Studie: Børn med ADHD mangler oftere en tryg relation til deres mødre
Og ofte har børnenes mødre heller ikke haft en tryg relation til deres egne mødre.
Børn ADHD utryg tilknytning

ADHD står for Attention-Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Børn med ADHD er karakteriseret ved impulsivitet, opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet, både i hjemmet og i skolen. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie viser, at blot 15 procent af en gruppe børn med alvorlig ADHD havde en såkaldt tryg tilknytning til deres mødre. En tryg tilknytning er en betegnelse for en tryg relation, der lægger grunden til barnets sunde udforskning af omverdenen. 

Studiet viser desuden, at bare 23 procent af ADHD-børnenes mødre ligeledes havde en tryg tilknytning til deres mødre.

Langt størstedelen af børnene og deres mødre havde altså en utryg tilknytning.

Utryg tilknytning udvikler sig allerede i den tidlige barndom, hvis barnets medfødte behov for trøst og tryghed ikke imødekommes af forældrene.

I sin ph.d. har Pernille Darling Rasmussen fra Syddansk Universitet undersøgt tilknytningen hos 60 børn på 7-12 år og deres mødre. Børnene var blevet udredt i psykiatrien og sat i behandling for ADHD.

»Tilknytning er et stærkt overlevelsessystem hos børn, hvilket sikrer dem tryghed og omsorg. Det mønster, barnet får, afhænger af, hvordan moderen reagerer på barnet. Det lægger grunden til hele dit adfærdsmønster. Erfaringer fra tidlig barndom tager du med videre i barndommen og ind i voksenlivet. Det er en stor del af ens personlighed,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Det er første gang mødrenes tilknytningsmønster er blevet undersøgt, men tidligere studier har vist, at utryg tilknytning er mere udbredt hos børn med ADHD. Pernille Darling Rasmussen har for eksempel lavet en forskningsgennemgang af 29 studier af tilknytningsmønsteret hos børn med ADHD.

Forskerne ville også gerne have undersøgt fædrenes tilknytning, men der var ikke nok fædre, der ville deltage.

Ved ikke, om utryg tilknytning medvirker til at give ADHD

Pernille Darling Rasmussen er førsteforfatter på en videnskabelig artikel om studiets resultater i Journal of Child and Family Studies.

»Det er en meget stor andel, som er utrygt tilknyttede, af både børnene og mødrene, og når vi talte med mødrene om deres barndom, viste det sig, at mange af dem faktisk havde nogle ret traumatiske oplevelser med sig,« fortæller Pernille Darling Rasmussen.

Hun understreger, at det udfra det nye studie ikke er muligt at afgøre, om utryg tilknytning medvirker til at give ADHD, eller om børn med ADHD bare har sværere ved at få en tryg tilknytning.

Tre former for utryg tilknytning

Pernille Darling Rasmussen fortæller, at i de interview, forskerne har lavet med børnene, der kunne den lille andel trygt tilknyttede børn fortælle meget om deres forældre og oplevelser sammen med forældrene.

»De havde typisk mange eksempler på oplevelser, og de kunne både fortælle gode og negative ting om deres forældre,« forklarer hun. 

»De utrygt tilknyttede svarede derimod meget kort. De sagde ofte, at det ved de ikke, og de kunne ikke fortælle om, hvordan man løser konflikter derhjemme.«

Utryg tilknytning kan inddeles i tre forskellige former:

  1. Undgående: Hvor barnet lukker helt ned og opgiver at søge trøst og tryghed. Der er faktisk lavet studier med den type børn, som viser, at deres adrenalin-niveau stiger, når de oplever angst, men de reagerer ikke på det.

  2. Ambivalent: Hvor barnet har oplevet, at det skal reagere meget, før mor giver det opmærksomhed.

  3. Disorganiseret: Hvor barnet ikke har nogen strategi og derfor kan veksle mellem at give meget voldsomt udtryk for sine behov og at lukke ned og afvise trøst fra forældrene.

53 procent af børnene af de i alt 60 børn med ADHD havde en undgående tilknytningsstil, knapt 27 procent havde en disorganiseret, mens et enkelt barn (1,7 procent) havde en ambivalent tilknytningsstil.

Læs mere om tryg tilknytning i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Selvsikre forældre giver ADHD-børn bedre liv

Om studiet

Forskerne har rekrutteret 60 familier med et barn på 7-12 år, som lige havde fået diagnosen ADHD i psykiatrien. Derefter har de ventet et halvt år, for at barnet kunne nå at komme i stabil behandling.

Efter et halvt år har de interviewet børnene med det anerkendte Child Attachment Interview, som viser barnets tilknytningsstil.

Mødrene er ligeledes blevet interviewet med Adult Attachment Interview.

Giver større forståelse for nuancer i ADHD

»Udfra en klinisk betragtning er det et meget relevant studie. Det giver en større forståelse af kompleksiteten i ADHD,« siger professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien på Skejby Sygehus Per Hove Thomsen, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.

Per Hove Thomsen behandler mange børn med ADHD og har blandt andet været med til at udvikle og afprøve et særligt forældrekursus til familier med ADHD.

»Det undrer mig ikke så meget, at de finder så mange med utryg tilknytning, for vi ved godt fra klinikken, at forældrenes måde at interagere på i høj grad påvirker børnenes prognose,« siger han.

Psykologiprofessor på Aalborg Universitet Bo Møhl, som også har læst og vurderet det nye studie, er enig:

»Det er interessant i forhold til at få nogle nuancer i forståelsen af de her lidelser.

Kan vi konstatere, at mange børn med ADHD har utryg tilknytningsstil, så er der noget at arbejde med. Der er måske mulighed for at stoppe denne her eskalering i ADHD, som gør, at de ofte har en dårlig prognose. Forstyrret tilknytning kan gøre, at man forvalter sit liv på en meget dårlig måde,« siger Bo Møhl.

