Bente Klarlunds kritiker har selv 'dobbeltpubliceret' data

Professor Bente Klarlund Pedersen, der er centerleder for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme ved Københavns Universitet, er de seneste dage blevet anklaget for at have fusket med videnskabelige artikler sammen med hjerneforsker Milena Penkowa.

Anklageren er overlæge Søren Toubro, leder af forskningsklinikken Reduce, der fremfører kritikken i sidste fredags udgave af avisen 'Dagens Medicin'.

Ifølge Søren Toubro har Penkowa og Klarlund brugt forskellige data fra det samme forsøg i flere videnskabelige artikler uden at gøre opmærksom på det, muligvis for at komme til at se mere produktive ud, end de faktisk var. En fremgangsmåde, der kaldes for 'salami-metoden'.

»Uforståeligt nok oplyste de to forskere ikke, at dele af artiklerne var identiske. Professor Bente Klarlund Pedersen står på begge artikler som seniorforfatter og garant for resultaternes rigtighed,« skriver Søren Toubro i Dagens Medicin.

Til Ekstra Bladet udtaler han:

»Jeg har altid lært, at sådan gør man bare ikke. Det er ikke en personlig vendetta imod Bente Klarlund, men man skal ikke sige, at man er englehvid, hvis man ikke er det.«

Toubros atikler under lup

Når Søren Toubro går ud i medierne med sådan en kritik, skulle man umiddelbart tro, at han holdt sin egen sti ren.

Men nu viser det sig, at han og hans medforfattere har begået samme fejl.

Det mener en udenlandsk forsker, efter at han har kastet et blik på nogle af de videnskabelige artikler, som Søren Toubro har publiceret.

Den udenlandske forsker ønsker at være anonym, men hans identitet er redaktionen bekendt.

I sin gennemgang faldt den udenlandske forsker over to artikler fra 2003, der trækker på data fra det samme studie.

Det drejer sig om artiklerne: Regulation of adiponectin by adipose tissue-derived cytokines: in vivo and in vitro investigations in humans, der er publiceret i Am J Physiol Endocrinol Metab i 2003.

Samt Association between measures of insulin sensitivity and circulating levels of interleukin-8, interleukin-6 and tumor necrosis factor-a. Effect of weight loss in obese men, der er publiceret i European Journal of Endocrinology i 2003.

»I begge studier indgår 19 overvægtige personer og 10 slanke personer. Personkarakteristika er de samme. Der indgår også et interventionsstudium i begge studier, samme forsøgspersonkarakteristika, samme diæt,« skriver forskeren i en mail til redaktionen.

Han fortsætter:

»Artiklerne trækker altså på de samme data, uden at det på nogen måde fremgår. Der er ingen krydsreferencer i artiklerne. Dermed begår han præcis samme fejl, som han anklager Bente Klarlund for at have begået.«

Påpeger fejl hos kritiker

Videnskab.dk har bedt ph.d. Anders Nedergaard i muskelbiologi fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet om at granske de pågældende artikler nøjere.

Anders Nedergaard understreger, at han i sin karriere ikke har arbejdet direkte sammen med Bente Klarlund og heller ikke kender hende personligt.

Men han har forsket i relaterede emner og har derfor også indsigt i, hvad hendes forskning går ud på.

Han mener også, at Søren Toubro har begået samme fejl som han anklager Bente Klarlund for.

»Det er min vurdering, at data i de to nævnte artikler af Toubro og kolleger er forskellige data fra de samme forsøgspersoner i det samme forsøg. Det er ikke dokumenteret i nogle af de to artikler, at andre data fra samme forsøg er publiceret andetsteds. Toubro og kolleger har dermed gjort sig skyldige i præcis den samme forteelse, som de anklager Penkowa og Pedersen for i Dagens Medicin,« siger Anders Nedergaard.

Salamimetoden er tilladt

Salamimetoden bliver kort beskrevet i de såkaldte ’Vancouver-guidelines’, som udstikker retningslinjer for publikationer af data fra kliniske forsøg.

Retningslinjerne pointerer, at både tidsskriftet såvel som selve artiklen, skal gøre opmærksomme på, at data fra det samme forsøg er publiceret to steder. Den regel er indført for at sikre gennemsigtighed og at forhindre snyd.

Salamimetoden er ifølge de forskellige regler og guidelines hverken ulovlig eller uetisk, så længe sampublikationsforholdene er dokumenteret, og det er denne regel, som både Bente Klarlund og Søren Toubro har forbrudt sig imod.

