Dansk topforsker: Det er så sejt, når budskabet rammer tabloidpressens forside
»Jeg glædes egentlig mere over at være på forsiden af Ekstra Bladet og BT end Weekendavisen og Politiken,« siger årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, professor Oluf Borbye Pedersen.
tabloidpressen

Tarmen som 'din tredje hjerne', 'en tropisk regnskov' eller en 'kemifabrik'. Danmarks førende professor i udforskning af de sundhedsfremmende tarmbakterier har succes med at formidle til den brede befolkning. (Foto: Videnskab.dk)

Du har måske bemærket den store interesse, der har været for tarmbakterier de seneste år.

For eksempel linkes tarmbakterier til blandt andet fedme og psykisk velbefindende.

En stor del af opmærksomheden skyldes professor Oluf Borbye Pedersens formidling af sin banebrydende forskning i tarmbakterier. Det mener flere af hans forskerkolleger.

I dag får han også Uddannelses- og forskningsministeriets anerkendelse, da han netop har modtaget årets Forskningskommunikationspris.

professor oluf borbye pedersen

Oluf Borbye Pedersen har været forsker i 46 år og publiceret mere end 800 forskningsartikler. 20. april modtager han Forskningskommunikationsprisen 2018. (Foto: SUND, KU)

En pris, der blandt andet gives for evnen til at engagere publikum uden for videnskabelige kredse og samtidig fastholde et højt fagligt niveau i såvel forskning som formidling.

Med hans egne ord nyder han at formidle og ønsker at række ud til den brede offentlighed.

»Jeg glædes egentlig mere over at være på forsiden af Ekstra Bladet og BT end Weekendavisen og Politiken, fordi jeg på den måde når ud til den brede befolkning. Eliten er jeg overhovedet ikke bekymret for. Den skal nok selv skaffe sig viden og læse, se eller høre de 'rigtige' aviser,  og tv- og radioprogrammer,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Forenklet budskab er bedre end intet budskab

I forskerverdenen er der ikke megen prestige og anerkendelse i at formidle gennem tabloidpressen, og det er en skam, mener Oluf Borbye Pedersen.

Det er netop den målgruppe, der har mest brug for det, siger han:

»De mennesker, der læser de lettilgængelige aviser, har også brug for at vide, hvad der sker i Mærsktårnet og i andre af  forskningens Elfensbenstårne. De skal ikke have et sort-hvidt-forhold eller et ligegyldigt forhold til videnskab.« 

»Det gælder om at nå ud til dem og formidle videnskabens komplekse produkter på en måde, så de får en forståelse af, hvad der egentligt foregår i de videnskabelige 'tårne',« siger Oluf Borbye Pedersen. 

Samtidig håber han at kunne skabe forståelse for, hvorfor det som skatteyder er vigtigt at støtte både grundforskning og anvendt forskning.

»Derfor er det en større tilfredsstillelse, når det lykkes mig at brænde igennem i tabloidpressen.«

Den pointe har han også tænkt sig at berøre i sin takketale ved prisoverrækkelsen i Mogens Dahl Koncertsal i København. 

»Det afgørende er ikke, om budskabet kommer ud som et pixibogskapitel i tabloidpressen eller en dialektisk 3-siders artikel i Politiken eller Weekendavisen. Det afgørende er, at budskabet bliver formidlet korrekt, bliver læst og bliver forstået.« 

Oluf Borbye Pedersen
  • Oluf Borbye Pedersen er en af verdens førende videnskabsmænd i DNA-baseret udforskning af tarmbakterier og deres betydning for vores helbred.
  • Han er forskningsdirektør af Lundbeckfondens center LuCamp og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
  • For sin forskning har Oluf Borbye Pedersen modtaget anerkendelse i form af 16 internationale og nationale hæderspriser, herunder den prestigefyldte Claude Bernard Pris fra Det Europæiske Diabetesselskab i 2009, Rigmor og Carl-Holst Knudsens Videnskabspris fra Århus Universitet i 2012 og Hagedorn Prisen i 2015, der uddeles af Dansk Selskab for Intern Medicin og Novo Nordisk Fonden.
  • I 2006 blev han ridder af Dannebrogordenen.

Har præget debatten i Danmark

To andre forskere, Videnskab.dk har talt med, er enige i, at Oluf Borbye Pedersen har formået at skabe fokus på tarmbakteriernes betydning i den danske presse.

»De fleste rynkede på næsen, når man i starten snakkede tarmbakterier. Det er ikke noget, der har solgt billetter i første runde. Men Oluf var en af 'first moverne' til at tale det her meget komplicerede stof,« siger Allan Flyvbjerg, tidligere dekan ved Aarhus Universitet og i dag direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen.

Han får opbakning fra en forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Jeg er ung forsker i feltet og har naturligvis stiftet bekendtskab med Oluf i forbindelse med mit arbejde,« siger Katja Maria Bangsgaard Bendtsen, der er dyrlæge, ph.d. og postdoc. Hun har også forsket i tarmbakterier. 

