Flere smertestillende lægemidler af typen NSAID (se faktaboks længere nede), der især bruges i behandlingen af gigt, ser ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Et nyt, dansk studie konkluderer, at risikoen øges mest med piller, der indeholder det virksomme stof diclofenac. Det gælder blandt andet Voltaren-tabletter.

Derfor opfordrer de danske forskere nu til at reducere brugen af diclofenac.

I Norge har forskningsresultatet vakt opsigt, da diclofenac-piller kan fås i håndkøb på norske apoteker, ligesom de i mange andre lande i stor stil langes over disken uden recept.

I Danmark er tabletterne dog receptpligtige, så Voltaren kan kun fås i håndkøb som gel, og den nye undersøgelse handler udelukkende om diclofenac på pilleform.

Øger risiko for hjertelidelser

Forskerne dykkede ned i registre over danske patienters helbred og brug af medicin i perioden 1996 til 2016.

Forskerne sammenlignede helbredsudviklingen for patienter, der fik udskrevet en recept på NSAID-midlerne diclofenac, ibuprofen eller naproxen, samt lignende patienter, der fik paracetamol-lægemidler eller ikke fik smertestillende medicin.

Forskernes analyse af i alt 6,3 millioner patientforløb viser, at brugerne af diclofenac-præparater havde op mod 50 procent højere risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme i forhold til dem, der slet ikke tog et lægemiddel.

Sammenlignet med andre typer smertestillende medicin ser diclofenac ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme med 20-30 procent.

»Men det er vigtigt at understrege, at den absolutte risiko for den enkelte patient for eksempelvis en blodprop stadig er lav,« siger Morten Schmidt, der er læge og forsker ved Aarhus Universitetshospital samt Aarhus Universitet og leder af studiet, til Videnskab.dk.

Blandt 1.000 brugere af diclofenac vil der forekomme omkring 4 ekstra hjertetilfælde per år sammenlignet med 1.000 ikke-brugere, forklarer han.

Der er bedre alternativer

»Vi mener, det er på høje tide, at folk bliver bekendt med risikoen ved brug af diclofenac, og at brugen bliver reduceret,« siger Morten Schmidt i en kommentar til Sveriges public service tv-udbyder, SVT.

Tidligere forskning udført i Danmark har også peget på, at NSAID-lægemidler kan øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Men det nye studie peger som det første på diclofenac som den helt store skurk.

I studiets konklusion foreslår de danske forskere derfor, at tabletter baseret på diclofenac ikke længere bør sælges som håndkøbslægemiddel.

I Danmark er det allerede sådan, at diclofenac på pilleform kun kan fås på recept, og det har medvirket til at halvere det samlede forbrug af diclofenac i Danmark over det seneste årti.

»Resultaterne bekræfter noget, vi længe har vidst,« siger medicinsk fagdirektør ved Legemiddelverket, Steinar Madsen til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite. Han fortsætter:

»I Norge anbefaler vi læger og patienter at bruge så lidt diclofenac som muligt.«

Paracetamol fremfor NSAID

Steinar Madsen mener, at norske læger i stor grad har taget dette budskab til sig.

Det ser Legemiddelverket ved, at receptudskrivningen af diclofenac er faldet en hel del, mens brugen af paracetamol er steget markant.

»Vi anbefaler brugen af paracetamol-lægemidler fremfor NSAID-lægemidler, fordi vi ser det som et mere sikkert alternativ.«

Steinar Madsen påpeger samtidig, at der for visse patienter ikke findes et godt alternativ til NSAID-lægemidlerne.

»Hvis behandling med paracetamol ikke fungerer, er lægerne nogle gange tvunget til at bruge NSAID. Det hjælper patienter med stærke smerter som følge af reumatisme, slidgigt i hofterne, knogleskørhed eller stærke rygsmerter,« forklarer Steinar Madsen, der tilføjer:

»Vi er nødt til at foretage en afvejning mellem lidring og risiko. Hvis patienten kan bruge paracetamol, er det førstevalget ved alle slags smerter.«

Svensk professor er ikke overrasket over resultaterne

Paul Hjemdahl er professor i klinisk farmakologi ved Karolinska Institut i Stockholm. Han er heller ikke overrasket over resultaterne af det nye danske studie.

Paul Hjemdahl siger til det svenske SVT, at de fleste, som køber diclofenac-lægemidler i håndkøb, ikke bliver advaret godt nok.

Farmakologi-professoren mener, at brugen af diclofenac er unødvendig stor, siden man kan opnå en mindst lige så god effekt mod smerter og betændelse med andre lægemidler, som er mindre farlige i brug.

»Brug hellere paracetamol«

Alle eksperterne mener, at patienter, som lider af eller har øget risiko for hjerte-karsygdomme, bør være meget forsigtige med NSAID-lægemidler. Man skal især være varsom over for lægemidler, som indeholder diclofenac.

Det gælder blandt andet for personer med højt blodtryk, højt kolesterol eller diabetes.

For alle gælder dog, at man bør tage NSAID-præparater i så lav dosis og i så kort tid som muligt.

Førstevalg ved smerter eller betændelse bør være præparater, der indeholder paracetamol.

»Foretrækker man et NSAID-præparat, er naproxen det bedste valg fra et hjertesynspunkt,« mener Paul Hjemdahl. 

Næstbedst er ibuprofen i små til middelstore doser.

»Har man behov for yderligere smertelindring, kan man kombinere paracetamol med naproxen eller ibuprofen,« siger Paul Hjemdahl til SVT.

Undersøgelsen omhandler ikke gel

Smørbar medicinsk gel, som indeholder NSAID, er blevet populære og bliver i dag solgt i stor stil.

Det nye studie har ikke undersøgt disse præparater.

I Norge anbefaler Legemiddelverket NSAID-gel som et godt alternativ til piller, hvis man har smerter i hudnære led som hænder, knæ eller ankler.

Det samme gælder ved overfladiske skader, hvor hunden er blød.

Tidligere studier om sammenhæng mellem NSAID og hjerte-karsygdomme har afsløret at høje doser - altså brugsanvisningens højeste dosis eller endda endnu højere - er farligst.

Risikoen er størst, hvis man tager højeste dosis over længere tid. Men ifølge Morten Schmidt er intet forbrug helt sikkert.

»Undersøgelsen viser netop, at risikoen stiger, så snart man påbegynder medicinen, og det gælder også for lavdosis,« forklarer Morten Schmidt.

Producent: »Brug laveste dosis«

Forskning.no kontaktede lægemiddelproducenten Novartis, som står bag Voltaren-tabletterne, for at få en kommentar på det nye danske studie.

»For os ved Novartis er patientsikkerheden i højsædet. Studier, som bidrager til øget viden om vores præparater, er kærkomne,« siger Nicklas Rosendal, kommunikationschef for Norden. Han tilføjer:

»Diclofenac er blevet brugt i 40 år, og gennem årene er der foretaget mange studier, som støtter sikkerhedsprofilen ved korrekt behandling. Som ved de fleste lægemidler er der en vis risiko for bivirkninger, og som vi oplyser om i vores produktinformation, bør man bestræbe sig på den lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingsperiode.«

»Bliver vores præparat brugt i henhold til produktinformationen eller i samråd med egen læge, bedømmer vi, at patientens udbytte ved at bruge diclofenac opvejer risikoen,« siger Nicklas Rosendal, som tilføjer, at man bør tale med sin læge, hvis man er ængstelig ved sin behandling.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Videnskab.dk har redigeret artiklen for at tilpasse artiklen til danske forhold og indhentet yderligere kommentarer fra Morten Schmidt om blandt andet absolutte risici.