Kortlægningen af det menneskelige arvemateriale har ikke blot afdækket blåt blod og gener for god opførsel. Undersøgelser fra 2001 og 2008 nåede frem til den konklusion, at hele otte procent af det humane genom stammer fra virus.
Dna-sekvenser fra vira sniger sig ind blandt vore egne gener, og når dette sker i kønsceller, bliver virus-stumpen en del af alle celler i børnene, som bliver født – og deres efterkommere.
Op gennem tiderne har der altså ophobet sig en betydelig samling af sådanne sekvenser af tvivlsom herkomst i vore gener.
Hidtil har forskerne kun fundet rester af såkaldte retrovirus som blinde passagerer i det menneskelige arvemateriale. Men det var, før Keizo Tomonaga fra Osaka University begyndte at lede efter Bornavirus.
Bornavirus
Bornavirus har fået sit navn efter den tyske by Borna, hvor de omtalte ubehageligheder hærgede blandt et regiment af kavaleriheste i 1885. Virusset kan angribe en lang række fugle og pattedyr, og vi mennesker kan heller ikke føle os alt for sikre.
Det specielle ved Bornavirus er, at det gennemløber hele sin livscyklus inde i kernen af den celle, det har angrebet.
Denne intimkontakt mellem virusset og cellekernen gav de japanske forskere en idé, skriver Céderic Feschotte i en kommentarartikel i tidsskriftet Nature, hvor forskernes resultater også er at finde.
Tomonaga og kollegaerne fik ganske enkelt en mistanke om, at man måske også kunne finde dele af Bornavirus i genomerne for både mennesket og andre pattedyr.
Dermed gik de i gang med at lede efter mulige virussekvenser i de nuværende 234 arter, som allerede har fået deres genomer kortlagt.
Resultatet vakte en smule opsigt.
Fossiler i generne
Forskerne fandt en overflod af Borna-lignende sekvenser i en række arter, inklusiv mennesket, aber, gnavere og elefanter.
Det ser ud til, at viraene har sneget sig om bord på forskellige tidspunkter, skriver forskerne i rapporten i Nature.
Borna-sekvenserne i primater ser ud til at have sneget sig ind for mere end 40 millioner år siden, mens den sidst ankomne fandt en plads hos jordegern for 10 millioner år siden.
»Disse molekylære fossiler føjer sig til en voksende mængde af beviser, for at det har været en langvarig co-evolution af virus og deres pattedyrsværter,« skriver Feschotte.
Han fremhæver også det faktum, at to af virussekvenserne i det menneskelige genom faktisk ser ud til at virke.
Fare og beskyttelse
De fleste rester af Bornavirus ser ud til at være uvirksomme, konkluderer de japanske forskere. Men overraskende nok ser det ud til, at to af sekvenserne kan fremstille proteiner.
Hvad disse proteiner foretager sig inde i cellerne, om noget, ved man foreløbig intet om. Men forskerne har kendskab til tilfælde hos mus og får, hvor sådanne indlemmede virusproteiner faktisk beskytter mod virusinfektioner.
Men Borna-segmenterne i vores dna kan også tænkes at have negative virkninger, skriver Feschotte.
Enkelte forskere spekulerer på, om netop Bornavirus kan have en finger med i spillet i visse psykiske lidelser, for eksempel skizofreni.
Og med den nye viden om dette virus’ plads i vort eget dna, har forskerne bedre mulighed for at finde ud af, om der kan eksistere en sådan sammenhæng.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