»Tidligere har tarmen været tabu, men er blevet et mere anerkendt organ. Tarmproblemer er noget folk både griner og græder over, og jeg tror faktisk, at Oluf har gjort det til noget, som folk taler om rundt om middagsbordet.«

Tendens til ’hype’ om tarmbakterier

Nogle forskere vil mene, at der har været en decideret 'hype' om tarmbakterier, som Videnskab.dk har skrevet om i denne artikel: Kritik: Der er for meget 'hype' om tarmbakterier.

Kritikken går på, at vi stadig er i den spæde start i tarmbakterieforskning, og at vi stadig mangler at se egentlige beviser for, at tarmbakterierne virkelig er så vigtige på længere sigt.

Oluf Borbye Pedersen har gladelig fortalt medierne om sin forskning, men han har ikke oversolgt resultaterne, mener både Allan Flyvbjerg og Katja Maria Bangsgaard Bendtsen.

»Når han udtaler sig i medierne, formår han at være meget konkret og ikke slå tingene for stort op. Sådan en hype kommer mest på grund af mediernes fremstilling, og jeg synes netop, han er gået den anden vej ved at sige, at tarmfloraen ikke er svaret på alt,« siger Katja Maria Bangsgaard Bendtsen.

Inddrager sig selv og leger med sproget

Både Katja Maria Bangsgaard Bendtsen og Allan Flyvbjerg fremhæver i stedet Ole Borbye Pedersens særlige formidlingsevner.

Når han med sit finurlige billedsprog beskriver tarmen som 'den tredje hjerne' eller sammenligner den med 'en tropisk regnskov’ samt giver råd til, hvordan du får 'tarme i topform', så formår han at få alle med, mener de.

»Han forstår at tage meget kompliceret stof og formidle det ud til brugerne uden at tale ned til dem. Og han forstår at gribe folk og fange tilhørerne ved at sætte billeder på,« siger Allan Flyvbjerg.

Og så tør han at inddrage sig selv i sin formidling, siger Katja Maria Bangsgaard Bendtsen.

»Det er meget inspirerende, at han bruger sig selv og sine egne erfaringer med for eksempel sin grønne energigrød, som han og hans hustru har delt med Danmark, at de hver dag indtager for at booste 'kemifabrikken' i tarmen, som han kalder den,« siger hun.

»Jeg har altid en notesblok i lommen«

Måske kan Oluf Borbye Pedersens sprogkundskaber forklares gennem hans kreative, mere kunstneriske interesser.

»Jeg griber ud efter mange former for kunst, musik og litteratur og skriver poesi til eget brug. Nogle mener, at jeg er et renæssancemenneske. Jeg har så vældigt meget at være optaget af og glad for – ikke mindst min familie, som er den helt afgørende inspiration og omdrejningspunktet i mit liv,« siger Oluf Borbye Pedersen.

For ham er forskningen ikke kun et levebrød. Det er en vej i livet, mener han. Og han lægger aldrig helt forskningen fra sig, heller ikke når han tager i Koncertsalen eller løber langs vandet ved fritidshuset i Sejerøbugten.

»Når jeg for eksempel tager til en klassisk koncert, kan jeg godt få ideen til nye ordbilleder eller endnu bedre inspiration til en ny forskningshypotese, så på den måde åbner jeg mig for intuitionen og inspirationen mange steder. Jeg har altid notesblok og kuglepen i bukselommen,« afslører han.

Og måske er det netop den særlige interessekombination af naturvidenskab, kunst og kultur, der i dag har sikret ham den anerkendte Forskningskommunikationspris.

Forskningsformidling: Træd ud af din tryghedszone

Det kan være ret grænseoverskridende at formidle sin komplekse forskning til udenforstående, mener Oluf Borbye Pedersen.

Men til de forskere, der gerne vil kaste sig ud i forskningsformidling, og som endnu ikke har taget springet endnu, får du her indblik i professorens egne erfaringer.

Som en operasanger, der skal lære at rappe

Oluf Borbye Pedersen fortsætter sine sproglige billeder og fortæller til Videnskab.dk, at
forskningsformidling kan sammenlignes med en operasanger, der skal prøve kræfter med rap for allerførste
gang.

»Det lyder så smukt og rigtigt, at vi forskere skal formidle, men det kræver et stort mod, især af yngre forskere, for du er nemt udsat for kritik,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Og når du så får din forskning i for eksempel tabloidaviser, hvor din forskning typisk bliver kogt ned til pixibog-format, handler det om at forenkle uden at forsimple.

Det vigtigste er, at dine pointer er korrekte, tilføjer han.

Lær mediernes vilkår at kende

Derudover er det vigtigt at kende medierne vilkår og forstå hurtigheden.

»Hvis man vil et samarbejde med medierne, er man også nødt til at være til rådighed. Nogle gange skal det gå hurtigt, og nogle gange skal man være villig til at tage de nødvendige forbehold, for det kræver en betydelig grad af fleksibilitet,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Kræv faktatjek af artiklen

Sidst, men ikke mindst, har Oluf Borbye Pedersen gode erfaringer med, at faktatjekke de artikler, han medvirker i, særligt når det publiceres til tabloidaviser.

»Det er lettere for mig som rutineret senior at få lov til at læse citaterne igennem, inden artiklen udgives, men jeg tror, det kan være sværere for den unge forsker at få lavet faktatjek. Det er dog noget, jeg mener, at man bør kræve, så man ved, at det er ordentligt,« siger han.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Det sker