Dansk studie: Selv hygge-sportsudøvere har sundere aldringsproces
Studiet er det første til at undersøge stamceller og nerveaktivitet i vores muskler, og hvor det ikke er top-atleter som forsøgspersoner.

Forskning har primært undersøgt toptrænede atleter og ældre. Nu kan folk, der bare træner 'normalt' gennem livet også være sikre på, at 'hverdagstræning' også er en god investering for det fysiske helbred på sigt. (Foto: Shutterstock)

Forskning har primært undersøgt toptrænede atleter og ældre. Nu kan folk, der bare træner 'normalt' gennem livet også være sikre på, at 'hverdagstræning' også er en god investering for det fysiske helbred på sigt. (Foto: Shutterstock)

Motion er godt for helbredet og holder knokkelmanden fra døren. Det er de fleste nok efterhånden klar over. Så hvorfor skal du læse denne artikel?

Jo, den gode nyhed er, at du ikke skal styrketræne seks gange om ugen eller gennemføre ekstremløb gennem Gobi-ørkenen for at passe på dig selv.

Faktisk er hele pointen med det nye studie, at er du en af de mange, som for eksempel bare svinger badminton- eller tennisketsjeren med vennerne, dribler fodbold, ror eller cykler på moderat niveau gennem livet, ja, så er du faktisk beskyttet i nogen grad langt op i alderdommen, peger et lille, dansk studie på. 

Det er Casper Søndenbroe, ph.d. ved Københavns Universitet og førsteforfatter på det nye studie, der for første gang nogensinde kan løfte sløret for hvorfor, samt hvilke mekanismer der ligger bag.

I studiet, som i øvrigt er udgivet i det prestigefyldte britiske tidsskrift The Journal of Physiology, konkluderer Casper Søndenbroe og kolleger nemlig, at moderat fysisk aktivitet igennem livet vedligeholder antallet af muskelstamcellerne, også kendt som satellitceller.

Satellitceller


Helt overordnet er satellitcellers primære funktion at hjælpe til med muskelrestitution og bidrage til, at muskler vokser. 

Derudover forlænger satellitceller levetiden på de neuromuskulære forbindelser, vi ikke kan bevæge mullerne uden.

En satellitcelle er en stamcelle, hvilket vil sige, at den i modsætning til andre celler kan dele sig, sådan at én bliver til to. 

Den evne er afgørende for at kunne vedligeholde musklerne. For når der sker en skade, begynder cellerne at dele sig, så musklen genopbygges. 

Men satellitceller har så også en anden funktion, viser det sig. Satellitcellerne fungerer nemlig også i samspil med de neuromuskulære forbindelser.

Kilde: Casper Søndenbroe

 »Folk, der har løbet eller trænet på meget højt niveau i mange år, er der blevet forsket en del i, og med god grund. Men de færreste træner jo sådan. Vi har derfor taget fat i en ’normal’ gruppe, som træner rekreationelt – sport, som alle i princippet kan være med på,« fortæller Casper Søndenbroe til Videnskab.dk.

Satellitcellerne, altså stamcellerne i musklerne, skal være til stede, når muskler skal hele og vokse. Men man ved nu, at de også har andre roller, blandt andet i forhold til at bevare nerveforbindelser i musklerne, forklarer Casper Søndenbroe. 

»Og cellerne er i langt højere grad til at få øje på hos de ældre, som har trænet ’allemandssport’, end hos dem, som ikke har. Og det er et rigtig positivt tegn,« siger forskeren.

Denervation

Satellitcellerne beskytter ikke kun musklerne, men er også vigtige for vores nerveforbindelser mellem hjernen og musklerne.

Med tiden går nerverne til grunde, hvilket kaldes ‘denervation’.

Lad os prøve med et eksempel.

Forestil dig en bil. Rattet i bilen svarer til hjernen, hjulene svarer til musklerne, og styrestangen, der forbinder de to, svarer til nerverne.

»Styrestangen i en ældre bil er slidt, men passer og plejer man den, ja, så udskyder eller forlænger man dens levetid,« fortæller Casper Søndenbroe, og fortsætter:

»Satellitcellerne, kan man sige, indgår altså I pasning og pleje af nervebanerne fra hjernen og ned til musklerne.«

Selve studiet

For at udføre studiet har Casper Søndenbroe og hans kolleger samlet i alt 46 mandlige deltagere.

Deltagerne skulle enten være under 40 eller over 67 år. Af de 46 var der henholdsvis:

  • 15 unge i kategorien stillesiddende - det vil sige, at de ikke dyrkede regelmæssig motion som fodbold, tennis, badminton med mere, men ellers var raske
  • 15 ældre personer i kategorien stillesiddende
  • 16 ældre i kategorien livslang fysisk aktivitet - det vil sige regelmæssig ugentlig motion som fodbold, tennis, badminton med mere

Alle 46 forsøgspersoner udførte, som en del af studiet, én session bestående af tung styrketræning på en bentræningsmaskine.

Her blev deres styrke og muskelfunktion evalueret. Efterfølgende fik de foretaget blodprøver og muskelbiopsier.

Casper Søndenbroe og hans kolleger kunne på baggrund af resultaterne konkludere, at de 16 fysisk aktive ældre udviste en bedre muskelfunktion end både de unge og ældre i den stillesiddende kategori. 

En simpel illustation af det neurmuskulære system. Nervebanerne udgør forbindelsen mellem hjerne og musklerne. Når du bevæger en muskel, så sender hjernen et signal med såkaldte neuroner. Neuroner er budbringere, der via nervebanerne drøner ned til musklen, hvor de frigiver et signal. Signalet opfanges af muskelfibre, som får musklen til at bevæge sig. (Foto: Shutterstock)

»Veludført« og vigtigt studie

Det er ret god viden fra et i øvrigt veludført studie, konstaterer Jakob Wang, ph.d. ved Institut for folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet, som Videnskab.dk har foreholdt studiet.

»De mest pessimistiske forskere vil argumentere for, at henfaldet af menneskers skeletmuskulatur sætter i gang allerede i slutningen af 20’erne, hvorefter det i de flestes tilfælde kun går én vej, indtil det yderligere accelereres omkring 50-års-alderen,« uddyber Jakob Wang, som ikke selv har været en del af studiet. 

»Så det er vigtigt at opretholde skeletmuskelmassen og dens funktion, i takt med man bliver ældre. Hvilket vi i øvrigt længe har været bevidste om,« tilføjer han. 

Skal man sætte ind her, så er styrketræning en af de bedste strategier til at modvirke konsekvenserne af muskelnedbrydning, der kommer med alderen, forklarer Jakob Wang.

»Indtil videre har vi primært styrketræningsstudier, der undersøger effekterne af af styrketræning i kortvarige perioder med ældre. Så den største værdi i Caspers studie er, at der her er fokuseret på en population, der er karakteriseret ved at have levet et langt liv med moderat, og frem for alt lystbetonet, fysisk aktivitet.«

Alt i alt er det ifølge Jakob Wang et veludført studie, som i høj grad opmuntrer til, at den ugentlige fodboldaftale med rødderne ikke nedprioriteres til fordel for sofa-aftener, Vild med Dans eller sammenkoster i Bridge-klubben. 

»Hvis du fastholder glæden ved motion igennem dit voksenliv, vil dine muskler takke dig på det tidspunkt, hvor du har allermest brug for dem - når du bliver gammel,« afslutter Jakob Wang.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk