COVID-19 kan give langvarige plager. Men senfølger er ikke noget unikt for corona
En række andre infektioner kan føre til langvarig udmattelse og andre senfølger, uden at det har fået stor opmærksomhed.
COVID-19 corona sygdom senfølger rehabilitering smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Det er ikke altid infektionen, som er skyld i skaden. Nogle gange er det selve virussen eller bakterien, som skader kroppen. (Foto: Shutterstock)

Det er ikke altid infektionen, som er skyld i skaden. Nogle gange er det selve virussen eller bakterien, som skader kroppen. (Foto: Shutterstock)

Medierne rapporterer om personer, der har været smittede med COVID-19, og som fortsat er plaget af senfølger flere måneder efter, de er sluppet af med infektionen.

Et eksempel er 53-årige Tom Rosenvinge, som blev indlagt med en meget alvorlig COVID-19-infektion.

Han fortæller om eftervirkningerne af sygdommen i denne artikel fra Norges Nationalforeningen for folkesundhed publiceret hos forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Tre måneder efter han var blevet udskrevet fra hospitalet, kunne han stadig næsten ikke løfte venstre arm. 

Han har forstyrret lugte- og smagssans og er nødt til at skrive alle aftaler og navne ned for at huske dem.

Knap 80 procent af patienterne havde følgevirkninger

International forskning viser, at mange COVID-19-smittede er plagede efter sygdommen.

Eksempelvis har italienske forskere undersøgt, hvordan det gik med 150 patienter tre måneder efter, de var indlagt på hospitalet med COVID-19.

Knap 80 procent af patienterne havde mindst én følgevirkning efter infektionen var ovre.

De mest almindelige følger var udmattelse og åndenød, viser studiet publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

Men selvom patienternes rapporteringer er foruroligende, betyder det ikke, at skader eller senfølger er forbeholdt COVID-19.

Plaget efter alvorlig influenza

»Der har ikke været så stor fokus på dette før pandemien,« siger Kristin Hofsø, intensivsygeplejerske og forsker ved Oslo Universitetshospital.

Hvert år får adskillige mennesker lungesvigt som følge af influenza, og de havner på intensivafdelingen, fortæller hun.

Alle, som arbejder med denne gruppe intensivpatienter, ved, at de efter hospitalsopholdet risikerer at være plaget, ifølge Kristin Hofsø.

Senskaderne kan være ringere lungekapacitet, angst, depression, ringere muskulatur samt nedsatte mentale og kognitive evner, siger forskeren. Selvom det hovedsaglig gælder for ældre mennesker samt personer i risikogrupperne, så bliver yngre, raske personer også ramt hvert år.

»Der har jo været historier i medierne om 50-årige mænd på skiferie, som blev alvorligt syge af COVID-19, men det gælder også for influenza,« siger Kristin Hofsø.

COVID-19 corona sygdom senfølger rehabilitering smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, havde 260 personer brug for intensivbehandling i løbet af influenzasæsonen 2018−2019. (Foto: Shutterstock)

Udmattet efter kyssesyge

Også andre infektioner kan resultere i senskader blandt patienterne, ifølge Siri Laura Feruglio, overlæge ved afdelingen for smitteværn og beredskab ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI).

En del unge, som bliver smittet med mononukleose (kyssesyge), oplever udmattelse i lang tid efter infektionen.

I Vestafrika har overlevere af ebola fået senskader som synsforstyrrelser, træthed, nedsat nyrefunktion og dårligere hukommelse.

»Når vi tager højde for det, vi kender fra andre infektionssygdomme, er det ikke så mærkeligt, at COVID-19 giver senskader blandt visse patienter,« siger Siri Laura Feruglio.

Men der kan være mange forskellige årsager til, at en infektion er skyld i skader, selv længe efter den er færdig, fortæller lægen.

Ikke altid infektionen, som er skyld i skaden

Nogle gange er det selve virussen eller bakterien, som skader kroppen.