Mange mødre havde selv utryg tilknytning

Efter Per Hove Thomsens mening er det mest interessante faktisk undersøgelsen af mødrenes tilknytningsstil.

»Det, at så mange af mødrene har utryg tilknytningsstil, er det mest overraskende. Har du i forvejen en utryg tilknytningsstil, vil du sandsynligvis være mere påvirkelig af dit barns ADHD-symptomer. Og måden, du som forælder lader dig påvirke og agerer i forhold til barnet, har stor betydning for, hvordan det klarer sig,« siger Per Hove Thomsen.

Han havde dog gerne set, at forskerne havde haft en kontrolgruppe af mødre til børn på samme alder, men uden ADHD, for at se, i hvor høj grad mødre til ADHD-børn faktisk afviger fra mødre generelt.

Pernille Darling Rasmussen er enig, men hun understreger, at de har holdt det op imod tilknytningsmønstre i den almene befolkning. Her har cirka 60 procent af den voksne befolkning en tryg tilknytningsstil.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er håb i sigte for ADHD-børn og deres familier

ADHD er komplekst

Lidt overraskende fandt forskerne ikke sammenfald mellem mødrenes og børnenes tilknytningsstil.

Selv om størstedelen af både børnene og deres mødre havde en utryg tilknytningsstil, kan man ikke sætte ligheds mellem en utrygt tilknyttet mor og et utrygt tilknyttet barn.

En mor, som selv havde haft en tryg tilknytning, kunne altså lige så vel få et barn med utryg tilknytning, som en mor, der selv havde en utryg tilknytning, kunne.

»Det kan måske hænge sammen med, at et lille barns univers også består af andre end blot mor. Der kan for eksempel være en far eller nogle søskende, som også påvirker tilknytningsstilen,« siger Bo Møhl.

Forskerne fandt heller ikke, at tilknytningsstilen hos hverken børnene eller deres mødre havde betydning for, hvordan behandlingen virkede.

»Med det her studie, kan vi sige, at ADHD er en langt mere kompleks tilstand, end vi behandler det som i dag. Vi behandler ADHD som en akut tilstand med medicin, men den skal i virkeligheden behandles mere helhedsorienteret og gennem hele livet,« siger Pernille Darling Rasmussen.

Hun påpeger, at medicin reducerer ADHD-symptomer, men ikke nødvendigvis gør, at barnet kommer til at klare sig bedre i livet.

Nogle børn er måske sværere at gøre trygge fra fødslen

Alle tre forskere er enige om, at det ud fra det nye studie ikke er muligt at afgøre, om utryg tilknytning medvirker til at give ADHD, eller om det er omvendt. 

De er dog også enige om, at børn med ADHD har sværere ved at opnå en tryg tilknytning. Måske fordi de fra fødslen er sværere at trøste og gøre trygge.

»Der kan være medfødt sårbarhed. Nogle børn kan være meget svære at trøste. Børn med ADHD er mere urolige og kræver meget omsorg for at etablere en tryg relation,« siger Bo Møhl.

Han bakkes op af Per Hove Thomsen:

»Børn med ADHD har ofte svært ved at indgå i en rolig og gensidig kontakt. Samværet er ofte præget af konflikter og impulsivitet. Men man kan godt forestille sig, at noget i det tidlige samspil mellem forældre og barn kan aktivere eller ikke aktivere ADHD-symptomer,« siger han.

LÆS OGSÅ: Flere børn end antaget får bivirkninger af ADHD-medicin

LÆS OGSÅ: App skaber ro om ADHD-børns sengetid

LÆS OGSÅ: ADHD: Er en gåtur i parken lige så effektiv som medicin?

Tryg tilknytning grundlægges i tidlig barndom

Et nyfødt barn har udover sutterefleksen en anden livsvigtig egenskab med sig: Evnen til søge tryghed, beskyttelse og omsorg fra sine forældre.

Bliver barnet overvældet, utrygt, fryser det, sveder det, eller har det ondt, så vil det kommunikere det til forældrene ved at klynke eller ligefrem stikke i et hyl.

Forældrenes evne til at imødekomme barnets behov, til at trøste det, når det er ked af det, og til at have pludresamtaler med det helt lille barn, afgør hvilken tilknytning barnet får til sine forældre.

Når barnet bliver større, vil det i stigende grad socialisere med sine forældre.

Og tilknytningen kan være afgørende for, hvordan barnet kommer til at klare sig i resten af livet.

Utryg tilknytning kan give problemer i livet

Et barn, som ikke bliver trøstet, eller som ikke bliver snakket med, når det ligger og pludrer, vil få en utryg tilknytning.

Barnet oplever ikke, at forældrene kan give den tryghed og omsorg, som det søger.

Nogle børn oplever måske ovenikøbet, at de forældre, som skulle give tryghed, faktisk gør det modsatte.

»At skabe en tryg tilknytning kræver, at man som forælder er i stand til at være til stede og kan hvile i tæt intim relation. Samtidig skal man også stadig mærke sig selv, så man ikke smelter helt sammen med sit barn. Barnet skal have en sikker fornemmelse af, at mor og far er der, når det har brug for det,« forklarer professor i psykologi Bo Møhl fra Aalborg Universitet.

En utryg tilknytning kan give store problemer senere i livet. I værste tilfælde med personlighedforstyrrelser, følelse af indre tomhed og manglende empati til følge.

Boi Møhl understreger, at der er grader af utryg tilknytning, og at man sagtens kan leve et udmærket liv uden en tryg tilknytning. Det er faktisk kun cirka 60 procent af os, der har en tryg tilknytning. Men for nogle giver det problemer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker