Diæter virker ikke lige godt for alle.
Mange, der følger en diæt, der for eksempel er rig på fuldkorn eller fattig på gluten, vil formentlig tabe sig. Men der er også nogle, der slet ikke vil opleve en forskel, mens andre endda måske vil tage på, viser flere tidligere forsøg.
Men hvorfor? Hvis vi følger den samme diæt, hvorfor opnår vi så ikke det samme resultat?
Ifølge et dansk studie tyder det på, at dine tarmbakterier spiller en rolle for, om en bestemt diæt virker for netop dig i forbindelse med et vægttabsforløb, og at der altså ikke er én diæt, der virker lige godt for alle.
Det fortæller Rikke Linnemann Nielsen, én af forskerne bag studiet, der netop er blevet publiceret i Scientific Reports.
»Det er interessant, at kigger man på den individuelles vægttabsforløb, så kan sammensætningen af tarmbakterier muligvis afgøre, om du opnår et bevidst vægttab eller ej, inden man ændrer sine kostvaner,« siger Rikke Linnemann Nielsen, der er postdoc ved DTU Health Tech.
»Idéen er fantastisk god«
Som noget helt nyt har forskerne brugt kunstig intelligens til at undersøge 102 testpersoners kost, fysiologi, urin, DNA, tarmflora og blod for at forudsige, om en bestemt diæt vil have den ønskede effekt.
»Det er ret nyt at kombinere og analysere forskellige typer af data på den her måde og forstå personaliserede sundhedsmæssige fordele ved at bruge AI-metoder (kunstig intelligens, red.),« siger Rikke Linnemann Nielsen.
»Sundhedspersonale laver allerede i dag individuelle vurderinger i forbindelse med vægttabsanbefalinger, men jeg tror, at vi kan lære en masse yderligere om personlig sundhed, og hvad der er de bedste individuelle vægttabsstrategier ved brug af data-drevne modeller i fremtiden.«
Ifølge Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center, er det et meget interessant studie.
»Idéen er fantastisk god. Det er interessant at finde ud af, hvem der er 'responders' (dem, der har gavn af en intervention, red.) og 'non-responders' (dem, der ikke har gavn af en intervention, red.),« siger Jens Meldgaard Bruun, der nævner, at han lige skulle bruge lidt længere tid end normalt på at læse forskningsartiklen igennem.
»Det er et teknisk svært studie, for det er en ny måde at gøre tingene på. Det er et imponerende arbejde, de har lavet,« siger han og roser forskerne for at få deres forskningsartikel udgivet i Scientific Reports.
»Det bliver ikke pænere end det,« siger Jens Meldgaard Bruun.
Kan føre til nye vægttabsstrategier
I det nye studie følger forskerne op på to tidligere studier, hvor forskerne undersøgte effekten af en otte ugers diæt på sammensætningen af tarmbakterier og metabolisk sundhed.
Studiedeltagerne fik enten en kost rig på fuldkorn eller fattig på gluten sammenlignet med en diæt bestående af raffinerede kornprodukter som for eksempel hvidt brød og bulgur.
Overordnet set tabte deltagerne sig ved at spise mad med fuldkorn eller uden gluten, men det varierede blandt deltagerne på tværs af diæterne: Nogle tabte sig, andre tog på, mens andre slet ikke oplevede en forskel. Forskerne kunne dog ikke sige noget om, hvorfor effekten af diæten påvirkede deltagerne så forskelligt.
»Vi var interesserede i at forstå, hvilke biomarkører havde en indflydelse på variationen blandt deltagerne, og om de, før diæten påbegyndes, kunne forudsige, om en person ville tabe sig,« forklarer Rikke Linnemann Nielsen med henvisning til det nye studie.
I det nye studie satte forskerne sig altså for at undersøge, om kunstig intelligens kan bruges til at forudsige, hvem der vil tabe sig ved at gå på den otte ugers diæt. De indsamlede forskellige former for data, som de analyserede i en såkaldt ‘multi-omics’-model med hypotesen om, at integrationen af denne data kan forudsige, hvem der vil tabe sig.
