Derfor smitter smil
Når du gengiver andres smil eller sure miner, mindes du de følelser, du tidligere har knyttet til ansigtsudtrykket, konkluderer nyt studie. Det styrker, ifølge studiet, din medfølelse. Dansk psykolog er enig.

»Smil, det smitter!« - og det gør det, fordi spejlingen af andres ansigtsudtryk gør det lettere for os at aflæse deres følelser. (Foto: Colourbox)

»Smil, det smitter!« - og det gør det, fordi spejlingen af andres ansigtsudtryk gør det lettere for os at aflæse deres følelser. (Foto: Colourbox)

»Smil - det smitter!«

De fleste tvære teenagere eller utilfredse kærester har formentligt fået den lidt klichéprægede opfordring med på vejen en gang eller to. 

Men der er faktisk noget om snakken.

Evnen til at aflæse andres ansigtsudtryk og følelser – og måske endda opleve dem selv - styrkes nemlig, når vi spejler deres ansigtsmimik, beskriver et nyt studie, som er publiceret i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences.

Studiet er et 'review', hvor en forskergruppe af socialpsykologer fra University of Wisconsin har samlet tidligere studier for at undersøge evidensen for en sammenhæng mellem simulation af ansigtsudtryk og aflæsning af følelser.

Det er ikke kun smil, der smitter. Også triste eller vrede ansigtsudtryk vil ofte finde sin vej fra person til person.

Ansigtsspejling skaber større medforståelse

Spejlingen af ansigtsudtryk i sociale situationer foregår oftest ubevidst. 

Hvis du eksempelvis sidder over for en trist ven, vil du sandsynligvis - uden at lægge mærke til det – overtage vedkommendes nedtrykte ansigtsfolder. Det hjælper dig nemlig med at genkende din vens følelser, fordi du automatisk henledes på tidligere oplevelser, hvor du havde samme triste mine. Dermed kan du møde din ven med større medforståelse og empati.

Samme mekanismer gør sig gældende, hvis det er et smil, du bliver smittet af.

Denne infografik viser, hvad der sker, når vi kopierer andres ansigtsudtryk. (Illustration: Adrienne Wood)

»Du reflekterer over dine følelser, og så skaber du en eller anden form for genkendelses-vurdering. Det giver dig muligheden for at handle passende over for personen, hvis ansigtsudtryk du spejler – og vurdere om du skal nærme dig eller helt undgå vedkommende,« siger Paula Niedenthal, som er socialpsykolog ved University of Wisconsin og medforfatter på studiet, til sciencedaily.com.

Vi simulerer for at forstå verden

Ifølge lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Signe Allerup Vangkilde er studiets konklusioner ikke banebrydende nye, men hun kalder det »et glimrende review over de beviser, der findes for at simulation er vigtigt for at aflæse følelser.«

»For at forstå verden omkring os, andre mennesker, så simulerer vi, hvordan de har det. Forskere har vist, at når man iagttager andre menneske smile, surmule eller gabe, så er der noget i ens eget motorsystem, der går i gang. Også selvom man ikke kopierer ansigtsudtrykket« forklarer Signe Allerup Vangkilde. 

Hun skelner mellem den postulerede simulation, som man ikke nødvendigvis er i stand til at se, og så den åbenlyse automatiske simulation, hvor et gab eller et smil decideret ’smitter’. Både den synlige og usynlige simulering styrker evnen til at aflæse andres ansigtsudtryk og gennemskue deres følelser.

Aflæsning af følelser sker på få hundrede millisekunder

De synlige og usynlige simulationer spiller altså en central rolle, når vi skal sættes os ind i andres følelser. Også når det er en uforudsigelig person, vi ender overfor. 

»Når vi laver mentale simulationer, så hjælper de os til at reagere lynhurtigt på, hvis folk reagerer følelsesmæssigt anderledes, end vi havde forventet. De fleste har sikkert prøve at sidde over for en som er svær at aflæse, og hvor det er umuligt at forudsige, hvornår vedkommende smiler eller bliver sur. Det gør os usikre, fordi vi bliver ved med at opdage et mismatch mellem det vi, forventer, og det personen gør,« forklarer Signe Allerup Vangkilde.

Men vi er hurtige til at opdage det mismatch og dermed aflæse korrekt, understreger hun. 

Mennesket har nemlig en unik evne til at afkode den følelsesmæssige betydning af et ansigtsudtryk i løbet af blot få hundrede millisekunder.

Lammelse udfordrer følelsesaflæsningen

Det nye studie viser, at den formåen er betinget af spejlingen af ansigtsudtrykket. Derfor hæmmes evnen til at genkende og dele andres følelser hos personer, der ikke kan efterligne ansigtsudtryk på grund af lammelse som følge af et slagtilfælde eller nervebeskadigelse efter en plastikkirurgisk operation, beskriver studiet ifølge sciencedaily.com.

Det er ikke kun smil, der smitter. Også de mere nedadvendte mundvige finder vej fra person til person, når ansigtsudtryk eller følelser aflæses. (Foto: Colourbox)

Det er Signe Allerup Vangkilde enig i.

»Tidligere studier viser, at mennesker med lammelser i kroppen faktisk kan være langsommere til at reagere på ’handleverber’, såsom at spise, hoppe eller danse. Det samme kan godt gøre sig gældende for ansigtsudtryk. Igen skyldes sammenhængen formentligt, at vi forstår ordene delvist gennem en simulation af ordet – uden nødvendigvis at udføre handlingen,« siger hun.

Men det kan ikke være hele forklaringen, for folk med lammelser, som ikke selv fysisk kan udføre handlingerne, kan jo stadig godt forstå dem, tilføjer hun.

Autisters simulationsværktøj fungerer

Mennesker med sociale lidelser som autisme kan ifølge det nye studie opleve samme udfordringer.

»Der er nogle symptomer knyttet til autisme, hvor undertrykkelsen af øjenkontakt delvist kan forklare den manglende evne til at efterligne ansigtsudtryk,« siger Paula Niedenthal til sciencedaily.com. Hun tilføjer, at selvom øjenkontakt kan være socialt overstimulerende for autister, så vil de formentligt automatisk ansigtsefterligne, hvis de opfordres til at møde andres blik under de rigtige forhold. 

Signe Allerup Vangkilde er mere skeptisk over for sammenhængen mellem autisme og simulation af ansigtsudtryk.

»Vi skal være påpasselige med at lade forholdsvis simple mekanismer som simulation forklare psykiske lidelser. Få studier viser for eksempel konsistent, at ’spejlsystemet’ er nedbrudt hos børn med autisme. Det handler nok mere om, at de ikke ved, hvornår de skal simulere, end at de har en kognitiv defekt inden for et spejlsystem og slet ikke kan«, siger hun.

Hun forklarer, at når børn med autisme får gode instruktioner, så kan de i mange tilfælde klare sig næsten lige så godt som ’normale’ børn i forhold til at aflæse andres følelser og ansigtsudtryk. Det er altså ikke nødvendigvis de autistiske børns simulationsværktøj, der ikke fungerer – men i højere grad evnen til at vide, hvornår de skal bruge det.  

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.