En læge vil næsten altid anbefale en patient, der lider af dårlig søvn, at opklare årsagerne til den manglende søvn - og konfrontere problemerne - i stedet for at tage medicin.
Sovemidler giver nemlig sjældent en lige så god og effektiv søvn som den naturlige søvn, fordi de til en vis grad undertrykker den dybe søvn og REM-søvnen (drømmesøvnen), hvilket på sigt kan medføre, at man ikke føler sig frisk og udhvilet. Desuden kan der opstå problemer med hukommelse og indlæring - selvom man har sovet.
Tømmermænd uden bytur
Mange mennesker beskriver eftervirkningerne af sovemedicin som en slags tømmermænd. Selvom medicinen i løbet af natten er udskilt og nedbrudt af kroppen, så fører undertrykkelsen af REM-søvnen til sløvhed og nedsat reaktionsevne hele formiddagen.
»Næsten al sovemedicin tilhører lægemiddelgruppen benzodiazepiner og et andet problem med denne gruppe af lægemidler er, at de kan føre til afhængighed. Med tiden vænner hjernen sig simpelthen til stofferne, og patienten må indtage højere og højere doser for at opnå den ønskede virkning, hvilket især er et problem for mennesker med kroniske smerter eller andre med store og vedvarende søvnproblemer - de kan kun falde i søvn ved hjælp af sovemedicin og risikerer derfor at blive afhængige af den,« fortæller Bjarke Ebert.
Han er farmaceut, ph.d. og dr.pharm. og ansat som forsker i lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S.
Der er - og har været - meget stor interesse i lægemiddelindustrien for at udvikle et sovemiddel, der sikrer en naturlig søvn uden afbrydelser, hvor patienten kommer igennem alle søvnens nødvendige faser - og hvem skulle tro, at fluesvampen i sin tid inspirerede eksperterne?
Fluesvamp som model
De sibiriske shamaner har lang tradition for at indtage den rød-hvide fluesvamp for på den måde at opnå en trancelignende tilstand. Shamanerne hallucinerer eller 'flyver i ånden' for at besøge forfædrene og få svar på store spørgsmål om liv og død - de sibiriske bønder har desuden traditionelt brugt tørrede fluesvampe som lokkemad og bedøvelsesmiddel til at holde styr på deres store rensdyrflokke.
Da professor og dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen blev forsker ved Det Farmaceutiske Fakultet satte han sig for at studere fluesvampens hemmeligheder. Han kunne regne ud, at hallucinationerne måtte skyldes, at svampen indeholdt giftstoffer, der kunne påvirke centralnervesystemet (CNS). Hvis han kunne finde nogle af de giftstoffer, der var på spil, og hvordan de fandt vej til selve CNS, kunne mekanismerne måske efterlignes og anvendes i lægemidler?
Gifttæmmer
Det lykkedes i midten af 1970'erne. Povl Krogsgaard-Larsen fik identificeret flere af de giftstoffer, der påvirker CNS - blandt andet muscimol. Stoffet påvirker et receptorsystem i hjernen, som er involveret i en lang række af de processer, der har med angst, hukommelse, søvn og bevidsthed samt kontrol af bevægelser at gøre. Om stoffet har en positiv eller negativ effekt afhænger af dosis og sammenhæng - men særligt i forhold til angst og søvn har muscimol vist en positiv effekt.
»Muscimol blev også tæmmet, sådan at forstå, at Povl Krogsgaard-Larsen syntetiserede et modelstof, der kunne det samme som giftstoffet, men blot på en kontrolleret måde og uden at være giftigt,« fortæller Bjarke Ebert.
Det tæmmede stof fik navnet THIP.
THIP viste sig at have en smertestillende effekt, som andre forskere satte sig for at undersøge - men i høje doser var stoffet uhensigtsmæssigt sløvende, og man droppede derfor at anvende det som lægemiddelstof i fremtidens smertestillende medicin.
Håbet brast på målstregen
Men i 1996 fandt man på at udvikle stoffet som sovemedicin - den tyske psykiater Marike Lancel fandt nemlig ud af, at THIP øgede den dybe søvn og dermed gav en normal søvn i modsætning til eksisterende lægemidler.
Opdagelsen førte til, at man i medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S - i samarbejde med forskere verden over - undersøgte, om THIP kunne bruges som et generelt sovemiddel mod alle slags søvnforstyrrelser:
»Forsøgene viste, at THIP for almindelige mennesker var sikkert og uden risiko at tage - og stadig virkede efter lang tids dosering uden at give abstinenser efter ophør. Det viste sig dog i udviklingens sidste fase, at THIP, når det blev givet i høje doser til misbrugere, gav uønskede bivirkninger. Da sovemidler er nogle af de mest benyttede og misbrugte lægemidler - også af narkotikamisbrugere - vurderede vi, at det ville være forkert at markedsføre THIP som sovemiddel,« fortæller Bjarke Ebert.
»THIP undersøges nu som antidepressivt lægemiddel. Det bliver spændende at se, om stoffet omsider bliver til det lægemiddel, mange har håbet på - selv om det altså ikke i denne omgang bliver mirakelmidlet, der for altid kan gøre det af med søvnløse nætter,« slutter han.
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet
\ Naturens stesolid®
Roden af Baldrian Valeriana Officinalis har været medicinsk brugt i et par tusind år for en let beroligende og søvnfremmende effekt. Baldrian er en staude, der vokser i våde områder i Europa og kølige regioner i Asien og Amerika.
Som for mange andre naturlægemidler gælder det for Baldrian, at ikke alle de aktive indholdsstoffer er kendte - men man ved, at flere af indholdsstofferne i den æteriske olie samt valerensyre og valerensyrederivater er medansvarlige for virkningen. Flere kliniske undersøgelser har vist, at valerianerod forkorter indsovningsperioden og forbedrer søvnkvaliteten - enkelte undersøgelser har desuden vist en positiv effekt på patienter der led af nervøsitet og koncentrationsbesvær.