\ Behov for større studier
Ramneek Gupta, der er seniorforsker på studiet, uddyber, hvorfor der er behov for flere og større studier:
»Kunstig intelligens fremmer muligheden for at kombinere forskellige typer af data, der kan sammenholdes for det enkelte individ. Det giver os mulighed for at vælge signaler, der ellers ikke opdages, når man analyserer grupperespons (som forskerne gjorde i første forsøg, red.),« fortæller han.
»Men signaler varierer også for det enkelte individ, så der er brug for større studier, hvor data indsamles ofte, for at få et mere præcist billede af signalerne, der har indflydelse på vægttab i den bredere befolkning.«
Data bestod af i alt 287.596 biomarkører for information fra kosten, DNA, sammensætning af tarmbakterier fra afføringsprøver, metabolitter fra urinprøver og hvert individs fysiologi fra blodprøver samt information om blandt andet højde og vægt fra de 102 testpersoner.
Herefter undersøgte forskerne denne data i forskellige kombinationer ved brug af matematiske modeller baseret på kunstig intelligens for at se, om det var forskellig biologi, der var afgørende for at forudsige individuelt vægttab.
'Multi-omics'-modellen kan sammenholde al den indsamlede information og benytte sig af de stærkeste signaler. Det forklarer Marianne Helenius, der er ph.d.-studerende på DTU Health Tech og medforfatter på studiet:
»Multi-omics-modellen er en samling af mange simplere modeller, som er bygget på mindre kombinationer af biomarkørerne for at kunne udforske forskellige biologiske signaler for vægttab. De modeller, som er mest sikre i deres forudsigelse af, om en person vil tabe sig, kombineres af 'multi-omics'-modellen, og her fandt vi det stærkeste signal i tarmbakterierne,« siger hun.
For at analysere den store datamængde har forskerne brugt den danske 'life science'-supercomputer, Computerome. Et system, der er udviklet til at håndtere større dataanalyser.
Det er forskernes håb, at den her nye måde at tilgå data på kan blive brugt til at forudsige den bedste vægttabsstrategi for den enkelte.
»På sigt kan det føre til bedre guidelines og måske til anbefalinger om at dyrke motion eller andre vaneændringer fremfor at gå på en diæt,« siger Rikke Linnemann Nielsen, der regner med, at sådanne nye anbefalinger vil komme rigtig mange til gode, fordi de så vil undgå frustrationer over at være på en diæt, der alligevel ikke virker for dem.
Det er kun første skridt
Men der er brug for flere studier med endnu flere testpersoner, før der skal ændres på vægttabstrategierne, slår forskerne fast.
Det er Jens Meldgaard Bruun enig i.
»Det her skal være første skridt til nye studier, hvor man bedre identificerer, hvad det er, folk spiser forinden en vægttabsintervention, og om de er fysisk aktive, og så derefter laver en intervention eller indsats og ser på de samme ting som for eksempel urin, afføring og blod,« siger han og tilføjer:
»Men vi kan ikke endnu identificere, om en bestemt intervention eller indsats skal bruges på den, der ønsker at tabe sig, selvom det er vores alles mål at kunne sige: ‘Den her diæt vil være den bedste for dig.«
I denne video kan du lære mere om, hvordan tarmbakterier påvirker din krop:
\ Kilder
- Jens Meldgaard Bruun
- Rikke Linnemann Nielsen
- Ramneek Gupta
- Whole grain-rich diet reduces body weight and systemic low-grade inflammation without inducing major changes of the gut microbiome: a randomised cross-over trial, BMJ (2019), DOI: 10.1136/gutjnl-2017-314786
- A low-gluten diet induces changes in the intestinal microbiome of healthy Danish adults, Nature Communications (2018), DOI: 10.1038/s41467-018-07019-x
- Data integration for prediction of weight loss in randomized controlled dietary trials, Scientific Reports (2020), DOI: 10.1038/s41598-020-76097-z
- Marianne Helenius

































