Amerikanske forskere, der granskede familier, hvor far eller mor lider af depression, har fundet, at sygdommen påvirker opdragelsen af børnene.
Forskerne fandt, at de ikke magter at være gode forældre, og at selv milde depressioner kan have effekt på forældreskabet.
Opdragelsen kammer ofte over og bliver for streng, fordi den syge forældre reagerer for stærkt på små hverdagsting.
\ Læs mere
Adfærdsproblemer blandt børnene
Når barnet er lidt over et år gammel, giver det sig ofte udslag i adfærdsproblemer hos barnet.
Men hvis familen får støtte fra andre uden for kernefamilen, kan det ifølge forskerne kompensere for mors eller fars sygdom.
Når den forælder, der ikke var syg, var tilfreds med den støtte, som de fik af slægtninge, venner eller andre omkring dem, påvirkede sygdommen ikke længere børneopdragelsen.
Familerne blev gransket igennem længere tid
De 591 adoptivforældre, som forskerne granskede, tilhørte den hvide middelklasse; de havde en god uddannelse og gennemsnitlig til høj indtægt.
Fælles for dem alle var, at de havde adopteret et barn kort tid efter fødslen, og at den ene af forældrene led af depression.
Forskeren var hjemme hos forældrene ad flere omgange for at evaluere depressionssymptomerne:
- Da barnet var ni måneder gammelt. Her kortlagde de også familiens sociale netværk.
- Da barnet var halvandet år gammelt, evaluerede forskerne, hvordan forædrene opdrog barnet. De så blandt andet på, hvor strenge og irritable de var, eller hvor vaklende opdragelsen af barnet var.
- Da barnet lidt over to år gammelt, spurgte forskerne forældrene, om barnet havde problemer med at regulere følelser eller adfærdsproblemer.
»Et originalt studie«
Det er et lidt originalt studie, mener den norske forsker John Kjøbli, afdelingsleder ved Regionscenterets børne og ungdomspsykiatri.
Han er imponeret over udformningen af det:
»For det første har forskerne ikke blot gransket relationerne mellem den syge mor eller far og barnet. De har set på hele familierelationen og deres netværk, og det er ret originalt,« mener han og tilføjer:
»For det andet har de ikke studeret biologiske forældre, men adoptivforældre.«
Det sidste er for at sikre, at genetiske faktorer ikke forstyrrer resultaterne. Vi ved, at generne betyder, at børn i højere grad er disponerede for depression.
Meget at lære
John Kjøbli tror, at personalet, som behandler og har med deprimerede forældre at gøre, kan lære meget at studiet.
Hans egen forskning har fundet, at familier med udadreagerende børn har mindre gavn af forældrerådgivningen, når moderen er deprimeret.
»Vi kan simpelthen ikke overdrive, hvor vigtigt det er at tage hånd om hele familiesituationen, når vi skal hjælpe disse familier. Det er ikke nok kun at arbejde med forældrene og børnene.«
Hvis det ikke lykkes at styrke forældrene, kan bedsteforældrene, vennerne eller andre i stor grad hjælpe til.
»Vi skal simpelthen satse mere på dem, end vi gør i dag,« siger han.
Magter ikke at sætte grænser
Familierne har ifølge John Kjøbli brug for hjælp, så barnet ikke tager skade.
»Dét, som sker, når mor eller far er deprimerede, er, at de ikke magter at være så gode forældre, som de egentlig gerne vil. De magter ikke at rose barnet. De magter ikke at sætte grænser. De ender som passive figurer, der bare sidder der,« siger John Kjøbli.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
