Anhedoni: Oplevelsen af tomhed kan ændre vores behandling af depression

Anhedoni menes at være den dystre ledsager til lidt under to tredjedele af alle depressioner og får motivationen og glæden ved de ting, du før holdt af, til at visne.

»Jeg behandlede en gang en ældre dame, som var enormt glad for sine børnebørn, men når depressionen kom, forsvandt den varme og glæde, hun normalt oplevede, når hun skulle være sammen med dem,« siger Maj Vinberg, der forsker i depression og anhedoni.

»Det er en svær tilstand. Mange tænker, at man er ked af det ved en depression, men en del patienter siger: Bare jeg kunne blive ked af det, så følte jeg i det mindste noget,« fortsætter Maj Vinberg, klinisk professor ved Institut for Psykiatri på Københavns Universitet, som leder forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Selvom mennesker med anhedoni føler stor håbløshed, giver forskning i tilstanden et håb. Det består i, at øget viden om anhedoni i fremtiden kan være med til at sikre patienter med depression en mere virkningsfuld og personlig behandling, fortæller Maj Vinberg.

\ Læs mere

Kendt bedøvelsesstof virker på svær depression

Antidepressiva og anhedoni: En dårlig cocktail

Rigtig mange mennesker med en depression får ordineret antidepressiv medicin hos lægen.

I 2020 indløste over 400.000 danskere en recept på antidepressiv medicin, men hvis deres depression kommer med anhedoni, er det ikke sikkert, at disse er vejen til at få det bedre.

»En del af de patienter, der bliver behandlet med SSRI, oplever at blive dæmpet følelsesmæssigt. Derfor er behandlingen måske ikke optimal for dem, hvis deres depression er præget af anhedoni,« siger Maj Vinberg, og fortsætter:

»Hvis vi får undersøgt området bedre, så vi kan karakterisere den enkelte patients depression og bestemme graden af anhedoni, kan det bidrage til at ændre nuværende ‘one size fits all’-model med antidepressiv medicin,« lyder det.

Idéen har endnu ikke helt forladt tegnebrættet, men vi kan se ind i en fremtid, hvor behandlingen i højere grad er skræddersyet til forskellige typer af depression, og hvor depression præget af anhedoni måske skal målrettes hjernens dopaminsystem, mener Maj Vinberg.

Kan lægge en dæmper på hjernens belønningssystem

Du har sikkert hørt om dopamin, som er en vigtig ingrediens i det, der populært kaldes for hjernens belønningssystem. Det er det signalstof, der styrer din lyst og eufori, men det lader også til at have betydning for anhedoni.

Når du føler glæde ved at høre musik, spise et lækkert måltid eller at have sex, har dopamin en finger med i spillet. Et belønningssystem i udu kan være forklaringen på, at nogle mennesker oplever ikke at føle noget.

»Vi ved, at manglende motivation kan være relateret til signalstoffet dopamin, så måske skal vi blive bedre til at målrette behandlingen, så den inkluderer dette signalstof, hvis patienten har en depressionsprofil præget af anhedoni,« siger Maj Vinberg, som selv har været involveret i et studie om belønningssystemet.

I studiet blev enæggede tvillinger med depression eller bipolar lidelse, hvoraf nogle havde anhedoni, MR-skannet under et spil om penge. For at undersøge deres belønningssystem skannede forskerne også deres med-tvillinger uden de psykiske lidelser samt en rask gruppe af enæggede tvillinger.

Hos kontrolgrupperne og i nogen grad hos de raske tvillinger kom belønningssystemet i fuldt vigør, da de mærkede spændingen ved at kunne vinde penge.

Forsøgsdeltagere med depression og bipolar lidelse havde langt mindre aktivitet i deres præfrontale cortex: Det område i hjernen, hvor der er størst dopamin-aktivitet.

\ Læs mere

Prisvindende forskning: Vi lærer gennem belønning

Langt fra lykkejægere

Et dopaminsystem ude af drift hos mennesker med anhedoni kan hurtigt komme til at lyde som om, at der slet ikke er noget belønningsrespons i deres hjerner.

Sådan forholder det sig dog ikke, selvom det i mange år var en anerkendt videnskabelig teori.

I de seneste år har der været godt kog i gryderne inden for anhedoni-forskningen, og nu peger flere studier på, at selvom mennesker med anhedoni siger, at de oplever ikke at føle noget, registrerer deres hjerner belønning ligesom alle andres.

»Der er ikke givet, at folk med anhedoni finder mindre nydelse, hvis de får en småkage eller 5 kroner. Deres respons lader i højere grad til at handle om, hvor stor værdi de tillægger den gevinst, de får, og om gevinsten kan motivere handlinger, der giver dem endnu flere succeser,« siger Kasper Eskelund.

Han har selv forsket i anhedoni efter krigstraumer gennem måling af hjerneprocesser med EEG.

Anhedone adskiller sig på et punkt

Dér, hvor mennesker med anhedoni adskiller sig, kan være i deres evne til at lære af deres erfaring og opnå flere belønninger, siger Kasper Eskelund, der er klinisk psykolog og forsker ved Videnscentret i Forsvarets Veterancenter.

»Hvis du fylder papir i printeren, og din chef roser dig, aktiveres hjernens belønningssystem. Så lærer du, at du kan få samme belønning, hvis du fylder printeren noget oftere,« fortsætter han.

Men nogle anhedoni-ramte synes ikke at bruge informationen til at lære, hvordan de kan opleve belønningsfølelsen igen - de fylder ikke mere papir printeren, selvom de er i stand til at føle lykke, når chefen roser dem, forklarer han.

\ Læs mere

Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand

Anhedoni og manglende motivation går hånd i hånd

Når folk med anhedoni siger, at de ikke føler noget, handler det måske ofte om, at hjernens mekanismer til at opsøge belønning er sløje. Det gør, at anhedoni-ramte sjældnere oplever dopamin-rushet end andre, vurderer Kasper Eskelund.

Det iagttog han selv, da han i 2018 gennemførte et studie, hvor veteraner med eller uden anhedoni fik lavet EEG-målinger, der registrerer hjernens elektriske impulser, mens de løste opgaver, som gav en lille pengebelønning for hvert rigtigt svar.

»Vi troede, at vi hos alle veteraner med anhedoni ville finde et ensartet mønster med et lille bump i EEG-signalet i den frontale del af hjernen, når de fik belønningen. Men det viste sig, at anhedoni var udtrykt på to forskellige måder i gruppen,« siger Kasper Eskelund:

• Den ene type anhedoni-ramte havde det samme nydelsesrespons som veteraner uden anhedoni, men var dårligere til at lære at producere mere gevinst.
• Den anden type havde ikke svært ved at lære at få gevinst, men deres nydelsesrespons var formindsket.

Anhedoniens gåder skal løses

Dét, der står tilbage, er, at anhedoni er mangefacetteret og både handler om motivation og belønningers værdi for den enkelte, mener Kasper Eskelund, som ser frem til at få opklaret flere af anhedoniens gåder i fremtiden.

Det ser Maj Vinberg også frem til. Hun håber på en fremtid, hvor nogle af de mange mennesker med depression, der ikke har gavn af antidepressiva, kan blive tilbudt en anden behandling. Her kan mere viden om anhedoni være vejen frem.

\ Læs mere

Kvinde med livslang depression fik opereret 10 elektroder ind i kraniet - og det hjalp markant

\ Læs mere

Nyt studie kobler mængden af dagslys til humør, søvn og risiko for depression

\ Læs mere

»Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne