviklet sig fra år 2000 til 2012. De opgjorde,

• hvor mange artikler, der indeholdt akronymer i titlen,
  
• hvor elegante akronymerne var (ud fra et pointsystem),
  
• og om de levede op til de meget simple regler for, hvordan man laver et akronym (også ud fra et pointsystem).

»Vi måtte konkludere, at brugen af akronymer har været stærkt stigende – fra brug i 4 procent af artiklerne i 2000 til 12,4 procent i 2012. Men samtidig har kvaliteten været kraftigt nedadgående,« siger Anton Pottegård.

Akronymer skal tiltrække forskningsmidler

Undersøgelsen peger også på, at akronymerne flytter sig derhen, hvor der virkelig skal samles penge ind, for at et studie kan gennemføres.

Store hjerteundersøgelser er for eksempel ekstremt dyre at gennemføre.

Hjerteforskningen er da også det eneste medicinske forskningsområde, hvor over 40 procent af studierne indeholder et akronym i alle årene fra 2000 til 2012.

»Det er især de store, tunge undersøgelser, der har de her navne. I øjeblikket er der en tendens til stigning i brugen af akronymer blandt gigtforskerne, der pt. gennemfører meget store og dyre studier,« fortæller Anton Pottegård.

Så skriv dog en titel, man kan forstå!

Gunver Lystbæk Vestergård er erhvervsPh.d-studerende ved Experimentarium og Aarhus Universitet, og hun forsker i videnskabskommunikation. Hun har også bemærket de mange akronymer i titlerne på videnskabelige artikler.

»I dag bliver der leget med forkortelser, som var forskerne spirende rockbands på jagt efter et 'catchy' navn. Men jeg ser ikke de store problemer i den udvikling. Det er med til at gøre forskningen genkendelig,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

Hvis forskerne kan gøre deres forskning en smule mere tilgængelig ved at bruge akronymer, så er det en fornuftig praksis.

»Men det ville jo være endnu bedre, hvis selve titlen var til at forstå, da den er noget mere betydningsbærende.«

»Hvis man skriver sin titel og gerne resten af studiet i et sprog, de fleste forstår, så er der ingen grund til at 'sexe' noget op, for så sælger meget af videnskaben faktisk sig selv,« siger Gunver Lystbæk Vestergård og gætter på, at det er de videnskabelige tidsskrifter, der holder fast i, at artiklerne skal have lange, tunge navne.

Der følger også et ansvar med

Selvom Gunver Lystbæk Vestergård mener, at akronymer kan være et udmærket kommunikationsredskab, medfølger der også et ansvar.

Ligesom Anton Pottegård mener hun, at forskerne har et ansvar for at vælge akronymer, der stemmer overnes med den forskning, de laver.

»Grænsen går for mig at se der, hvor man forsøger at manipulere med sine resultater. Altså, hvis akronymet står i stærk modsætning til resultatet. Et studie af tobaksrøg kan jo ikke hedde LIFE eller noget lignende for eksempel.«

»Forskere vil altid forsøge at få deres projekter og resultater til at fremstå så positivt som muligt. Nogle gange går de selvfølgelig for langt, men som redskab synes jeg, at simple akronymer virker godt, og det skal forskere endelig lege videre med,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

Studiet 'The SCIENTIFIC study: SearCh for humourIstic and Extravagant acroNyms and Thoroughly Inappropriate names For Important Clinical trials' er netop publiceret i British Medical Journal.