Manglende referencer ses ofte

Men selv om begge forskergrupper altså bryder reglerne, så er fejlen ifølge Anders Nedergaard til at overse.

»De pågældende regler er svære at overholde. Hvis man publicerer to artikler med data fra samme forsøg samtidig, er i det i praksis svært at lave krydsreferencer, fordi man ikke nødvendigvis ved, i hvilket tidsskrift, den anden artikel havner,« siger han og giver et konkret eksempel:

Hvis den ene artikel er ældre end den anden, er det selvfølgelig let at tilføje en reference i den ny artikel.

Det er straks værre i den ældste artikel, hvor man skal ind og lave en tilføjelse efter en publicering.

Samtidig kan det være, at den person, der var den ansvarlige forfatter, nu arbejder et andet sted, hvilket gør det endnu mere kompliceret og tidskrævende. Det sker derfor tit og ofte, at krydsreferencerne ikke kommer med.

Dobbeltpublicering kan skåne patienter

En anden ting er, at der også kan være gode videnskabelige grunde til at publicere forskellige data fra samme forsøg i forskellige artikler.

Uden den mulighed ville man nemlig være tvunget til at gennemføre et stort antal forskningsprojekter, som koster tid og penge, og som hver gang belaster et stort antal patienter.

»Inden for forskning skal der være plads til, at man tager nogle målinger, som man måske ikke har brug for i netop det projekt, man er i færd med, men som man har en idé om kan bruges i efterfølgende studier,« siger Anders Nedergaard.

Han undrer sig over, hvorfor Søren Toubro går ud i medierne på baggrund af så lille en fejl, specielt set i lyset af, at det også er noget, han selv har gjort. Han har ikke umiddelbart noget bud på, hvad der kan ligge bag.

Rivaler slås om magt og penge

Faktum er, at det ikke er første gang, at Bente Klarlund bliver anklaget for snyd fra det forskermiljø, som Søren Toubro er en del af.

Søren Toubro har publiceret størstedelen af sine artikler sammen med sin makker Arne Astrup, der er professor på LIFE, Københavns Universitet, og som forsker i overvægt.

Hans forskning er baseret på den tese, at vejen til et godt helbred går gennem kosten - mens Bente Klarlund arbejder ud fra en teori om, at det snarere handler om at få tilstrækkeligt med motion.

De to forskergrupper har altså hver deres fokus, men kæmper om de samme forskningsmidler og er altså konkurrenter.

Tilbage i 2001 leverede Arne Astrup et tip til pressen om, at Bente Klarlund skulle have skrevet en bog af, hvilket vakte stor opsigt.

Praksisudvalget i KU nedsatte en ekstern evaluering og efter mange måneders sagsbehandling blev Bente Klarlund renset.

”Misundelse er en grim ting”

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra fremtrædende forskere i miljøet, for at høre, om Søren Toubros og Arne Astrups fremgangsmåde er almindelig inden for forskningsverdenen, og har i den sammenhæng talt med overlæge Claus Christiansen, der er direktør for det succesfulde medicinudviklingsselskab CCBR med 700 ansatte.

Han har selv haft en stor karriere, ligesom Bente Klarlund, og har i den forbindelse måttet stå model til lidt af hvert.

Han understreger, at han ikke kender Bente Klarlund personligt og heller ikke noget til den verserende sag, men at han har dyb respekt for hendes forskning.

»Når det er sagt, så er der i forskningsverdenen masser af misundelse og intriger, det gælder ikke bare i Danmark men alle steder i verden. Derfor bruges der nogle gange mere eller mindre pæne kneb. Den stærkeste drivkraft i den menneskelige verden er misundelse, og den rammer oftest dem, der er meget succesfulde, som f.eks. Bente Klarlund,« siger han.

Videnskab.dk har bedt Bente Klarlund om en kommentar, men hun oplyser per mail, at hun ikke ønsker at udtale sig.

Søren Toubro har telefonisk og pr. mail fået forelagt kritikken, men redaktionen modtog ikke hans svar inden deadline. Redaktionen har efterfølgende interviewet Søren Toubro omkring krydsreferencer og har på den baggrund skrevet artiklen "Overlæge: Forsøgspersoners prøver genbruges som aldrig før". Redaktionen har modtaget en skriftlig kommentar fra Søren Toubro den 16. maj, der er publiceret i en boks under artiklen søndag den 22. maj 2011. Efterfølgende har Pressenævnet kritiseret Videnskab.dk for forløbet. Nævnets kendelse kan læses her .