Eksempelvis kan tuberkulosebakterien, som almindeligvis angriber lungerne, sætte sig i knoglerne i ryggen og benene blandt de smittede. Her kan bakterierne gemme sig i flere år uden at lave ballade. 

Men hvis de pludselig blive aktive igen, kan de skade ryggen eller benene så meget, at det er invaliderende, fortæller Siri Laura Feruglio.

Ved andre infektioner er det ikke bakterien eller virussen selv, der forvolder skade, men kroppens eget immunforsvar, som skaber problemer.

Hjernebetændelse og diabetes kan udløses af virusser

For eksempel kan herpesvirus forårsage hjernebetændelse. Her er det en betændelsesreaktion fra vores immunforsvar, som er skyld i en stor del af skaderne.

Personer, som har haft hjernebetændelse, risikerer at få senskader som søvnproblemer, svimmelhed og susen for ørerne.

Nogle virusser kan også udløse diabetes, fortæller Siri Laura Feruglio.

COVID-19-virussen kan vise sig at være én af disse virusser, ifølge en artikel i tidsskriftet Nature. Forskerne har nemlig opdaget, at coronavirussen kan skade celler, som producerer insulin.

For tidligt at definere følgerne af COVID-19 som senskader

Flere internationale studier viser, at patienter har fået skader på lunger, i hjerte og hjerne efter hospitalsindlæggelse som følge af coronainfektion.

Alligevel er det for tidligt at slå fast, hvor udbredte følgerne af COVID-19 er, eller hvilke slags skader der er tale om, mener Kristin Hofsø ved Oslo Universitetshospital. 

Følger efter en sygdomsperiode er nemlig ikke det samme som kroniske skader.

Intensivsygeplejersken leder et studie om, hvordan det går med patienterne, som har været indlagt med COVID-19. I dag er det seks måneder siden, de første studiedeltagere blev syge, og forskerne kan begynde at indhente svar.

Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews skal forskerne undersøge, hvordan de har det både fysisk og psykisk, hvordan de fungerer kognitivt, og om de magter daglige aktiviteter som at handle ind og klare sig selv.

Svært at sammenligne med andre lande

Efter et halvt år kan vi måske begynde at tale om senskader, mener forskeren. Men rehabiliteringen efter en alvorlig sygdom tager lang tid. Seks måneder er fakstisk tidligt i rehabiliteringsforløbet, ifølge Kristin Hofsø.

Hun advarer mod at konkludere noget ud fra international forskning, fordi den norske befolkning har bedre folkesundhed end mange andre lande.

Desuden er sundhedsvæsenet indtil videre heller ikke blevet tvunget i knæ.

Vi skal også være varsomme med at konkludere ud fra personhistorier, mener forskeren.

»Det er vigtigt, at vi ikke fokuserer på enkeltpersoner. Det siger jo kun noget om netop dén person - og ingenting om patienterne som gruppe,« siger Kristin Hofsø.

Hjælper at starte tidligt med rehabiliteringen

Men der er også lys i mørket: Rehabiliteringen hjælper.

»Man kan genoptræne meget. Også selvom det måske ikke bliver helt som før. Den første fase er kun halvdelen af ​​indsatsen,« siger Kristin Hofsø.

Forskningsresultater, der for nylig blev præsenteret på en europæisk lungekonference, indikerer, at rehabilitering er vigtig for COVID-19-patienterne.

Forskningen omfatter dog kun få patienter, og det er endnu ikke blevet fagfællebedømt.

Resultaterne viser, at patienterne, der begyndte rehabilitering tidligt i forløbet - og ikke forblev sengeliggende - kom sig hurtigere efter hospitalsopholdet, ifølge denne pressemeddelelse.

Kristin Hofsø mener, at rehabiliteringen efter indlæggelse på intensivafdelingerne i Norge har været for dårlig. Men hun har indtryk af, at COVID-19-patienterne får et bedre tilbud, end for eksempel influenzapatienter har brugt til at få.

Hvor meget hjælp de faktisk har modtaget, skal de undersøge i den igangværende undersøgelse.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.